+45 30 98 26 39 Info@diskotekvenus.dk
Eurovision 2026 Semifinale
Eurovision 2026 Semifinale

Eurovision 2026 Semifinale

Nu gælder det Eurovision 2026 Semifinale med dansk deltagelse ved Søren Torpegaard Lund.

Høje forventninger

Siden Søren vandt dansk Melodi Grand Prix 2026 er forventningerne til sangen ‘Før Vi Går Hjem’ kun gået én vej…OP AD! Opbakningen til Søren har været, og er stadig stor forud for Eurovision 2026 Semifinalen. Både hos udenlandske, men ikke mindst også hos danske Eurovision fans. De danske DJ’s, som jeg selv er en af, har også sangen ‘Før Vi Går Hjem’ på playlisten til mange fester rundt om i landet. Således ligger sangen her i Eurovision ugen på en flot 7. plads på Dancechart.dk.

Ét ord er ændret

Det er dog ikke lutter smil og glæde det hele. EBU som står bag Eurovision 2026 Semifinalen har krævet en ændring af teksten. Det er ordet ‘fucking’ i teksten, som er problemet. Det er simpelthen forbudt at bruge bandeord i Eurovision. Derfor er ‘fucking’ nu skiftet ud med ‘freaking’, fortæller Søren Torpegaard Lund til DR.

Eurovision 2026 Semifinale med hele pakken

Bookmakere og fans har i flere uger udråbt Søren Torpegaard Lund til at få en topplacering til Eurovision 2026, og måske endda gå hele vejen og vinde.

Det er der en god forklaring på ifølge Maja Sophie Simonsen fra Podcasten Eurovision Unlocked, som TV 2 har talt med. I år har vi med Søren Torpegaard Lund hele pakken. Vi har både at gøre med en god sanger, en fængende sang og et flot sceneshow. Det skaber en oplevelse med høj underholdningsværdi og vil være stemmeslugende, forklarer Maja Sophie Simonsen.

Opgradering af sceneshow

Når det går løs med Eurovision 2026 Semifinalen, bliver det grundlæggende med samme sceneshow som til Melodi Grand Prix i Frederikshavn.

Vores kærlighed til det show vi leverede hjemme i Danmark er så stor, at vi har valgt at beholde det, fortæller Søren Torpegaard Lund til DR. Men det bliver med opgradering af fyrværkeri, som jeg er helt vild med! Og så får jeg et nyt outfit, fortæller Søren.

Danseboks er ikke nem at bokse med

Den originale danseboks som blev anvendt til Melodi Grand Prix i Frederikshavn, er blevet fragtet til Wien. Men det viste sig, at den ikke bare var lige at bokse ind på scenen. Den 275 kilo tunge boks var for bred til ramperne op på scenen.

Efter at scenefolkene har tænkt og regnet, så er det endt med en omplacering af hjulene. Så nu kan danseboksen trilles op og ned ad ramperne uden at vælte, slutter Torpegaard Lund.

At hypen omkring Danmarks bidrag til Eurovision 2026 er stor, var der et klart bevis for ved den officielle åbning af Eurovision 2026.

Se det selv i klippet herunder.

Herfra skal der lyde et kæmpestort PØJ PØJ til Søren Torpegaard Lund samt hele den danske delegation med sangen ‘Før Vi Går Hjem’…Kom så Søren!

Du kan følge den anden semifinale til Eurovision 2026 på DR1 og på DRTV kl. 21.00.

/DJ Peter Christensen, Diskotek Venus

BJØRN TIDMAND ER DØD

BJØRN TIDMAND ER DØD

Bjørn Tidmand er død En af de helt store kendte danske sangere Bjørn Tidmand er død i en alder af 86 år, oplyser familien i en pressemeddelelse. Tidmands karriere strakte sig over imponerende 60 år. Det store gennembrud kom i 1963 med sangen 'Brænd Mine Breve'. I 1963...

læs mere
VINDER EUROVISION 2026

VINDER EUROVISION 2026

Vinder Eurovision 2026 Bulgarien vinder Eurovision 2026, og det er første gang det sker. Det blev en overraskende sejr langt foran storfavoritten Finland, som måtte nøjes med en 6. plads. Danmark endte på 7. pladsen. Historisk comeback af Bulgarien Bulgarien har ikke...

læs mere
JOHNNY REIMAR ER DØD

JOHNNY REIMAR ER DØD

Johnny Reimar er død En af de helt store i den danske musikbranche, Johnny Reimar er død. Han blev 82 år gammel. Det er med den dybeste sorg, at vi på familiens vegne må meddele, at vi har mistet vores højtelskede far. Han døde i går d. 4. april 2026, og sov stille og...

læs mere

DJ PETER CHRISTENSEN

Email

Telefon

+45 30 98 26 39

Følg os

Besøg også Speak Production