+45 30 98 26 39 Info@diskotekvenus.dk
SABA VINDER MELODI GRAND PRIX 2024
saba vinder melodi grand prix 2024

SABA vinder Melodi Grand Prix 2024

Den 26-årige sangerinde SABA vinder Melodi Grand Prix 2024 foran Basim og Janus Wiberg. Det står klart efter årets danske popbrag, som i år fandt sted i DR Koncerthuset.

Bookmakernes favorit

Lige siden at de otte finalesange blev offentliggjort, har bookmakerne haft et godt øre til SABA og sangen ‘Sand’. Alligevel var der spænding til det sidste, da seerne med deres stemmer havde Basim og sangen ‘Johnny’ som vinder. Men juryens stemmer fordelte sig anderledes. Dermed var det afgjort, SABA vinder Melodi Grand Prix 2024 med sangen ‘Sand’.

Rørt og overrasket vinder

Tak! Tusind tak! Det er det vildeste! Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige, lød den meget korte besked fra en tydeligt rørt SABA efter sejren var en kendsgerning, skriver dr.dk. Saba var på trods af sin favoritstatus både overrasket og chokeret over sejren. Det føles vildt uvirkeligt. At være favorit baseret på studieoptagelsen af ‘Sand’ og få en fin modtagelse er fint. Men når det går løs live på Grand Prix scenen kan alt ske. SABA var derfor lidt chokeret over, at hun som favorit reelt ender med at vinde Melodi Grand Prix 2024.

Erfarne sangskrivere bag SABA

I forbindelse med Melodi Grand Prix 2024 var det faktisk første gang, at SABA optrådte solo. Scenen er dog ikke uvant for SABA, der i virkeligheden hedder Saba Lykke Oehlenschlæger. I 2023 spillede hun hovedrollen i musicalen ‘Hair’ på Østre Gasværk i København.

Vindersangen ‘Sand’, som SABA gjorde debut med som solist, er skrevet af folk i branchen, som kan deres kram. Det drejer sig om popstjernen Pil og de svenske sangskrivere Melanie Wehbe og Jonas Thander.

De to svenskere har begge tidligere haft sange med i Eurovision for både Sverige, Litauen og Storbritannien.

Slået af ældste datter

Som optakt til Melodi Grand Prix 2024 har der her i nyhedsafdelingen på Diskotek Venus hjemmeside været omtale af de otte finalesange. Som DJ i over 40 år så er Melodi Grand Prix noget jeg følger med i hvert år, lyder det med et smil fra Diskotek Venus DJ Peter Christensen. Min ældste datter Pernille er også begyndt at vise interesse for Melodi Grand Prix. Så vi har i år konkurreret om at forudsige vinderen.

Jeg må bøje mig i støvet, og lykønske min ældste datter for at have ramt plet ved at holde på SABA som vinder af Melodi Grand Prix 2024. Nu forsøger jeg, at tage revanche med at forudsige vinderen af Eurovision Song Contest til maj i Malmø, griner DJ Peter Christensen.

Herunder kan du se og høre SABA med vindersangen ‘Sand’.

BJØRN TIDMAND ER DØD

BJØRN TIDMAND ER DØD

Bjørn Tidmand er død En af de helt store kendte danske sangere Bjørn Tidmand er død i en alder af 86 år, oplyser familien i en pressemeddelelse. Tidmands karriere strakte sig over imponerende 60 år. Det store gennembrud kom i 1963 med sangen 'Brænd Mine Breve'. I 1963...

læs mere
VINDER EUROVISION 2026

VINDER EUROVISION 2026

Vinder Eurovision 2026 Bulgarien vinder Eurovision 2026, og det er første gang det sker. Det blev en overraskende sejr langt foran storfavoritten Finland, som måtte nøjes med en 6. plads. Danmark endte på 7. pladsen. Historisk comeback af Bulgarien Bulgarien har ikke...

læs mere
Eurovision 2026 Semifinale

Eurovision 2026 Semifinale

Eurovision 2026 Semifinale Nu gælder det Eurovision 2026 Semifinale med dansk deltagelse ved Søren Torpegaard Lund. Høje forventninger Siden Søren vandt dansk Melodi Grand Prix 2026 er forventningerne til sangen 'Før Vi Går Hjem' kun gået én vej...OP AD! Opbakningen...

læs mere

DJ PETER CHRISTENSEN

Email

Telefon

+45 30 98 26 39

Følg os

Besøg også Speak Production