+45 30 98 26 39 Info@diskotekvenus.dk
SOMMER TOUR TIL BORNHOLM
Sommer tour til bornholm

Diskotek Venus Sommer Tour kommer til Bornholm. På tirsdag d. 17. juli går det løs i Brændesgårdshaven på Bornholm fra kl. 12 – 18 med Diskotek Venus Sommer Tour. Gæste DJ er den levende radio- og tv legende Jørgen de Mylius.

Det bliver en eftermiddag fyldt med masser af god musik, fest og stemning. Det hele krydres med en række sjove konkurrencer med fede præmier fra Bornholm, præsenteret af DJ Peter Christensen.

Unikke præmier

Udgangspunktet for Diskotek Venus Sommer Tour er at give alle besøgende i Brændesgårdshaven en fantastisk eftermiddag med højt humør og god musik. Men de mange præmier i eftermiddagens konkurrencer skal også være med til at give vinderne endnu flere gode ferieoplevelser. Det handler om at markedsføre Brændesgårdshaven og Bornholm på den lange bane, lyder det fra DJ Peter Christensen.

Blandt de mange konkurrencer er for eksempel ‘Biltræk’ og der skal spilles ‘Bowling’ på en helt ny og anderledes måde. Det skal nok lokke nogle smil og grin frem blandt både deltagere og publikum.

Gæste DJ er Jørgen de Mylius

Diskotek Venus Sommer Tour har selveste Jørgen de Mylius med som gæste DJ. Jørgen de Mylius karriere går helt tilbage til 1963, hvor han første gang tonede ud i æteren på det dengang nye P3. Siden fulgte en lang række TV-programmer som Stardust, Popnøglen og ikke mindst Eldorado.

Nu om dage kan Jørgen de Mylius høres hver dag med programmet ‘Hithouse’ og hver søndag med en radioudgave af ‘Eldorado’. Altsammen på DR P5. Til Diskotek Venus Sommer Tour optræder Jørgen de Mylius med hans kendte ‘Eldorado Show’. Som noget ekstra byder han også på en Grandprix Quiz.

Stor opbakning fra sponsorer

Det har været fantastisk at opleve den store opbakning til at sponsorere en række flotte præmier. Der skal derfor lyde en stor tak til alle som har bakket op om Diskotek Venus Sommer Tour. Vinderne i konkurrencerne kan glæde sig til fede præmier, som giver en ekstra god oplevelse på Bornholm.

Diskotek Venus Sommer Tour retter en stor tak til følgende sponsorer:

Bornholmer Færgen, Nexø Gamle Røgeri, Tovbanen, Bornholms Middelaldercenter, Bornholmertårnet, Gudhjem-Special, Christians Ø Farten, Kaffehuset JDE og Brændesgårdshaven.

Diskotek Venus og DJ Peter Christensen ser frem til nogle festlige timer i Brændesgårdshaven. Vi håber, at rigtig mange vil lægge vejen forbi og opleve den gode musik og stemning. Og måske er man heldig at vinde i en af de mange konkurrencer.

Sommerhilsner

DJ Peter Christensen, Diskotek Venus

BJØRN TIDMAND ER DØD

BJØRN TIDMAND ER DØD

Bjørn Tidmand er død En af de helt store kendte danske sangere Bjørn Tidmand er død i en alder af 86 år, oplyser familien i en pressemeddelelse. Tidmands karriere strakte sig over imponerende 60 år. Det store gennembrud kom i 1963 med sangen 'Brænd Mine Breve'. I 1963...

læs mere
VINDER EUROVISION 2026

VINDER EUROVISION 2026

Vinder Eurovision 2026 Bulgarien vinder Eurovision 2026, og det er første gang det sker. Det blev en overraskende sejr langt foran storfavoritten Finland, som måtte nøjes med en 6. plads. Danmark endte på 7. pladsen. Historisk comeback af Bulgarien Bulgarien har ikke...

læs mere
Eurovision 2026 Semifinale

Eurovision 2026 Semifinale

Eurovision 2026 Semifinale Nu gælder det Eurovision 2026 Semifinale med dansk deltagelse ved Søren Torpegaard Lund. Høje forventninger Siden Søren vandt dansk Melodi Grand Prix 2026 er forventningerne til sangen 'Før Vi Går Hjem' kun gået én vej...OP AD! Opbakningen...

læs mere

DJ PETER CHRISTENSEN

Email

Telefon

+45 30 98 26 39

Følg os

Besøg også Speak Production