+45 30 98 26 39 Info@diskotekvenus.dk
VINDER EUROVISION 2026
vinder eurovision 2026

Vinder Eurovision 2026

Bulgarien vinder Eurovision 2026, og det er første gang det sker. Det blev en overraskende sejr langt foran storfavoritten Finland, som måtte nøjes med en 6. plads. Danmark endte på 7. pladsen.

Historisk comeback af Bulgarien

Bulgarien har ikke været med i Eurovision siden 2022. Nu har sangerinden Dara med sangen ‘Bangaranga’ slået alle favoritter og kan med stolthed kalde sig vinder af Eurovision 2026. Både fagjuryer og seere var enige, og gav Bulgarien topkarakterer.

Overrasket Eurovision ekspert

Bulgariens sejr var også en overraskelse for Grand Prix ekspert Simon Falk. Det er noget af det vildeste, som jeg har oplevet, siger Simon Falk til DR. Der plejer altid at være sammenhæng mellem hvem bookmakerne spår som vinder, og hvem der så rent faktisk går hele vejen. Men sådan var det slet ikke i år, det var meget uforudsigeligt. Vi fik godt nok rystet jorden lidt under Eurovision, og jeg må lige sunde mig over de overraskende resultater, lyder det fra Simon Falk.

Tre årsager til at Bulgarien vinder Eurovision 2026

Simon Falk fremhæver tre årsager til at Bulgarien vinder Eurovision 2026. Og det er faktisk det samme som passer på Danmark. Dara gjorde det godt på scenen. De havde et sceneshow som matchede det crazy univers som ‘Bangaranga’ indeholder. Og så lykkedes de med at få det hele fremført på bedste vis, slutter Simon Falk.

Flot 7. plads til Danmark

Forventningerne til Danmark og Søren Torpegaard Lund med sangen ‘Før Vi Går Hjem’ var høje. Bookmakerne havde længe Danmark i Top 3, men da det blev afsløret at Danmark skulle optræde først på scenen i finalen, dalede forventningerne. Og bookmakerne fik desværre ret!

Det blev alligevel til en flot 7. plads, og selvom seerstemmerne var skuffende, så var der dog lyspunkter. Norge tonede rent flag og gav Danmark 12 point og det samme gav Tjekkiet. Sverige og Finland lyste også op og gav 10 point, som flere andre lande også gjorde. 

Vandt prestigefyldt Komponistpris

MEN, på trods af ‘kun’ en 7. plads, så kan Søren Torpegaard Lund og hele den danske delegation være godt tilfredse. Danmark fik den bedste placering i Eurovision siden 2013, hvor Emmelie de Forest vandt med Only Teardrops. Danmark vandt også den prestigefyldte Komponistpris for sangen ‘Før Vi Går Hjem’. Det er et kæmpe skulderklap og stor anerkendelse til Søren Torpegaard Lund og de øvrige sangskrivere Thomas Meilstrup, Clara Sofie Fabricius og Valdemar Littauer Bendixen.

Aldrig igen

Selvom den danske hovedperson Søren Torpegaard Lund ikke kan kalde sig vinder af Eurovision 2026, så er han alligvel glad for 7. pladsen, siger han til TV2. Da alle stemmer hos fagjuryerne var afgivet, var Danmark på en delt andenplads med Australien kun overgået af Bulgarien.

Et halvt års arbejde med Melodi Grand Prix og Eurovision er nu godt overstået. Jeg er sindssygt lettet over at det hele nu er slut, og at jeg og det danske Eurovision hold fik leveret det vi kom for med et fedt show på den store Eurovision scene.

Nu står den på fest og lidt mere presse, og så aldrig igen, slutter Torpegaard Lund. Dermed må det konkluderes, at vi aldrig igen kommer til at opleve Søren Torpegaard Lund til Melodi Grand Prix.

Flere lande i stor nedtur

Eurovision 2026 blev uforudsigeligt med mange overraskende resultater. Den svenske presse er hård ved Felicia, efter at Sverige endte helt nede på 20. pladsen. Det er det dårligste svenske resultat i 16 år! Der må også være nogle tømmermænd i Finland, som af bookmakerne var storfavorit til at vinde, men som endte på 6. pladsen. Men der hvor det virkelig må gøre ondt er i Storbritannien. For tredje år i træk  var der NUL point fra seerne…av av av!

Bulgarien vinder Eurovision 2026. Dermed skal Eurovision 2027 efter alt at dømme afholdes i Sofia. Og mon ikke Bulgarsk TV allerede har store planer om at levere et flot show.

BJØRN TIDMAND ER DØD

BJØRN TIDMAND ER DØD

Bjørn Tidmand er død En af de helt store kendte danske sangere Bjørn Tidmand er død i en alder af 86 år, oplyser familien i en pressemeddelelse. Tidmands karriere strakte sig over imponerende 60 år. Det store gennembrud kom i 1963 med sangen 'Brænd Mine Breve'. I 1963...

læs mere
Eurovision 2026 Semifinale

Eurovision 2026 Semifinale

Eurovision 2026 Semifinale Nu gælder det Eurovision 2026 Semifinale med dansk deltagelse ved Søren Torpegaard Lund. Høje forventninger Siden Søren vandt dansk Melodi Grand Prix 2026 er forventningerne til sangen 'Før Vi Går Hjem' kun gået én vej...OP AD! Opbakningen...

læs mere
JOHNNY REIMAR ER DØD

JOHNNY REIMAR ER DØD

Johnny Reimar er død En af de helt store i den danske musikbranche, Johnny Reimar er død. Han blev 82 år gammel. Det er med den dybeste sorg, at vi på familiens vegne må meddele, at vi har mistet vores højtelskede far. Han døde i går d. 4. april 2026, og sov stille og...

læs mere

DJ PETER CHRISTENSEN

Email

Telefon

+45 30 98 26 39

Følg os

Besøg også Speak Production