+45 30 98 26 39 Info@diskotekvenus.dk
LAST CHRISTMAS JULEETTER 2024
wham last christmas

Wham Last Christmas juleetter 2024

Wham ’Last Christmas’ er for andet år i træk juleetter på singlehitlisten i 2024 i Storbritannien.

Det står klart efter at årets store hitlisteræs nåede sit store klimaks fredag d. 20/12 kl.18.45, oplyser Official Charts. Årets julesinglehitliste blev som sædvanlig præsenteret på BBC Radio 1 af Jack Saunders.

Wham ‘Last Christmas’ fejrer 40 års jubilæum på toppen

Det var historisk da Wham og Last Christmas sidste år og efter 39 års venten ligeledes indtog den prestigefyldte førsteplads på julesinglehitlisten i UK.

Nu er Last Christmas igen strøget til tops, og det er historisk. Det store julehit kan nemlig efter udgivelsen i 1984 i år fejre et flot 40 års jubilæum.

Wham Last Christmas er lyden af jul

Det tilbageværende og nulevende medlem af Wham, Andrew Ridgeley, er meget glad for endnu en førsteplads på julesinglehitlisten, sagde han til Jack Saunders ved afsløringen af årets juleetter. Som han også fortalte sidste år, så blev ‘Last Christmas’ skrevet til at blive nummer ét på julehitlisten.

Det lykkedes ikke de første 39 år, men det blev alligevel et langtidsholdbart julehit. Andrew Ridgeley vurderer, at forklaringen på successen med Last Christmas handler om kærlighedsbudskabet i teksten, som er lyden af ægte jul. Det er noget  som rammer folk, når det gælder jul, lyder det fra Andrew Ridgeley.

Wham kommer nu i fint selskab med de som har gjort det til toppen på julesinglehitlisten mere end én gang. Det gælder Queen (2), Cliff Richard (2), Spice Girls (3), The Beatles (4) og de nuværende rekordholdere, LadBaby (5).

Tatovering af George Michael

Tom Grennan måtte nøjes med en fjerdeplads med hans julehit ’It Can’t Be Christmas’. Han havde på forhånd fået lavet en ufuldstændig tatovering med ordlyden: “Christmas No.1 2024 is…”. Nu går turen så i stedet til tatovøren for at hylde George Michael med et billede af ham på et af hans ben, siger Grennan til Radio BBC.

Mariah Carey stadig #3

Mariah Carey, som aldrig har lagt på toppen af den britiske julesinglehitliste med ‘All I Want For Christmas Is You’, gjorde det heller ikke til toppen i år. Det endte med en flot tredje plads.

Gracie Abrams blev en flot to’er

Der var spænding til det sidste om Gracie Abrams kunne overraske og vende tilbage på førstepladsen med sangen ‘That’s So True’. Den har været nummer ét fem uger i træk indtil den blev vippet af første pladsen af…’Last Christmas’. Først på ugen viste de første optællinger, at ‘That’s So True’ var helt nede på en femteplads. Men Gracie Abrams viste sig at komme stærkt igen, men det var altså ikke nok til at slå Wham med ‘Last Christmas’ i årets største britiske hitlisteræs og den ærefulde førsteplads på singlehitlisten i juledagene.

Kæmpe stort TILLYKKE til Andrew Ridgeley og mon ikke også at George Michael holder en julefest i himlen.

Glædelig jul

DJ For Altid, Peter, Diskotek Venus

ØSTRIG VINDER EUROVISION 2025

ØSTRIG VINDER EUROVISION 2025

Østrig vinder Eurovision 2025 Østrig vinder Eurovision 2025 med sangen 'Wasted Love' fremført af JJ med det borgerlige navn Johannes Pietsch. Danmark og Sissal endte med en placering som nummer 23. Sverige med sangen 'Bara Bada Busto' var ellers med længder udråbt som...

læs mere
JØRGEN OLSEN – UNITED BY MUSIC

JØRGEN OLSEN – UNITED BY MUSIC

Jørgen Olsen - United By Music Jørgen Olsen er lige nu aktuel med sangen 'United By Music' ved Eurovision 2025. Det er en hyldest til fællesskabet om musik, Europa og mange andre ting, lyder det begejstret fra Jørgen Olsen. United By Music har episk potentiale DJ...

læs mere
SISSAL VINDER MELODI GRAND PRIX 2025

SISSAL VINDER MELODI GRAND PRIX 2025

Sissal vinder Melodi Grand Prix 2025 Færøske Sissal vinder Melodi Grand Prix 2025 med sangen 'Hallucination'. Sissal var allerede ved offentliggørelsen af årets otte finalesange min personlige vindersang. Så det er jo fedt, at jeg lykkedes med at ramme plet. Det er en...

læs mere

DJ PETER CHRISTENSEN

Email

Telefon

+45 30 98 26 39

Følg os

Besøg også Speak Production

COOKIE OG PRIVATLIVSPOLITIK

Vi anvender cookies for at sikre, at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af Diskotek Venus hjemmeside. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden, så antager vi, at du er indforstået med brugen af cookies.