+45 30 98 26 39 Info@diskotekvenus.dk
NEW:NAME TRUE STORY – FØRSTE EP
NewName True Story

NewName ‘True Story’. Vinderne af X Factor 2016 er klar med deres første EP.

I studiet hos kendte producere

Søsterduoen NEW:NAME har haft travlt siden de overraskede alle og vandt X Factor-finalen d. 1. april. Anilde på 22 og Azilda på 20 år har nemlig arbejdet på deres første EP. De har været i studiet hos musikproducerne Julian Bunetta og John Ryan. Prominente navne, der blandt andet har skrevet sange til internationale stjerner som One Direction, John Legend og Jason Derulo.

Først udgav de singlen ’Commitment Issues’, og med den nye EP udkommer anden single ’Don’t You Wait’.

Det har været SÅ fedt at arbejde på vores nye single. Den er festlig, og har sin helt egen udstråling i forhold til det, vi før har arbejdet med. Derudover har den et fedt budskab. Gode ting sker ikke kun for dem som venter, men også for dem som griber chancen, fortæller pigerne.

Dygtigt hold bag NEW:NAME

Med deres anden single følger en video, som er instrueret af Michael Sauer Christensen. Han har blandt andet produceret videoer for Medina, Nik & Jay og Burhan G. De resterende numre på EP’en er produceret i samarbejde med den danske hitmager og producer Remee. Han har også været pigernes coach, da de var en del af X Factor. Der er altså et dygtigt hold af rutinerede kræfter i ryggen på den talentfulde søsterduo.

Om samarbejdet med NEW:NAME og den nye EP ‘True Story’, fortæller Remee:

“I stedet for at rushe en EP ud, der ikke holder niveauet, har vi valgt at lave en ordentlig indspilning af “Frit Land”. Så har vi lavet en færdig version af Azildas egen fortolkning af “See Through You”. Og så er der de helt nye sange, som hver især har sine styrker. De viser den enorme talentmasse, vi har med at gøre.”

En drøm der går i opfyldelse

Anilde og Azildas kærlighed til musikken stammer fra deres far, som altid har påvirket pigerne musikalsk. Med udgivelsen af debut-EP’en TRUE STORY er det en drøm, der går i opfyldelse for søstrene.

“Vi er så glade for, at vi har fået chancen for at indspille og udgive noget af vores eget musik. Det er noget af det største, vi har oplevet”, lyder det taknemmeligt fra de to søstre.

Nødvendigt at skifte navn

Efter deres sejr i X Factor måtte pigerne skifte navn. Man fandt ud af, at navnet EMBRACE allerede var taget af det britiske band Embrace, der har udgivet 6 albums siden 1998. Rent juridisk er det ikke muligt med to artister af samme navn, og pigerne greb tingene humoristisk an. De fandt selv på deres nye navn NEW:NAME.

NEW:NAME er altså navnet, som kommer til at stå på plakaterne for pigernes koncerter over sommeren.

Vi glæder os til endelig at komme ud med EP’en, og at se folks reaktioner. Ikke mindst glæder vi os til, at spille numrene live.

EP trackliste

1. Don’t You Wait (Julian Brunetta og John Ryan)

2. See Through You/Heartbreaker (Azildas egen sang med en fortolkning af How To Be a Heartbreaker)

3. We Are Not Alone (skrevet af Remee, Tore Nissen og Anilde og Azilda selv).

4. Commitment Issues (Vindersingle, skrevet af Daniel Fält, Emily Poppy Andrews og Marcus Winther-John)

BJØRN TIDMAND ER DØD

BJØRN TIDMAND ER DØD

Bjørn Tidmand er død En af de helt store kendte danske sangere Bjørn Tidmand er død i en alder af 86 år, oplyser familien i en pressemeddelelse. Tidmands karriere strakte sig over imponerende 60 år. Det store gennembrud kom i 1963 med sangen 'Brænd Mine Breve'. I 1963...

læs mere
VINDER EUROVISION 2026

VINDER EUROVISION 2026

Vinder Eurovision 2026 Bulgarien vinder Eurovision 2026, og det er første gang det sker. Det blev en overraskende sejr langt foran storfavoritten Finland, som måtte nøjes med en 6. plads. Danmark endte på 7. pladsen. Historisk comeback af Bulgarien Bulgarien har ikke...

læs mere
Eurovision 2026 Semifinale

Eurovision 2026 Semifinale

Eurovision 2026 Semifinale Nu gælder det Eurovision 2026 Semifinale med dansk deltagelse ved Søren Torpegaard Lund. Høje forventninger Siden Søren vandt dansk Melodi Grand Prix 2026 er forventningerne til sangen 'Før Vi Går Hjem' kun gået én vej...OP AD! Opbakningen...

læs mere

DJ PETER CHRISTENSEN

Email

Telefon

+45 30 98 26 39

Følg os

Besøg også Speak Production