+45 30 98 26 39 Info@diskotekvenus.dk
ULLA PIA DØD
ulla pia død

Ulla Pia død. Det er med stor vemodighed, at jeg skriver disse linjer. En af dansktoppens helt store navne, Ulla Pia Nielsen, eller blot Ulla Pia er død. Det er sket efter flere måneders kamp mod kræft i ryggen. Hun blev 75 år.

Ifølge Se & Hør fik hun stillet sin kræftdiagnose tilbage i marts. Den triste besked var, at hun kun havde få måneder tilbage at leve i.

Som DJ igennem indtil videre 40 har jeg jævnligt selv eller på opfordring fra publikum spillet sange med Ulla Pia.

Stoppede ikke mens legen var god

Tilbage i 1966 i en alder af blot 21 år stillede hun op og vandt Melodi Grand Prix. Det var foran navne som selveste Dario Campeotto og Gustav Winckler, som blot høstede 1 point! Ulla Pia tog med 27 point en sikker sejr med sangen “Stop Mens Legen Er Go'”. Den titel levede hun nu slet ikke op til. Hun var på det tidspunkt først ved at komme rigtig i gang, og stoppede ikke mens legen var god! Det var tiden med ‘Dansktoppen’ i radioen og ‘Pladeparade’ på TV. Der gjorde Ulla Pia også sit indtog. Hun blev et af de største navne indenfor dansktop genren.

Hendes helt klart største hit ‘Flower Power Tøj’ fra 1969 gik rent ind hos lyttere og seere. Jeg har som DJ set rigtig mange synge med og danse til ‘Flower Power Tøj’. Den har et fængende refrain, og er bare en glad sang fyldt med fest og farver.

Hit fik navn efter sin datter

Hun havde mange andre hits. F. eks. ‘Jorden Drejer Stadig Rundt’, ‘Bade Med Og Uden’ og ikke mindst ‘Karina’. ‘Karina’ var en dansk udgave af sangen ‘Candida’. Keld Heick skrev en dansk tekst og gav sangen navn efter Ulla Pias datter.

Ulla Pia gjorde sig også bemærket som skuespiller. Hun medvirkede blandt andet i filmen ‘Den Gale Dansker’ i 1969, og optrådte også som model.

Det blev også forsøgt at lancere Ulla Pia som sanger i Tyskland. Det skete under navnet Ulla Björn, men det blev ikke til den forventede succes.

Sangene lever videre

Successen med Dansktoppen begyndte at ebbe ud op gennem 70’erne, og helbredet begyndte også at svigte. Derfor valgte Ulla Pia at trække sig tilbage. Siden 1980 har det kun været muligt at opleve Ulla Pia synge ved få lejligheder.

Ulla Pia er død, men vi har for altid hendes sange, som lever videre.

Peter, Diskotek Venus

BJØRN TIDMAND ER DØD

BJØRN TIDMAND ER DØD

Bjørn Tidmand er død En af de helt store kendte danske sangere Bjørn Tidmand er død i en alder af 86 år, oplyser familien i en pressemeddelelse. Tidmands karriere strakte sig over imponerende 60 år. Det store gennembrud kom i 1963 med sangen 'Brænd Mine Breve'. I 1963...

læs mere
VINDER EUROVISION 2026

VINDER EUROVISION 2026

Vinder Eurovision 2026 Bulgarien vinder Eurovision 2026, og det er første gang det sker. Det blev en overraskende sejr langt foran storfavoritten Finland, som måtte nøjes med en 6. plads. Danmark endte på 7. pladsen. Historisk comeback af Bulgarien Bulgarien har ikke...

læs mere
Eurovision 2026 Semifinale

Eurovision 2026 Semifinale

Eurovision 2026 Semifinale Nu gælder det Eurovision 2026 Semifinale med dansk deltagelse ved Søren Torpegaard Lund. Høje forventninger Siden Søren vandt dansk Melodi Grand Prix 2026 er forventningerne til sangen 'Før Vi Går Hjem' kun gået én vej...OP AD! Opbakningen...

læs mere

DJ PETER CHRISTENSEN

Email

Telefon

+45 30 98 26 39

Følg os

Besøg også Speak Production

COOKIE OG PRIVATLIVSPOLITIK

Vi anvender cookies for at sikre, at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af Diskotek Venus hjemmeside. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden, så antager vi, at du er indforstået med brugen af cookies.