Train ‘Angel In Blue Jeans’ – Ny single.
Den amerikanske gruppe Train er blevet kendt for kæmpe radiohits i bagagen med ‘Drops Of Jupiter’, ‘Drive By’ og ikke mindst ‘Hey Soul Sister’. Nu er der lagt i kakkelovnen til endnu en succes for Train med singlen ‘Angel In Blue Jeans’.
Kendt producerteam står bag
Det nye udspil er produceret af Butch Walker og skrevet af forsanger Pat Monahan i samarbejde med nordmændene Espen Lind og Amund Bjørklund. De udgør tilsammen producerteamet Espionage. De to herrer slog for alvor igennem som co-writere på Beyoncé’s kæmpehit ‘Irreplaceable’. De har også tidligere produceret store hits for Train som ‘Drive By’ og ‘Hey Soul Sister’.
Bliver svær at overgå
‘Hey Soul Sister’ er uden sammenligning Trains største hit til dato. Nummeret var årets bedst sælgende single på Itunes i 2010, og bandets største kommercielle succes med 6 gange platin og #1 placeringer i 16 lande! Den bliver svær at overgå! Men folkene i Train er rutinerede folk, som har været musikere i mange år. Train blev dannet tilbage i 1994 og udgav på egen hånd deres første album i 1996. Året efter begyndte de at turnere over hele USA. De varmede op for blandt andre Barenaked Ladies, Hootie & The Blowfish og Counting Crows.
Navn på nyt album afsløret
Samtidig med Trains nye single er sløret også blevet løftet for navnet på et kommende nyt album. Det nye album har fået titlen ‘Bulletproof Picasso’, og vil blive Trains 7. studiealbum. Det udkommer over hele verden den 16. september.
Se videoen til ‘Angel In Blue Jeans’.