+45 30 98 26 39 Info@diskotekvenus.dk
LILLE PALLE ER DØD
lille palle andersen er død

Lille Palle Andersen er død. Han blev 81 år gammel.

Folkevisesangeren og harmonikaspilleren ‘Lille’ Palle Andersen er død i en alder af 81 år.

Det oplyser hans kollega, Bjarne Lisby, på familiens vegne ifølge Avisen Danmark. Lille Palle døde 22. december. Op til hans død blev Lille Palle ramt af flere blodpropper. Han boede det sidste års tid på et plejehjem i Gilleleje. Hans bisættelse vil finde sted 10. januar klokken 11 fra Gilleleje Kirke.

Lille Palle lavede kæmpe sommerhit på dansk

Som DJ siden starten af 80’erne har jeg spillet sange med Lille Palle ved mange festlige lejligheder, og også under min tid på Radio Viborg, fortæller DJ Peter Christensen. I 80’erne var det specielt Lille Palles danske version af sommerhittet fra 1983 Vamos Ala Playa, som jeg havde stor succes med at spille. På dansk blev den til ‘Farmor Ska’ Ha’ Bajer’.

Dansktop hit i 1972

Men Lille Palle er nok bedst kendt for sangen “Jeg er Så Ked A’ – Den Hænger Ned A’, sammen med sin uundværlige harmonika. ‘Hængepilen’ blev nummer ét på Dansktoppen og hitlisterne tilbage i 1972. Jeg havde fornøjelsen at møde Lille Palle ved receptionen i anledning af Jørgen de Mylius 50 års jubilæum hos DR tilbage i 2013. Lille Palle var fyldt med godt humør, og det var aldrig kedeligt i hans gode selskab.

Varmede op for Tommy Steele

Lille Palle som blev landskendt i en tidlig alder, blev født d. 19. september 1942 på Frederiksberg. Allerede som 12-årig medvirkede han i “Børne-TV”, og op igennem 50’erne levede han som rockmusiker, hvor han spillede harmonika. Lille Palle oplevede også at varme op for ingen ringere end selveste rock’n roll stjernen Tommy Steele, da han gav koncert i København.

Medvirket i Matador

Han har også haft et par mindre filmroller i “Piger I Trøjen 2” og “Piger Til Søs” sammen med blandt andre Dirch Passer, Karl Stegger og Klaus Pagh. I sidstnævnte film høres han synge numre som ‘Lasses Nye Pige’ og ‘Knalde Kalle’.

Og så skal det også med, at Lille Palle spillede tre sange i det 23. afsnit af tv-serien ‘Matador’, og han var også foredragsholder.

Ifølge Familie Journalen har han været gift tre gange. I 1991 blev Lille Palle gift med Lene. Parret gik dog fra hinanden for seks år siden. Han fik en datter med sin første hustru og to sønner med sin anden hustru, der var en østriger.

Mit liv har budt på op- og nedture. Men jeg er bare glad for, at jeg stadig kan optræde. Jeg er jo en musikalsk klovn, og det bedste jeg ved er, når jeg kan få folk til at grine. Sådan sagde Lille Palle til Familie Journalen i 2022.

Kære Lille Palle! Tak for al musikken – Hvil i fred!

Peter, Diskotek Venus

BJØRN TIDMAND ER DØD

BJØRN TIDMAND ER DØD

Bjørn Tidmand er død En af de helt store kendte danske sangere Bjørn Tidmand er død i en alder af 86 år, oplyser familien i en pressemeddelelse. Tidmands karriere strakte sig over imponerende 60 år. Det store gennembrud kom i 1963 med sangen 'Brænd Mine Breve'. I 1963...

læs mere
VINDER EUROVISION 2026

VINDER EUROVISION 2026

Vinder Eurovision 2026 Bulgarien vinder Eurovision 2026, og det er første gang det sker. Det blev en overraskende sejr langt foran storfavoritten Finland, som måtte nøjes med en 6. plads. Danmark endte på 7. pladsen. Historisk comeback af Bulgarien Bulgarien har ikke...

læs mere
Eurovision 2026 Semifinale

Eurovision 2026 Semifinale

Eurovision 2026 Semifinale Nu gælder det Eurovision 2026 Semifinale med dansk deltagelse ved Søren Torpegaard Lund. Høje forventninger Siden Søren vandt dansk Melodi Grand Prix 2026 er forventningerne til sangen 'Før Vi Går Hjem' kun gået én vej...OP AD! Opbakningen...

læs mere

DJ PETER CHRISTENSEN

Email

Telefon

+45 30 98 26 39

Følg os

Besøg også Speak Production