+45 30 98 26 39 Info@diskotekvenus.dk
STEVE BENSON – HVEM ER DET…?
Steve Benson Love takes time

Steve Benson…Hvem er det? Navnet klinger sikkert ikke hos ret mange, men det gør hans rigtige navn. Læs med og bliv klogere på et af de store navne i musikverdenen.

Sony Music har som bekendt valgt at lægge CD’en i graven, og dermed kommer der heller ikke flere Eldorado udgivelser. DJ Peter Christensen fortsætter dog samarbejdet med Sony Music omkring digitalt indhold til diverse spillelister. Diskotek Venus med DJ Peter Christensen og Jørgen de Mylius kan også fortsat bookes til 80’er fest.

Fremover vil der her på siden blive skrevet lidt om nogle sange, som ikke fandt vej til nogle af Eldorado boksene. Fælles for dem alle er, at de har været spillet af DJ Peter Christensen til fester eller på Radio Viborg. Vi kalder det for Gemt eller Glemt.

Hvem er Steve Benson?

Et rigtig godt eksempel på sådan en sang er ‘Love Takes Time’ med Steve Benson fra 1981. Navnet Steve Benson klinger nok ikke rigtigt i manges ører. Men Steve Benson er faktisk et alias for ingen ringere end Dieter Günther Bohlen fra Modern Talking! Ja, den er god nok, og så klinger det sikkert straks lidt bedre hos de fleste. Hvis man lytter til ‘Love Takes Time’, så kan man hurtigt genkende Dieter Bohlens stemme.

Flere aliaser

Under navnet Steve Benson kom der nogle få singler. ‘Love Takes Time’ blev spillet en del af DJ Peter Christensen i hans første år som DJ i starten af 80’erne. Første gang at Peter Christensen bemærkede Steve Benson var på en opsamlingsplade ‘It’s My Discothek’ fra 1981. Den var fyldt med glade discotoner, som var mixet sammen. Her var Steve Benson at finde med den dansable og iørefaldende sang ‘Don’t Throw Your Love Away’, som også blev spillet en del gange. Der findes også en tredje single med titlen (You’re A Devil With) Angel Blue Eyes udgivet under navnet Steve Benson. I 1980 kom der også en single med titlen Saint Michelle (Part 1 + 2) under aliaset David Bernhardt. Og Dieter Bohlen har masser af andre udgivelser bag sig under aliaser som for eksempel Howard Houston, Ryan Simmons, Double Trouble og René D’Angelo.

Langt tilløb til succes

Men som Dieter Bohlen skrev han musikhistorie sammen med Thomas Anders med dannelsen af Modern Talking i 1984. 29. oktober udkom You’re My Heart, You’re My Soul på single. Det blev et langt sejt træk på fire måneder at nå 1. pladsen på den tyske hitliste. Til gengæld var You’re My Heart, You’re My Soul så #1 seks uger i streg. Den var samlet set på den tyske hitliste i 25 uger og fik guld-status med over 250.000 solgte singler. Men selv i den første tid med Modern Talking, så var navnet Steve Benson stadig at finde. Hvis man kigger på ‘You’re My Heart, You’re My Soul’ singlepladen står der, at det er Steve Benson som har skrevet og produceret!

Send forslag

Det var lidt om Steve Benson, som altså viste sig at være en ret så celeber og kendt herre. Han er lig med Dieter Bohlen fra Modern Talking, da det kom til stykket.

Læser du med her, og har andre gode forslag til Gemte eller Glemte sange, så skriv endelig en mail til DJ Peter Christensen. Brug kontaktformularen nederst på siden her. Så kan det megel vel være, at det bliver taget op her på siden engang i fremtiden.

MELODI GRAND PRIX 2026 DELTAGERE

MELODI GRAND PRIX 2026 DELTAGERE

Melodi Grand Prix 2026 Deltagere Så nærmer tiden sig for Melodi Grand Prix 2026 og deltagerne er blevet offentliggjort, oplyser DR. Sidste års vinder SISSAL er med igen Det er på vanlig vis otte artister som skal dyste i landets største popbrag om at vinde æren af at...

læs mere
KYLIE MINOGUE XMAS JULEETTER I UK 2025

KYLIE MINOGUE XMAS JULEETTER I UK 2025

Kylie Minogue XMAS Årets Juleetter i UK 2025 Kylie Minogue er med singlen XMAS Årets Juleetter i UK 2025. Kylie Minogue sætter også rekord som den første kvindelige artist med at have haft #1 hitliste placeringer i fire årtier på den officielle britiske...

læs mere
CHRIS REA ER DØD

CHRIS REA ER DØD

Chris Rea er død Chris Rea er død efter kort tids sygdom, oplyser en talsmand for hans familie til BBC - han blev 74 år. Han sov stille ind efter kort tids sygdom omgivet af familien. Chris Rea lavede hit på hit Det er virkelig en trist nyhed som DJ og stor fan at må...

læs mere

DJ PETER CHRISTENSEN

Email

Telefon

+45 30 98 26 39

Følg os

Besøg også Speak Production

COOKIE OG PRIVATLIVSPOLITIK

Vi anvender cookies for at sikre, at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af Diskotek Venus hjemmeside. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden, så antager vi, at du er indforstået med brugen af cookies.