+45 30 98 26 39 Info@diskotekvenus.dk
BJØRN TIDMAND ER DØD
Bjørn Tidmand er død

Bjørn Tidmand er død

En af de helt store kendte danske sangere Bjørn Tidmand er død i en alder af 86 år, oplyser familien i en pressemeddelelse.

Tidmands karriere strakte sig over imponerende 60 år. Det store gennembrud kom i 1963 med sangen ‘Brænd Mine Breve’. I 1963 og 1964 var Bjørn Tidmand også med i Melodi Grandprix. I 1964 vandt han med ‘Sangen Om Dig’. Men listen med hits er lang som f.eks. ‘Nu Tar Jeg Til Dublin’, ‘Mini-Midi-Maxi-Girl’, ‘Rosen Er Rød Min Ven’, Den Unge Gartners Morgensang’, og mange andre.

Dansktop legende

Jørn Hjorting lancerede Dansktoppen søndag d. 1. september 1968. Bjørn Tidmand opnåede en flot 3. plads med sangen ‘Lille Sommerfugl’. Den blev hans signatursang, som han har optrådt med lige siden og frem til 2020, hvor han lod sig pensionere som 80-årig.

Overraskelse til Sports- og Sommerfest

Jeg har haft den store glæde at møde Bjørn Tidmand flere gange. Og jeg vil aldrig glemme hans store imødekommenhed og altid glade smil. I langt over 30 år har jeg hvert år spillet til Sports- og Sommerfest på Hvam stadion ved Aalestrup, som jeg på vanlig vis også skal i år.

Når Det Blir Sommer Igen

Der bliver altid skrålet med på ‘Himmelhunden’. Men før i tiden var en som hedder Brian kendt for altid også at skulle synge sangen ‘Når Det Bliver Sommer Igen’, som også blev et stort hit for Bjørn Tidmand.

Under et besøg hos min svoger og svigerinde i Hvidovre for mange år siden boede Bjørn Tidmand lige i nærheden. Jeg fik kontaktet Bjørn, og spurgt om han ville være med til at overraske Brian og de andre til næste års Sports- og Sommerfest. Det var han straks med på. Så i stuen hos min svoger og svigerinde optog vi et interview, hvor han tilsidst inviterede Brian til at synge ‘Når Det Bliver Sommer Igen’. Afspilningen af interviewet blev en stor succes, og Brian fik sig en oplevelse for livet.

Vandt sangkonkurrence om tunnelåbning

I 1969 og nogle år frem var Bjørn Tidmand og familien bosiddende i Aalborg. Der drev han Testedet, hvor han også underholdte gæsterne med hans sang og musik. I 1969 udskrev DR en sangkonkurrence i anledning af den kommende tunnelåbning i Aalborg. Med bopæl i Aalborg var det naturligt for Tidmand at melde sig til konkurrencen…som han VANDT! Det var med sangen ‘I Danmarks Nye Tunnel’. Det var dengang en meget stor begivenhed i Aalborg, som han har fortalt mig i et blot to år gammelt interview. Her fortæller han også mere om tiden i Aalborg. Dette interview er endnu ikke blevet offentliggjort.

Sidste møde med Bjørn Tidmand

Jeg mødte Bjørn Tidmand for sidste gang tilbage i 2023. Det var i DR Koncerthuset til fejringen af Jørgen de Mylius 60 års jubilæum hos DR. Vi fik os en god snak, og Bjørn fortalte, at han var flyttet i et bofællesskab i Helsingør, tæt på sin datter Louise Tidmand.

Kære Bjørn…TAK for al musikken og det sjov vi lavede sammen. Hvil I Fred!

/DJ Peter Christensen

VINDER EUROVISION 2026

VINDER EUROVISION 2026

Vinder Eurovision 2026 Bulgarien vinder Eurovision 2026, og det er første gang det sker. Det blev en overraskende sejr langt foran storfavoritten Finland, som måtte nøjes med en 6. plads. Danmark endte på 7. pladsen. Historisk comeback af Bulgarien Bulgarien har ikke...

læs mere
Eurovision 2026 Semifinale

Eurovision 2026 Semifinale

Eurovision 2026 Semifinale Nu gælder det Eurovision 2026 Semifinale med dansk deltagelse ved Søren Torpegaard Lund. Høje forventninger Siden Søren vandt dansk Melodi Grand Prix 2026 er forventningerne til sangen 'Før Vi Går Hjem' kun gået én vej...OP AD! Opbakningen...

læs mere
JOHNNY REIMAR ER DØD

JOHNNY REIMAR ER DØD

Johnny Reimar er død En af de helt store i den danske musikbranche, Johnny Reimar er død. Han blev 82 år gammel. Det er med den dybeste sorg, at vi på familiens vegne må meddele, at vi har mistet vores højtelskede far. Han døde i går d. 4. april 2026, og sov stille og...

læs mere

DJ PETER CHRISTENSEN

Email

Telefon

+45 30 98 26 39

Følg os

Besøg også Speak Production