+45 30 98 26 39 Info@diskotekvenus.dk
KLOAKMESSEN 2024 SATTE VILDE REKORDER
Kloakmessen 2024 satte vilde rekorder

Kloakmessen 2024 satte vilde rekorder!

Der var på forhånd store forventninger til Kloakmessen 2024, arrangeret af Danske Kloakmestre i samarbejde med Messe C i Fredericia. Alligevel kom det bag på alle involverede i denne unikke fagmesse, at et par vilde rekorder blev sat. Mest overrasket var uden tvivl messechef Lars Søndergaard fra Messe C. Det vender vi tilbage til.

Første pige nogensinde til DM i kloakarbejde

Hvis den helt spæde start tælles med, så var det 10. gang, at Kloakmessen blev afholdt. I Messe C har Kloakmessen nu været afholdt seks gange. For første gang, og længe ventet, så var der en pige med i deltagerfeltet ved DM i Kloakarbejde 2024. Det var Julie Ziersen, som havde taget turen fra København til Messe C for at vise flaget. Kæmpe respekt for at stille op i denne mandsdominerede verden.

Fantastisk DM i Kloakarbejde

Det gik fantastisk på Dag 1 med afvikling af de to indledende runder ved DM i Kloakarbejde. Også rundt om på selve Kloakmessen var der masser af gæster. I takt med at regnen symptomatisk væltede ned fredag formiddag, var køen for at komme ind til Kloakmessen 2024 tilsvarende endnu større end om torsdagen. En udstiller gik så langt at sammenligne indgangen med at vælte hegnet til Roskilde Festival!

Indenfor i Messe C’s største messehal på 14.000 kvadratmeter gik starten præcis kl. 8.50 til finalen ved DM i Kloakarbejde. Der blev kæmpet hos både de uddannede kloakmestre og elever om at få lov at kalde sig DM Vinder. Blandt Kloakmestrene blev det Jesper Kure fra firmaet JP Struktør, som endte med at tage sejren. Sammenlagt var han også den deltager med flest point. Det gav oveni de i forvejen mange præmier også en pladevibrator…TILLYKKE! Hos eleverne blev Tobias Bach Rasmussen fra Learnmark Horsens udråbt som vinder af DM i Kloakarbejde 2024. Men det vil faktisk være på sin plads at hylde samtlige deltagere. Det var bare fantastisk at se, hvordan der blev givet gas i sandkasserne i DM området.

Første vilde rekord

Der var som nævnt massiv kø for at komme ind til Kloakmessen 2024, specielt om fredagen. Formand for Danske Kloakmestre Flemming Geipel meldte om masser af gæster rundt om på de forskellige stande. Derfor var der lagt op til at slå publikumsrekorden fra 2022. Med godt 4300 gæster endte det med at smadre rekorden fra 2022!!!

Anden vilde rekord

Messechef Lars Søndergaard fra Messe C har været med til at arrangere messer i Fredericia i mange år. Han er derfor vant til lidt af hvert. MEN – han har dog ALDRIG oplevet en messe udvikle sig så eksplosivt, som tilfældet har været med Kloakmessen. Der har været en stigning i besøgstallet på vilde 36 procent i forhold til 2022!

Alle har del i successen

Vi har været super glade og taknemmelige for at DJ og speaker Peter Christensen endnu engang har hjulpet med afviklingen af DM i Kloakarbejde. Peter sørger hver gang på bedste vis for at kommentere på hvad der sker i DM området. Han er også dygtig til at interviewe deltagere og dommere, og bidrager med højt humør og indlevelse ved præmieoverrækkelsen, lyder det fra formand for Danske Kloakmestre, Flemming Geipel. Tilsat den gode musik som han også leverer i løbet af de to messedage, så har Peter Christensen sin andel af den store succes ved Kloakmessen 2024. Og sådan kan det siges om alle involverede parter. Der er blevet lagt et kæmpe stykke arbejde i at få hele Kloakmessen 2024 til at gå op i en højere enhed. Så TAK til alle, slutter Flemming Geipel.

På gensyn til Kloakmessen d. 29. og 30. januar 2026…!

Vil du se billeder, så klik på linket herunder til Diskotek Venus Facebookside, hvor der er billeder i opslaget fra Kloakmessen 2024.

 

VINDER MELODI GRAND PRIX 2026

VINDER MELODI GRAND PRIX 2026

Vinder Melodi Grand Prix 2026 Vinder af Melodi Grand Prix 2026 er Søren Torpegaard Lund. Det sker med sangen 'Før Vi Går Hjem'. I chok Kæmpe stort TILLYKKE til 27-årige Søren Torpegaard Lund som vinder af årets største danske pop brag med sangen 'Før Vi Går Hjem'....

læs mere
MELODI GRAND PRIX 2026 DELTAGERE

MELODI GRAND PRIX 2026 DELTAGERE

Melodi Grand Prix 2026 Deltagere Så nærmer tiden sig for Melodi Grand Prix 2026 og deltagerne er blevet offentliggjort, oplyser DR. Sidste års vinder SISSAL er med igen Det er på vanlig vis otte artister som skal dyste i landets største popbrag om at vinde æren af at...

læs mere
KYLIE MINOGUE XMAS JULEETTER I UK 2025

KYLIE MINOGUE XMAS JULEETTER I UK 2025

Kylie Minogue XMAS Årets Juleetter i UK 2025 Kylie Minogue er med singlen XMAS Årets Juleetter i UK 2025. Kylie Minogue sætter også rekord som den første kvindelige artist med at have haft #1 hitliste placeringer i fire årtier på den officielle britiske...

læs mere

DJ PETER CHRISTENSEN

Email

Telefon

+45 30 98 26 39

Følg os

Besøg også Speak Production

COOKIE OG PRIVATLIVSPOLITIK

Vi anvender cookies for at sikre, at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af Diskotek Venus hjemmeside. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden, så antager vi, at du er indforstået med brugen af cookies.