+45 30 98 26 39 Info@diskotekvenus.dk
SVEN HEDLUND FRA SVENNE & LOTTA ER DØD
Sven Hedlund er død

 Sven Hedlund fra Svenne og Lotta er død. Han blev 77 år og døde lørdag d. 3. december. Sven Hedlund var igennem flere årtier en kendt musiker. Både her i Danmark og hjemme i Sverige. Sverige har mistet et af sine helt store musiknavne gennem årtier i svensk popmusik.

KOM SIG ALDRIG HELT

Den folkekære sanger Sven ’Svenne’ Hedlund døde lørdag morgen, bekræfter hans ven og kollega Ulf Stjernbo overfor Aftonbladet. Han sov stille ind på Värnamos lasarett, omgivet af hans datter og børnebørn, siger han til avisen.

Ifølge Ulf Stjernbo havde Sven Hedlund det svært med at komme sig. Kort efter en turné i efteråret blev han ramt af en slem omgang corona. Han kom sig aldrig rigtigt. Onsdag blev han kørt i ambulance til sygehuset, fortæller vennen.

SVERIGES STØRSTE POPIDOL

Som DJ og musiknørd har jeg kendt til Sven Hedlund siden 1980. Det gør stort indtryk, når en så stor musikpersonlighed som Sven Hedlund, er død! Sven Hedlunds karriere strækker sig over imponerende seks årtier, og tog sin begyndelse i 60’erne. Svenne Hedlund er med rette blevet kaldt Sveriges største popidol.

Det begyndte, da han tilbage i 60’erne blev frontfigur i bandet Hep Stars. Her var også Benny Andersson medlem, og dannede senere ABBA. I 1968 fik gruppen en kvindelig vokalist. Det var den amerikanske sangerinde Charlotte Walker, som Hedlund giftede sig med. Venskabet med Benny Andersson fortsatte, og også Bjørn Ulvaeus fra ABBA, var et godt bekendtskab. Bjørn Ulvaeus tøver ikke med at kalde Sven Hedlund det største pop idol i Sverige tilbage i 60’erne.

SUCCES SOM DUO

I 1970 efter The Hepstars blev Sven Hedlund enig med sin kone om, at de skulle indspille en plade. Dermed var duoen Svenne & Lotta en realitet.

Som DJ har jeg haft stor succes med at spille sange med Svenne & Lotta. F. eks. “Sandy”, “Breaking Up Is Hard To Do” og ikke mindst “Do You Wanna Dance”. Alle tre sange er fra albummet “Oldies But Goodies” fra 1973.

Venskabet med Bjørn og Benny fra ABBA førte til, at Svenne & Lotta kom med i det svenske Melodi Grand Prix i 1975. Det var med “Bang-En-Boomerang”, skrevet af Bjørn og Benny. Den endte på en flot 3. plads, og var med til at cementere Svenne & Lottas succes. Til albummet “2”, blev der indspillet en engelsk version. På “2” var der faktisk endnu en ABBA komposition, “Dance (While The Music Still Goes On). Begge sange indspillede ABBA også selv.

IKKE NOGEN DØGNFLUE

Succesen fortsatte i 1976 med albummet “Letters”. Her findes kæmpehittet “Extra Extra”. Lad mig også fremhæve sangene “Funky Feet”, “Til I Kissed You” og “If We Only Had The Time”. Allesammen sange som jeg husker at have spillet under min tid som studievært på Radio Viborg. Svenne og Lotta var ikke nogen døgnflue. I 1981 kom albummet “Det Är En Härlig Feeling”. Det var en række svenske udgaver af datidens store udenlandske hits. Titelnummeret til dette fantastiske album er f. eks. Svenne & Lottas version af sangen “It’s A Real Good Feeling”.

NÅEDE IKKE AT AFSLUTTE TURNÉ

Succesen med Svenne & Lotta varede i henved 45 år. Det endte i 2014, hvor Sven og Lotta blev skilt! Lotta tog sit amerikanske navn Charlotte Walker tilbage. Sven Hedlund skulle efter planen have spillet en række koncerter i Stockholm i december. De skulle markere afslutningen på turneen “Hits Of The 60’s”. Turneen har kørt siden efteråret sammen med en række andre kunstnere. Sven Hedlund nåede desværre ikke at afslutte denne turné!

Sven Hedlund er død – Tak for al musikken – HVIL I FRED!

Peter Christensen, Diskotek Venus

BJØRN TIDMAND ER DØD

BJØRN TIDMAND ER DØD

Bjørn Tidmand er død En af de helt store kendte danske sangere Bjørn Tidmand er død i en alder af 86 år, oplyser familien i en pressemeddelelse. Tidmands karriere strakte sig over imponerende 60 år. Det store gennembrud kom i 1963 med sangen 'Brænd Mine Breve'. I 1963...

læs mere
VINDER EUROVISION 2026

VINDER EUROVISION 2026

Vinder Eurovision 2026 Bulgarien vinder Eurovision 2026, og det er første gang det sker. Det blev en overraskende sejr langt foran storfavoritten Finland, som måtte nøjes med en 6. plads. Danmark endte på 7. pladsen. Historisk comeback af Bulgarien Bulgarien har ikke...

læs mere
Eurovision 2026 Semifinale

Eurovision 2026 Semifinale

Eurovision 2026 Semifinale Nu gælder det Eurovision 2026 Semifinale med dansk deltagelse ved Søren Torpegaard Lund. Høje forventninger Siden Søren vandt dansk Melodi Grand Prix 2026 er forventningerne til sangen 'Før Vi Går Hjem' kun gået én vej...OP AD! Opbakningen...

læs mere

DJ PETER CHRISTENSEN

Email

Telefon

+45 30 98 26 39

Følg os

Besøg også Speak Production