+45 30 98 26 39 Info@diskotekvenus.dk
QUEEN HAR SAT HITLISTE REKORD
queen har sat hitlisterekord

Queen har sat rekord på den britiske album hitliste. Queen er den første britiske gruppe med et album salg på over 7 millioner eksemplarer, oplyser the Official Charts Company.

Rekord med et væld af store klassikere

Rekorden og dermed britisk musikhistorie er kommet i hus med albummet Queen – Greatest Hits fra 1980. Det er et af Queens mest populære albums med en perlerække af store Queen klassikere. De kom som perler på en snor op gennem 70’erne. Lad mig først nævne We Will Rock You. Jeg har utallige gange som DJ spillet denne klassiker. Og mange har sikkert også stået og skrålet med på “We Will…We Will…Rock You…Rock You!

Og albummet hedder ikke Greatest Hits for ingenting! En anden stor Queen klassiker “Another One Bites The Dust” er også at finde på albummet. Og det bliver ved med “Bicycle Race”, “Don’t Stop Me Now”, “Crazy Little Thing Called Love”, “Somebody To Love” og “We Are The Champions”.

Men albummet Greatest Hits toppes naturligvis med kæmpehittet “Bohemian Rhapsody”. Dette Queen tophit er oprindelig fra albummet “A Night At The Opera” fra 1975. Da “Bohemian Rhapsody” udkom på single stak det af med ni uger i træk på toppen af singlehitlisten i Storbritannien. Pladesalget stak også af, og rundede over en million solgte singler! 

At Queen har sat rekord med Greatest Hits er blevet opnået med en kombination af fysisk salg, downloads og streaming. Tilbage i 2014 blev Queen Greatest Hits det første album til at passere 6 millioner solgte eksemplarer i fysisk salg og downloads. Greatest Hits er til dato blevet streamet helt utrolige 1.26 billioner gange i UK og med Bohemian Rhapsody som absolut topscorer med 240 millioner streams. Et tal som bare fortsætter med at stige!

Endnu en vild rekord

Samtidig er det heller ikke længe siden, at Queen – Greatest Hits passerede en anden milepæl ved at have været placeret på den britiske album hitliste i over 1000 uger!

Ordet “langtidsholdbar” må vidst siges at være passende at bruge i denne sammenhæng – Respekt!

Peter, Diskotek Venus

VINDER MELODI GRAND PRIX 2026

VINDER MELODI GRAND PRIX 2026

Vinder Melodi Grand Prix 2026 Vinder af Melodi Grand Prix 2026 er Søren Torpegaard Lund. Det sker med sangen 'Før Vi Går Hjem'. I chok Kæmpe stort TILLYKKE til 27-årige Søren Torpegaard Lund som vinder af årets største danske pop brag med sangen 'Før Vi Går Hjem'....

læs mere
MELODI GRAND PRIX 2026 DELTAGERE

MELODI GRAND PRIX 2026 DELTAGERE

Melodi Grand Prix 2026 Deltagere Så nærmer tiden sig for Melodi Grand Prix 2026 og deltagerne er blevet offentliggjort, oplyser DR. Sidste års vinder SISSAL er med igen Det er på vanlig vis otte artister som skal dyste i landets største popbrag om at vinde æren af at...

læs mere
KYLIE MINOGUE XMAS JULEETTER I UK 2025

KYLIE MINOGUE XMAS JULEETTER I UK 2025

Kylie Minogue XMAS Årets Juleetter i UK 2025 Kylie Minogue er med singlen XMAS Årets Juleetter i UK 2025. Kylie Minogue sætter også rekord som den første kvindelige artist med at have haft #1 hitliste placeringer i fire årtier på den officielle britiske...

læs mere

DJ PETER CHRISTENSEN

Email

Telefon

+45 30 98 26 39

Følg os

Besøg også Speak Production

COOKIE OG PRIVATLIVSPOLITIK

Vi anvender cookies for at sikre, at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af Diskotek Venus hjemmeside. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden, så antager vi, at du er indforstået med brugen af cookies.