+45 30 98 26 39 Info@diskotekvenus.dk
TAYLOR SWIFT RØRTE SEERE I CORONA STØTTESHOW
Taylor Swift rørte seere i corona støtte show

Taylor Swift rørte seere i corona støtteshow. Der var i nat kl. 2 (dansk tid) linet op med et stjernespækket hold af musikere. De optrådte hjemmefra i det verdensomspændende og virtuelle corona støtteshow ’One World: Together At Home’. Det var kunstnere som spredte vidt både hvad angår alder og genrer. Der var musik fra blandt andre The Rolling Stones, Billie Eilish og Lady Gaga.

Men da showet var slut, havde i sær sangerinden Taylor Swift gjort et stort og særligt indtryk på mange seere, skriver tv2.dk. Hun havde valgt at optræde med sangen ’Soon You Get Better’. Sangen har hun skrevet og dedikeret til sin mor, der har kæmpet med kræft i flere år.

Velvalgt sang til lejligheden

Selvom sangen handlede om Taylor Swifts mor, så mente mange seere, at sangen også passede særdeles godt til lejligheden og coronakrisen. I den følelsesladede sang synger Taylor Swift oversat til dansk ”Du får det snart bedre – Det skal du”. ”Hvad skal jeg gøre, hvis du ikke er der?”.

Taylor Swift kunne ikke have optrådt med en mere perfekt sang til det her øjeblik, skriver en bruger på Twitter. Den mest personlige sang, der er blevet opført offentligt. Sårbarheden bliver forvandlet til styrke og håb for millioner, skriver en anden bruger på Twitter. Over 200.000 har i skrivende stund tweetet om ‘Taylor Swift’ og ‘Soon You’ll Get Better’ efter nattens koncert.

Kan ikke synge den

Flere Twitter-brugere bemærkede, at Taylor Swift virkede rørt, i mens hun fremførte sangen. Det er også første gang, at hun har optrådt med det følelsesladede nummer om sin kræftramte mor. Det udkom på hendes seneste album i 2019.

Taylor Swift har tidligere fortalt, at sangen var meget svær at skrive. Der skulle et familiemøde til, før hun besluttede at udgive sangen på albummet. Jeg er stolt af sangen, men det er også bare rigtig hårdt. Jeg kan ikke synge den, sagde Swift på YouTube tilbage i august.

Manglende kontakt

Det var verdenssundhedsorganisationen WHO, der stod bag det kendisspækkede og virtuelle show ’One World: Together At Home’. Formålet med den store begivenhed var at ære verdens sundheds personale. De står i frontlinjen i kampen mod corona pandemien.

Det lykkedes ifølge musikekspert John Fogde. Der var en fin balance mellem musik og information om Covid-19. Og enkelte artister, eksempelvis Beyoncé kom engang imellem med vigtige budskaber, siger han.

På grund af corona restriktioner var showet ikke live og ikke foran et publikum. Showet var et sammenklip af en lang række optagelser. Der manglede ifølge John Fogde noget kontakt mellem værterne og de optrædende.

Jeg savnede virkelig, at de tre værter Jimmy Fallon, Jimmy Kimmel og Stephen Colbert kunne tale med eksempelvis Mick Jagger efter hans optræden. Det ville være fint at spørge ham om, hvordan han håndterer coronakrisen, og er sammen med sine børn. Det fik man ikke, men i stedet fik man de her meget intime koncertoplevelser, siger John Fogde.

Arrangørerne oplyser ifølge nyhedsbureauet Reuters, at virksomheder og andre donorer har bidraget med hvad der svarer til omkring en milliard danske kroner.

Blandt de optrædene var også navne som Lizzo, Paul McCartney, Stevie Wonder, Beyoncé, Jennifer Lopez, Alicia Keys og Elton John.

ØSTRIG VINDER EUROVISION 2025

ØSTRIG VINDER EUROVISION 2025

Østrig vinder Eurovision 2025 Østrig vinder Eurovision 2025 med sangen 'Wasted Love' fremført af JJ med det borgerlige navn Johannes Pietsch. Danmark og Sissal endte med en placering som nummer 23. Sverige med sangen 'Bara Bada Busto' var ellers med længder udråbt som...

læs mere
JØRGEN OLSEN – UNITED BY MUSIC

JØRGEN OLSEN – UNITED BY MUSIC

Jørgen Olsen - United By Music Jørgen Olsen er lige nu aktuel med sangen 'United By Music' ved Eurovision 2025. Det er en hyldest til fællesskabet om musik, Europa og mange andre ting, lyder det begejstret fra Jørgen Olsen. United By Music har episk potentiale DJ...

læs mere
SISSAL VINDER MELODI GRAND PRIX 2025

SISSAL VINDER MELODI GRAND PRIX 2025

Sissal vinder Melodi Grand Prix 2025 Færøske Sissal vinder Melodi Grand Prix 2025 med sangen 'Hallucination'. Sissal var allerede ved offentliggørelsen af årets otte finalesange min personlige vindersang. Så det er jo fedt, at jeg lykkedes med at ramme plet. Det er en...

læs mere

DJ PETER CHRISTENSEN

Email

Telefon

+45 30 98 26 39

Følg os

Besøg også Speak Production

COOKIE OG PRIVATLIVSPOLITIK

Vi anvender cookies for at sikre, at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af Diskotek Venus hjemmeside. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden, så antager vi, at du er indforstået med brugen af cookies.