+45 30 98 26 39 Info@diskotekvenus.dk
THE BEATLES – NOW AND THEN – SIDSTE NYE SANG
The Beatles Now And Then

The Beatles ‘Now And Then’ – sidste nye sang fra det populære firkløver fra Liverpool.

Det er ganske enkelt imponerende, at der i dag d. 2. november 2023 bliver skrevet musikhistore, når The Beatles officielt udgiver deres sidste sang med titlen ‘Now And Then’. Det som gør det endnu vildere er, at udgivelsen sker med hjælp fra kunstig intelligens.

Optaget på kassettebånd

Tilbage i slutningen af 70’erne skrev og  indsang John Lennon en demo udgave af ‘Now And Then’ på et kasettebånd med klaver i baggrunden. Efter Lennons tragiske død i 1980 forsøgte de resterende medlemmer uden held at færdiggøre sangen. Lydkavliteten var ganske enkelt for dårlig, og derfor blev sangen aldrig udgivet – før nu! For med hjælp af kunstig intelligens er det lykkedes at skille klaver og Lennons vokaler fra hinanden og optimere kvaliteten af Lennons stemme, skriver BBC.

Kunstig efterligning af Lennons stemme

Ved brug af kunstig intelligens så er en computer blevet trænet i at lyde som John Lennon, forklarer Anders Kofod-Petersen, direktør i teknologivirksomheden OptikosPrime og professor i kunstig intelligens til dr.dk. De optimerede vokaler fra kassettebåndet har computeren lært at kende. Derfra har computeren været i stand til at frembringe nye ord, så Lennon kunne synge nogle tilføjede vers.

Afdøde George Harrison medvirker også

‘Now And Then’ manglede også noget bas, guitar og trommer. Det har de nulevende medlellemr af The Beatles Paul McCartnet og Ringo Starr sørget for at indspille. Desuden har de også tilføjet en guitarsolo fra George Harrison, som han indspillede tilbage i 1995, seks år inden sin død. Dermed er alle fire Beatles medlemmer med på ‘Now And Then’.

Rørende oplevelse at høre John Lennon

Det færdige resultat har været en rørende oplevelse for både Paul McCartney og Ringo Starr. Det her er det tætteste vi kommer lyden af John Lennons virkelige stemme uden at have ham i studiet. Det var som om, han var i studiet sammen med os, lydet det fra Ringo Starr. Også Paul McCartney er rørt over resultatet med en krystalklar vokal fra John Lennon. Vi er alle fire medlemmer blevet en del af ‘Now And Then’, så det her er en ægte Beatles sang anno 2023.

Meningsfuld udgivelse

Også John Lennons søn, Sean Ono Lennon, er rørt over den nye sang. Han har på tætteste hold oplevet Paul McCartney og Ringo Starr arbejde sammen 43 år efter hans fars død. Det er som at være i en tidskapsel, og projektet med at færdiggøre nummeret ‘Now And Then’ det virker meget meningsfyldt, fortæller Sean Ono Lennon i en ny minidokumentar om ‘den sidste Beatles-sangs’ tilblivelse.

‘Now And Then’ er ikke en klassiker, men…

Hvordan lyder så denne historiske sang ‘Now And Then’ fra The Beatles, som har været 45 år undervejs. Fra mit personlige synspunkt er der ikke tale om et nummer på niveau med de store hits fra 60’erne. Når det er sagt, så er ‘Now And Then’ bestemt ikke dårlig. Det er også holdningen hos anmelderne. Den er også klart bedst i forhold til de to tidligere udsendte ‘hemmelige’ sange ‘Free As A Bird’ og ‘Real Love’, som kom tilbage i 90’erne.

Svært ikke at blive suget ind

Musikmediet Clash skriver meget sigende, at ‘Now And Then’ opleves mere gennemarbejdet og gennemtænkt. Det er meget svært ikke at blive suget ind, når man her kan lytte til en ny Beatles sang udgivet i 2023. Jeg har også læst at en af mine tidligere radiokolleger på Radio Viborg fik gåsehud over at lytte til ‘Now And Then’.

Har du ikke selv hørt den nye Beatles sang, så tjek den ud i videoen herunder, hvor der også er klip af The Beatles, som aldrig har været vist før.

Peter, Diskotek Venus

VERDENS BEDSTE SOMMER PÅ P4

VERDENS BEDSTE SOMMER PÅ P4

Verdens Bedste Sommer På P4 Verdens Bedste Sommer På P4 var fredag d. 1. august 2025 med DJ Peter Christensen som gæst. Traktortræk Da jeg hørte i radioen, at der skulle sendes sommerradio fra Thorup Strand, så tænkte jeg straks på at blive gæst i programmet. Jeg har...

læs mere
ØSTRIG VINDER EUROVISION 2025

ØSTRIG VINDER EUROVISION 2025

Østrig vinder Eurovision 2025 Østrig vinder Eurovision 2025 med sangen 'Wasted Love' fremført af JJ med det borgerlige navn Johannes Pietsch. Danmark og Sissal endte med en placering som nummer 23. Sverige med sangen 'Bara Bada Busto' var ellers med længder udråbt som...

læs mere
JØRGEN OLSEN – UNITED BY MUSIC

JØRGEN OLSEN – UNITED BY MUSIC

Jørgen Olsen - United By Music Jørgen Olsen er lige nu aktuel med sangen 'United By Music' ved Eurovision 2025. Det er en hyldest til fællesskabet om musik, Europa og mange andre ting, lyder det begejstret fra Jørgen Olsen. United By Music har episk potentiale DJ...

læs mere

DJ PETER CHRISTENSEN

Email

Telefon

+45 30 98 26 39

Følg os

Besøg også Speak Production

COOKIE OG PRIVATLIVSPOLITIK

Vi anvender cookies for at sikre, at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af Diskotek Venus hjemmeside. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden, så antager vi, at du er indforstået med brugen af cookies.