+45 30 98 26 39 Info@diskotekvenus.dk
FOREDRAG JØRGEN DE MYLIUS OG DJ PETER CHRISTENSEN
foredrag jørgen de mylius dj peter christensen

Foredrag Jørgen de Mylius og DJ Peter Christensen.

Glæd dig til fem foredrag ‘100 År I Musikkens Tjeneste’ med Jørgen de Mylius og DJ Peter Christensen. De har begge to oplevet rigtig meget gennem musikken, som de fortæller om i foredraget.

Interessen for musik

Jørgen de Mylius og DJ Peter Christensens interesse for musik kommer fra radioen. Jørgen lyttede meget til Radio Luxembourg og Radio Merkur. DJ Peter Christensen lyttede også meget til Radio Luxembourg og ja, også til radioprogrammer med Jørgen de Mylius.

Festen i Aalborg Zoo 2009

Både Jørgen og Peter er musikgale helt ind til benet. Da de derfor mødtes til en fest i Aalborg Zoo tilbage i 2009, så havde de straks en masse at snakke om…og de snakker stadig! Det blev starten på både et stort venskab og samarbejde. Da Eldorado CD Boksene skulle produceres, var det derfor naturligt, at inddrage DJ Peter Christensen og også trække på hans store ekspertise og passion for den gode musik, som skulle udgives på Eldorado Boksene. For eksempel er det DJ Peter Christensen, som har renset og digitaliseret sin egen gamle singleplade So-Le-La med Debbie Cameron til brug på Eldorado Boks 7. Desuden optræder de jævnligt sammen som DJ’s ved fester og events rundt om i landet. De to seneste år har de trukket fuldt hus ved Folkemødet på Bornholm og varmet for Smokie. Læs mere om Jørgen de Mylius og DJ Peter Christensen til fester og events.

DR og Radio Viborg

Jørgen de Mylius og DJ Peter Christensen har deres rødder solidt plantet i radiouniverset. Jørgen hos det statslige DR med start i 1963 – DJ Peter Christensen hos den kommercielle Radio Viborg med hans første udsendelse i 1985. Der var langt fra Radio Viborgs studie på Vesterbrogade 9 i Viborg og til Radiohuset på Rosenørns Allé i København. Men én ting havde Peter og Jørgen tilfælles allerede dengang: MUSIKKEN!

Foredrag med historiske genhør

Glæd dig til foredraget med Jørgen de Mylius og DJ Peter Christensen. Udover en masse fortælling om deres over 100 År I Musikkens Tjeneste’, så kommer der også historiske genhør. I forbindelse med tilrettelæggelsen af foredraget dukkede Peters debutudsendelse på Radio Viborg fra 1985 pludselig op. Der er også klip fra et kassettebånd optaget på Simested Kro d. 2. januar 1987. Diverse klip fra Jørgen de Mylius er naturligvis også en del af foredraget, herunder klip fra hans første Top 20 udsendelse i 1963.

De to første foredrag løber af stablen i forbindelse med Kulturugen 2024 i Vesthimmerlands kommune. Det ene er et lukket foredrag, og er dermed uden offentlig adgang.

Men foredraget fredag d. 8. marts er for alle, og finder sted på Aalestrup skole, Vestergade 95, 9620 Aalestrup.

Der sælges billetter á 150 kroner efter først-til-mølle følgende steder:

On-line: Via Kulturugens hjemmeside

Aars: Vinoble – Aars Vinhandel, Himmerlandsgade 81, 9600 Aars

Aalestrup: Biksen, Borgergade 15, 9620 Aalestrup

Gedsted: Hessellund El, Vesterbro 15, 9631 Gedsted

Vi ses på Aalestrup Skole, fredag d. 8. marts til foredraget ‘100 År I Musikkens Tjeneste’ med DJ Peter Christensen og Jørgen de Mylius.

VINDER MELODI GRAND PRIX 2026

VINDER MELODI GRAND PRIX 2026

Vinder Melodi Grand Prix 2026 Vinder af Melodi Grand Prix 2026 er Søren Torpegaard Lund. Det sker med sangen 'Før Vi Går Hjem'. I chok Kæmpe stort TILLYKKE til 27-årige Søren Torpegaard Lund som vinder af årets største danske pop brag med sangen 'Før Vi Går Hjem'....

læs mere
MELODI GRAND PRIX 2026 DELTAGERE

MELODI GRAND PRIX 2026 DELTAGERE

Melodi Grand Prix 2026 Deltagere Så nærmer tiden sig for Melodi Grand Prix 2026 og deltagerne er blevet offentliggjort, oplyser DR. Sidste års vinder SISSAL er med igen Det er på vanlig vis otte artister som skal dyste i landets største popbrag om at vinde æren af at...

læs mere
KYLIE MINOGUE XMAS JULEETTER I UK 2025

KYLIE MINOGUE XMAS JULEETTER I UK 2025

Kylie Minogue XMAS Årets Juleetter i UK 2025 Kylie Minogue er med singlen XMAS Årets Juleetter i UK 2025. Kylie Minogue sætter også rekord som den første kvindelige artist med at have haft #1 hitliste placeringer i fire årtier på den officielle britiske...

læs mere

DJ PETER CHRISTENSEN

Email

Telefon

+45 30 98 26 39

Følg os

Besøg også Speak Production

COOKIE OG PRIVATLIVSPOLITIK

Vi anvender cookies for at sikre, at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af Diskotek Venus hjemmeside. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden, så antager vi, at du er indforstået med brugen af cookies.