+45 30 98 26 39 Info@diskotekvenus.dk
HVEM SYNGER PÅ SMØLFE HITS CD’ERNE?
hvem synger på smølfe hits cd'erne

Hvem synger på Smølfe Hits CD’erne? Det er i år 25 år siden, at Danmark blev ramt af den anden bølge med SMØLFE HITS. Det var i slutningen af 70’erne, at Johnny Reimar i første omgang gjorde SMØLFERNE, både berømte og berygtede her i Danmark! Børn fra alle egne af Danmark tog de små SMØLFER til sig, og lærte sange som ‘Smølfesang’ og ‘Hindbærsaft’ at kende.

Johnny Reimar solgte efter en tid rettighederne til SMØLFERNE, og så var der i en længere periode stille. I midten af 90’erne rørte SMØLFERNE på sig igen med Smølfe Hits  Vol. 1. DR journalist Christian Ellegaard sad en aften, og søgte efter ‘Smølfe Cowboy Joe’. Han fandt et ni år gammelt debatindlæg på internettet, fra en som hedder Peter Ibsen. Han havde uden held søgt efter, hvem der stod bag de nye SMØLFESANGE. Han finder dog frem til navnet Jesper Ranum. Han skulle være manden, som dengang var producer på SMØLFE HITS Vol. 1. Den er god nok, da Peter Ibsen lykkes med at få fat i Jesper Ranum på telefonen. Men tæt på målstregen fortæller Jesper Ranum, at han har lovet de to sangere, ikke at afsløre hvem de er!

Optaget i Holland

Nu ni år senere tager Christian Ellegaard på ny kontakt til Jesper Ranum. Denne gang siger han JA til at løfte det meste af sløret for historien bag SMØLFE HITS i 90’erne. SMØLFERNE er faktisk et hollandsk projekt. Jesper Ranum fik på vegne af pladeselskabet EMI opgaven med at producere en dansk Version 2 af SMØLFE HITS. Jesper Ranum allierede sig med to dygtige danske sangere. De brugte fire dage på at indspille 14 sange til ‘SMØLFE HITS Vol. 1’. De sjove SMØLFE stemmer opstod ved, at vokalerne blev indspillet på en spolebåndoptager sat ned på halv hastighed. Samtidig blev der sunget langsomt. Da vokalerne efterfølgende blev afspillet med normal hastighed, opstod den kendte lyd af SMØLFER! Undervejs lægger Jesper Ranum også selv stemme til nogle af indspilningerne.

Overraskende succes og landeplage

Tilbage i Danmark og nu i december 1995 udkommer SMØLFE HITS Vol. 1. Det går overraskende for Jesper Ranum ikke stille af! CD’en går ind på en 10. plads, og inden JUL er SMØLFERNE på 1. pladsen. Her bliver de sig seks uger i streg! Sammenlagt ender det med hele 25 uger på album hitlisten for Vol. 1. og i alt syv SMØLFE Hits CD’er. På coveret til CD’en står der navnet Rasmus Jensen som tekstforfatter til nogle af sangene og som producer. Og ja, Rasmus Jensen er en omskrivning og et alias for Jesper Ranum. Han ville nemlig ikke forbindes med SMØLFERNE. Det samme var tilfældet med de to sangere, som der slet ikke stod noget om på CD coveret. Og mange troede fejlagtigt, at det fortsat var Johnny Reimar, som stod bag SMØLFERNE.

Hvem lægger stenmme til

Det er som nævnt i indledningen nu 25 år siden, at SMØLFE HITS Vol. 1 udkom. Men hvem der giver den gas, og synger som SMØLFER, har været en velbevaret hemmelighed. Christian Ellegaard har nu fået at vide, at Jesper Ranum ind i mellem selv lagde stemme til under optagelserne i Holland. Det lykkes også at få Jesper Ranum til at oplyse navnene på de to sangere. Men de skal selv give deres accept til at få deres navne ud. For 25 år siden ville de ikke forbindes med SMØLFE universet. Sådan er det fortsat for den kvindelige SMØLFE sanger. Hun giver i en sms udtryk for, at det med SMØLFERNE er et lukket kapitel…BUM!

Først afvisning, men så…

Den mandlige SMØLFE sanger er i starten også afvisende. Han kan ikke rigtig se pointen i at stå frem så mange år efter. Men efter et par dages betænkningstid så vender han tilbage til Christian Ellegaard. Den mandlige SMØLF er Jorn Lendorph. For ham var det dengang bare et job, som han nærmest havde glemt alt om.

Selvom navnet Jorn Lendorph måske ikke lige klinger, så var han tilbage i 1991 med på soundtracket til Disney-klassikeren ‘Skønheden og Udyret’. Her sang han sammen med Anne Herdorf på titelmelodien, ‘Det er ganske vist’.

Jorn Lendorph har også arbejdet som skuespiller, sunget kor i både Dansk Melodi Grand Prix og for flere danske kunstnere. Desuden har han også udgivet musik i eget navn.

Det var netop Jorn Lendorphs egen solokarriere, som gjorde, at hans navn ikke skulle stå på SMØLFE HITS CD’erne.

Hvem den kvindelige SMØLF så er, forbliver altså en hemmelighed, i hvert fald for nu!

BJØRN TIDMAND ER DØD

BJØRN TIDMAND ER DØD

Bjørn Tidmand er død En af de helt store kendte danske sangere Bjørn Tidmand er død i en alder af 86 år, oplyser familien i en pressemeddelelse. Tidmands karriere strakte sig over imponerende 60 år. Det store gennembrud kom i 1963 med sangen 'Brænd Mine Breve'. I 1963...

læs mere
VINDER EUROVISION 2026

VINDER EUROVISION 2026

Vinder Eurovision 2026 Bulgarien vinder Eurovision 2026, og det er første gang det sker. Det blev en overraskende sejr langt foran storfavoritten Finland, som måtte nøjes med en 6. plads. Danmark endte på 7. pladsen. Historisk comeback af Bulgarien Bulgarien har ikke...

læs mere
Eurovision 2026 Semifinale

Eurovision 2026 Semifinale

Eurovision 2026 Semifinale Nu gælder det Eurovision 2026 Semifinale med dansk deltagelse ved Søren Torpegaard Lund. Høje forventninger Siden Søren vandt dansk Melodi Grand Prix 2026 er forventningerne til sangen 'Før Vi Går Hjem' kun gået én vej...OP AD! Opbakningen...

læs mere

DJ PETER CHRISTENSEN

Email

Telefon

+45 30 98 26 39

Følg os

Besøg også Speak Production

COOKIE OG PRIVATLIVSPOLITIK

Vi anvender cookies for at sikre, at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af Diskotek Venus hjemmeside. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden, så antager vi, at du er indforstået med brugen af cookies.