+45 30 98 26 39 Info@diskotekvenus.dk
THOMAS HELMIG SORTEDAM – NYT ALBUM
thomas helmig sortedam nyt album

Thomas Helmig – Sortedam – Nyt album

Thomas Helmig er efter en lang tids pause endelig pladeaktuel igen med albummet ‘Sortedam’. Det er med direkte reference til sønnen Hugo Helmigs alt for tidlige og tragiske død i 2022, blot 24 år gammel.

Sortedam er melankoli fra øverste hylde

Alle de syv nye sange som er på albummet ‘Sortedam’ er skrevet i tiden efter at Hugo Helmig døde. Det har uden tvivl været en måde for Thomas Helmig til at bære og bearbejde sorgen over tabet af sin søn. Det er tunge og melankolske sange, som er skrevet af Thomas Helmig i selskab med Emil Falk. Han er en nær samarbejdspartner med Thomas Helmig, og var også tæt på Hugo Helmig.

Sortedam uden nyt Thomas Helmig hit

Hvis man havde sat næsen op efter et nyt Thomas Helmig hit, så bliver de fleste sikkert skuffet over at høre de syv nye sange. MEN – når det er sagt, så er der tale om nogle fine sange, som er velproduceret med hjælp fra Tom Elmhirst. Han har stået bag produktioner fra prominente navne som David Bowie, Adele og Amy Winehouse, og har vundet 20 Grammys for sit studiearbejde. Der er på ‘Sortedam’ brugt en masse strygere, som er fra Stockholm Strings under ledelse af Henrik Jansson, som også har arrangeret. Alle sangene er superfine, men jeg savner det der sidste Helmig nummer, som ville skille sig ud fra mængden.

Sortedam – Et værdigt farvel fra Thomas Helmig

På trods af manglen på et nyt superhit fra Thomas Helmig, så er ‘Sortedam’ dog et meget lytteværdigt album. Man kommer virkelig tæt på de tanker, som er strømmet gennem hovedet på Thomas Helmig efter sønnens død. F. eks. i nummeret ‘Lyset Flakker’. Her lyder en del af teksten ”Syng for livet, om smerten, syng det som det er”.

Og kigger man på diverse anmeldelser af ‘Sortedam’, så skorter det ikke på anerkendelse. Anmelderen hos Berlingske kalder albummet Thomas Helmigs både vigtigste, men også bedste til dato, og giver seks ud af seks stjerner.

Flere anmeldere fremhæver sangen ‘Hugos Vuggevise’, som det bedste nummer på ‘Sortedam’. B.T.’s anmelder kalder albummet for et smukt og værdigt farvel til Hugo.

DJ For Altid, Peter / Diskotek Venus

MELODI GRAND PRIX 2026 DELTAGERE

MELODI GRAND PRIX 2026 DELTAGERE

Melodi Grand Prix 2026 Deltagere Så nærmer tiden sig for Melodi Grand Prix 2026 og deltagerne er blevet offentliggjort, oplyser DR. Sidste års vinder SISSAL er med igen Det er på vanlig vis otte artister som skal dyste i landets største popbrag om at vinde æren af at...

læs mere
KYLIE MINOGUE XMAS JULEETTER I UK 2025

KYLIE MINOGUE XMAS JULEETTER I UK 2025

Kylie Minogue XMAS Årets Juleetter i UK 2025 Kylie Minogue er med singlen XMAS Årets Juleetter i UK 2025. Kylie Minogue sætter også rekord som den første kvindelige artist med at have haft #1 hitliste placeringer i fire årtier på den officielle britiske...

læs mere
CHRIS REA ER DØD

CHRIS REA ER DØD

Chris Rea er død Chris Rea er død efter kort tids sygdom, oplyser en talsmand for hans familie til BBC - han blev 74 år. Han sov stille ind efter kort tids sygdom omgivet af familien. Chris Rea lavede hit på hit Det er virkelig en trist nyhed som DJ og stor fan at må...

læs mere

DJ PETER CHRISTENSEN

Email

Telefon

+45 30 98 26 39

Følg os

Besøg også Speak Production

COOKIE OG PRIVATLIVSPOLITIK

Vi anvender cookies for at sikre, at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af Diskotek Venus hjemmeside. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden, så antager vi, at du er indforstået med brugen af cookies.