+45 30 98 26 39 Info@diskotekvenus.dk
HISTORIEN OM MERRY CHRISTMAS EVERYONE
shakin stevens merry christmas everyone

Merry Christmas Everyone med Shakin Stevens har været et fast musikalsk indslag ved juletid siden 1985. DJ Peter Christensen og Diskotek Venus har den også hvert år på programmet. Her får du historien om et julehit af de helt store, som virkelig har vist sig at være langtidsholdbar. Den kunne i 2015 fejre 30 års jubilæum. Det kunne være sket allerede i 2014! Forklaring følger…!

Manden bag

Merry Christmas Everyone er skrevet af skotten Bob Heatlie, hvis borgerlige fornavn er Robert. Bob Heatlie er manden bag andre store Shaky hits som Cry Just A Little Bit og Breaking Up My Heart. Bob Heatlie er også manden bag Aneka’s store hit Japanese Boy. Men det er en helt anden historie.

Bob Heatlie havde fået et godt forhold til Shakin Stevens, og i 1984 ville han gerne skrive en julesang til ham. En julesang som ville blive husket og spillet mange år frem i tiden.

Skrevet under sjælden hedebølge

Julesange bliver jo skrevet i god tid, og Merry Christmas Everyone blev faktisk til om sommeren i 1984. Tilmed på et tidspunkt hvor der helt usædvanligt for Skotland var en hedebølge, som hærgede. Det står i skarp kontrast til Merry Christmas Everyone, som indledes med teksten: Snow is falling…! Bob Heatlie stod sveddryppende i studiet iført shorts, og lavede en demo midt i den skotske hedebølge! Det føltes ikke spor juleagtigt!

Bob Heatlie brugte en del tid på at skrive og komponere, og blev inspireret af Ike & Tina Turners gigant hit Nutbush Citylimits. Rytmen i den sang sad han ved pianoet og vendte og drejede. Pludselig så havde han starten på Merry Christmas Everyone. Derfra gik det pludselig stærkt. Bob Heatlie følte sig heldig med at få lavet en af de sidste traditionelle jule popsange. I nyere tid har julesange desuden haft det svært med at toppe hitlisterne. Det var helt anderledes tilbage i 80’erne.

Udsat et år

Shakin Stevens pladeselskab anede dog ugler i mosen, da Bob Geldorf havde samlet hele A-holdet indenfor britisk musik i projektet Band Aid. Af frygt for at komme til at stå i skyggen af ‘Do They Know It’s Christmas’, så blev det besluttet at vente et år med at udgive ‘Merry Christmas Everyone’. Så selvom dette kodyle julehit er skrevet og indspillet i 1984, så udkom det først året efter i 1985. Det viste sig at være et klogt valg! ‘Do They Know It’s Christmas’ strøg direkte til tops på den britiske hitliste i 1984. MEN – lige så sikkert indtog Shakin Stevens 1. pladsen på hitlisten året efter i 1985. Shakin Stevens vippede Whitney Houston ned fra toppen af hitlisten med hendes nummer Saving All My Love For You.

Indfriet egne forventninger

Mange år senere gik Bob Heatlie rundt i et stort indkøbscenter, hvor man kunne høre Merry Christmas Everyone blive spillet. Foran ham gik to piger og sang med, og Bob Heatlie blev helt opstemt! Uanset om man kan lide Merry Christmas Everyone eller ej, så havde han indfriet sine egne forventninger. Han havde skabt en julesang, som er blevet en fast del af Julen. En sang som hvert år bliver hentet frem og spillet i radioen og til julefrokoster, og som folk stadig synger med på!

Denne historie om ‘Merry Christmas Everyone havde Jørgen de Mylius også med i en lidt forkortet udgave i en Eldorado Julespecial, lørdag d. 20. december 2014.

VINDER EUROVISION 2026

VINDER EUROVISION 2026

Vinder Eurovision 2026 Bulgarien vinder Eurovision 2026, og det er første gang det sker. Det blev en overraskende sejr langt foran storfavoritten Finland, som måtte nøjes med en 6. plads. Danmark endte på 7. pladsen. Historisk comeback af Bulgarien Bulgarien har ikke...

læs mere
Eurovision 2026 Semifinale

Eurovision 2026 Semifinale

Eurovision 2026 Semifinale Nu gælder det Eurovision 2026 Semifinale med dansk deltagelse ved Søren Torpegaard Lund. Høje forventninger Siden Søren vandt dansk Melodi Grand Prix 2026 er forventningerne til sangen 'Før Vi Går Hjem' kun gået én vej...OP AD! Opbakningen...

læs mere
JOHNNY REIMAR ER DØD

JOHNNY REIMAR ER DØD

Johnny Reimar er død En af de helt store i den danske musikbranche, Johnny Reimar er død. Han blev 82 år gammel. Det er med den dybeste sorg, at vi på familiens vegne må meddele, at vi har mistet vores højtelskede far. Han døde i går d. 4. april 2026, og sov stille og...

læs mere

DJ PETER CHRISTENSEN

Email

Telefon

+45 30 98 26 39

Følg os

Besøg også Speak Production

COOKIE OG PRIVATLIVSPOLITIK

Vi anvender cookies for at sikre, at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af Diskotek Venus hjemmeside. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden, så antager vi, at du er indforstået med brugen af cookies.