+45 30 98 26 39 Info@diskotekvenus.dk
LADBABY TANGERER BEATLES REKORD
LadBaby tangerer beatles rekord

LadBaby tangerer Beatles rekord, og er for 4. år i træk nummer ét på singlehitlisten i juleugen i Storbritannien. Der er traditionen tro altid spænding om hvem der løber med den prestige fyldte 1. plads på den britiske singlehitliste i Julen. I år er absolut ingen undtagelse! Jeg troede personligt på, at Elton John og Ed Sheeran ville køre den sikkert i mål med deres fælles julesingle – Merry Christmas. Jeg tog fejl, men alligevel blev Elton John og Ed Sheeran nummer ét! Forvirret så læs videre.

Første gang i 70 år

Der skete nemlig det i starten af juleugen at Youtuberen LadBaby udsendte julesinglen ‘Sausage Rolls For Everyone’. Med et samlet salgstal på 136.000 var den prestigefyldte 1. plads i Julen 2021 en kendsgerning. Og for første gang i de 70 år der har været en officiel singlehitliste i England, så er det første gang at nogen har præsteret at ligge nummer ét i Julen fire år i streg!!! LadBaby tangerer Beatles rekord, som tilbage i 60’erne også opnåede fire førstepladser i julen.

LadBaby vælter udover The Beatles også Spice Girls af tronen, som tidligere har præsteret at ligge nummer ét tre år i træk. Men hvem gemmer sig egentlig bag navnet LadBaby? Det gør Youtuberen Mark Hoyle og hans kone Roxanne. De har over syv millioner følgere på Youtube, Facebook og Instagram. Her fortæller de om livet som forældre, og dermed store udgifter på børnekontoen. I den forbindelse har Mark Hoyle blandt andet vist hvordan en boks til værktøj blev til en madkasse.

Parodier på store hits til velgørenhed

Mark og Roxanne er på ingen måde kendte musikere. I 2018 startede Juleeventyret med, at de lavede en støttesingle til fordel for ‘The Trussell Trust’ som driver en række fødevarecentraler for nødlidende i England. Singlen var en parodi på Starship hittet ‘We Built This City’. Den blev i LadBaby versionen til ‘We Built This City On Sausage Rolls’. Den gik direkte ind som nummer ét på den britiske singlehitliste i Julen 2018. Det var første gang at engelske Youtubere indtog 1. pladsen på singlehitlisten. Det var ellers Ava Max med ‘Sweet But Psycho’ som lå til at tage 1. pladsen i julen.

Og med millioner af følgere på de sociale medier, så lykkedes det at gentage succesen året efter med singlen ‘I Love Sausage Rolls’. Singlecoveret har lige linjer til albummet ‘Abbey Road’ fra The Beatles. Sidste år tog familien Hoyle 80’er hittet ‘Don’t Stop Believin” med gruppen Journey til nye højder. De blev atter engang nummer ét på den britiske singlehitliste i juledagene.

Elton John og Ed Sheeran alligevel nummer ét!

At de sociale medier har stor magt understreges af, at LadBaby nu har skrevet britisk hitliste historie. For 4. år i træk er LadBaby løbet med den eftertragtede 1. plads på den britiske singlehitliste i Julen. Det er sket for næsen af Elton John og Ed Sheeran med deres julesang ‘Merry Chritmas’…og dog! LadBaby havde måske indset, at konkurrencen ville blive for stor. Derfor medvirker både Elton John og Ed Sheeran på den nye julesingle ‘Sausage Rolls For Everyone’. Så på den måde endte de herrer alligevel med en 1. plads i julen, men sammen med LadBaby.

Kan LadBaby mon blive ved og score Jule Etteren i Storbritannien til Julen 2022 for femte gang i streg? I så fald slår de endegyldigt The Beatles!

Peter, Diskotek Venus

MELODI GRAND PRIX 2026 DELTAGERE

MELODI GRAND PRIX 2026 DELTAGERE

Melodi Grand Prix 2026 Deltagere Så nærmer tiden sig for Melodi Grand Prix 2026 og deltagerne er blevet offentliggjort, oplyser DR. Sidste års vinder SISSAL er med igen Det er på vanlig vis otte artister som skal dyste i landets største popbrag om at vinde æren af at...

læs mere
KYLIE MINOGUE XMAS JULEETTER I UK 2025

KYLIE MINOGUE XMAS JULEETTER I UK 2025

Kylie Minogue XMAS Årets Juleetter i UK 2025 Kylie Minogue er med singlen XMAS Årets Juleetter i UK 2025. Kylie Minogue sætter også rekord som den første kvindelige artist med at have haft #1 hitliste placeringer i fire årtier på den officielle britiske...

læs mere
CHRIS REA ER DØD

CHRIS REA ER DØD

Chris Rea er død Chris Rea er død efter kort tids sygdom, oplyser en talsmand for hans familie til BBC - han blev 74 år. Han sov stille ind efter kort tids sygdom omgivet af familien. Chris Rea lavede hit på hit Det er virkelig en trist nyhed som DJ og stor fan at må...

læs mere

DJ PETER CHRISTENSEN

Email

Telefon

+45 30 98 26 39

Følg os

Besøg også Speak Production

COOKIE OG PRIVATLIVSPOLITIK

Vi anvender cookies for at sikre, at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af Diskotek Venus hjemmeside. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden, så antager vi, at du er indforstået med brugen af cookies.