+45 30 98 26 39 Info@diskotekvenus.dk
KIM LARSENS SANGE LEVER FORTSAT
Kim Larsens sange lever videre efter hans død

For et år siden, søndag d. 30. september 2018, troede de fleste at Kim Larsen var i bedring. Han havde tidligere fået konstateret prostatakræft, og var kommet i behandling. Sandheden var desværre en anden. Jeg blev chokeret, da nyheden tikkede ind om Kim Larsens død. Men Kim Larsens sange fortsætter livet efter hans død. 

Kim Larsen på playlisten

Et år er gået! Jeg kan konstatere, at Kim Larsens sange i modsætning til ham selv er levende, og har det fortræffeligt. Fra min første tid som DJ i 1980, har Kim Larsens sange været på playlisten ved mange fester og events, hvor jeg har været DJ.

Legendarisk LP og film

I aftes viste TV 2 den legendariske film ‘Midt Om Natten’ fra 1984 (LP’en er fra 1983). Foruden at være en god film, så indeholder lydsporet til ‘Midt Om Natten’ nogle af de allerstørste Kim Larsen sange. Sange som jeg i det forgangne år efter Kim Larsens død er fortsat med at spille. Og der har været mange ønsker fra publikum. LP’en ‘Midt Om Natten’ er fortsat til dato den mest solgte i Danmark.

Ved flere fester i månederne efter Kim Larsens død har jeg spillet op mod en halv time i træk med udelukkende Kim Larsen sange. Kim Larsen leverede en perlerække af hits, specielt i 80’erne. De vil fortsætte med at være en del af musikken til de næste mange fester og events, hvor jeg er DJ. Det ligger helt fast!

Kopiband retter ind

Et af landets kopibands som fortolker Kim Larsens sange er ‘Peter & De Andre Kopier’. Jeg spillede omkring 1994 sammen med dem til en stor reception eller *rockception’. Det var hos Danglas i Viborg. ‘Peter & De Andre Kopier’ spillede på en stor åben blokvogn med mig placeret lige ved siden af. Allerede dengang havde de set potentialet i Kim Larsens sange. Efter Kim Larsens død har de valgt at ændre i arrangementet af Kim Larsens sange. De vil gå fra nogle lidt mere frie fortolkninger til respektfulde kopier af Kim Larsens sange, fortæller forsanger Peter Molzen til DR.

Samarbejde med mest originale kopi

Det tætteste man kommer den originale Kim Larsen er angiveligt Kim Larsen Jam med Peter Philipsen som forsanger. Han omgiver sig med nogle af medlemmerne fra tiden med Kim Larsen & Bellami. Det kan høres. Jeg havde tidligere i år fornøjelsen at lave et totalt UDSOLGT halbal med Kim Larsen Jam i Stouby Hallen ved Vejle. Det var en overvældende succes, som vi forsøger at gentage næste år, lørdag d. 29. februar.

Kim Larsen er her ikke mere – Men Kim Larsens sange fortsætter livet efter hans død. Til gavn og glæde ved mange af de kommende fester og events som jeg og Diskotek Venus kommer rundt til – Stol trygt på det!

Minderige hilsner

Peter, Diskotek Venus

BJØRN TIDMAND ER DØD

BJØRN TIDMAND ER DØD

Bjørn Tidmand er død En af de helt store kendte danske sangere Bjørn Tidmand er død i en alder af 86 år, oplyser familien i en pressemeddelelse. Tidmands karriere strakte sig over imponerende 60 år. Det store gennembrud kom i 1963 med sangen 'Brænd Mine Breve'. I 1963...

læs mere
VINDER EUROVISION 2026

VINDER EUROVISION 2026

Vinder Eurovision 2026 Bulgarien vinder Eurovision 2026, og det er første gang det sker. Det blev en overraskende sejr langt foran storfavoritten Finland, som måtte nøjes med en 6. plads. Danmark endte på 7. pladsen. Historisk comeback af Bulgarien Bulgarien har ikke...

læs mere
Eurovision 2026 Semifinale

Eurovision 2026 Semifinale

Eurovision 2026 Semifinale Nu gælder det Eurovision 2026 Semifinale med dansk deltagelse ved Søren Torpegaard Lund. Høje forventninger Siden Søren vandt dansk Melodi Grand Prix 2026 er forventningerne til sangen 'Før Vi Går Hjem' kun gået én vej...OP AD! Opbakningen...

læs mere

DJ PETER CHRISTENSEN

Email

Telefon

+45 30 98 26 39

Følg os

Besøg også Speak Production