+45 30 98 26 39 Info@diskotekvenus.dk
HELE DANMARK OP AT STÅ – OFFICIEL VM SLAGSANG
Hele Danmark op at stå

‘Hele Danmark Op At Stå’ er titlen på den officielle danske VM-slagsang under den kommende VM-slutrunde i fodbold i Rusland. Thomas Helmig har selv både skrevet og komponeret VM-sangen. Den opfordrer til støtte og fælles fodboldfest!

”Det er en kæmpe ære, at få lov til at lave en fodbold slagsang. Jeg har fulgt Landsholdet hele mit liv,” oplyser Thomas Helmig i en pressemeddelelse fra DBU.

Det handler om følelser

”Jeg skulle lige finde vinklen, for jeg har ikke skrevet sådan en type sang før. Men sangen handler om de følelser, fodbold i almindelighed og Landsholdet i særdeleshed vækker i os. Men også hvad der er forbundet med at have et nationalt samlingspunkt”, lyder det fra Thomas Helmig.

Valget af Thomas Helmig til at lave Danmarks officielle VM-sang er ikke tilfældigt. Det er en drøm, der går i opfyldelse. Helmigs sange er en integrereret del af atmosfæren i omklædningsrummet. I de festlige minutter efter playoff-sejren mod Irland henvendte Viktor Fischer sig direkte til et tv-kamera og sagde: ”Thomas er hermed inviteret til at indspille årets landsholdssang.”

Landsholdet har ønsket Thomas Helmig

Her hvor det nu er blevet officielt meldt ud, fortsætter Viktor Fischer: ”Thomas har fyldt vores omklædningsrum med kærlighed gennem hele kvalen. Vi har hele tiden håbet, at han ville blive soundtrack til vores – og hele Danmarks – VM. Jeg er ikke i tvivl om, at alle kommer til at danse med os og Thomas under VM-slutrunden”. Både Viktor Fischer og sine holdkammerater på Landsholdet synger kor på ’Hele Danmark Op At Stå’, som udkommer i begyndelsen af juni. 

Danmarks første kamp ved VM er 16. juni klokken 18 mod Peru. 

Helmigs CV er mere end godkendt

Thomas Helmig har gennem karrieren solgt mere end halvanden million albums og spillet over 1.000 koncerter. Han toppede første gang albumhitlisten i 1986 med albummet ”2”. Siden har han ramt førstepladsen med i alt 12 albums og opsamlinger. Han er den mest vindende kunstner nogensinde ved Dansk Grammy/Danish Music Awards – i 2012 fik han Æresprisen.

Titel: ’Hele Danmark Op At Stå’
Tekst og musik: Thomas Helmig. 
Produktion: Emil Falk.

BJØRN TIDMAND ER DØD

BJØRN TIDMAND ER DØD

Bjørn Tidmand er død En af de helt store kendte danske sangere Bjørn Tidmand er død i en alder af 86 år, oplyser familien i en pressemeddelelse. Tidmands karriere strakte sig over imponerende 60 år. Det store gennembrud kom i 1963 med sangen 'Brænd Mine Breve'. I 1963...

læs mere
VINDER EUROVISION 2026

VINDER EUROVISION 2026

Vinder Eurovision 2026 Bulgarien vinder Eurovision 2026, og det er første gang det sker. Det blev en overraskende sejr langt foran storfavoritten Finland, som måtte nøjes med en 6. plads. Danmark endte på 7. pladsen. Historisk comeback af Bulgarien Bulgarien har ikke...

læs mere
Eurovision 2026 Semifinale

Eurovision 2026 Semifinale

Eurovision 2026 Semifinale Nu gælder det Eurovision 2026 Semifinale med dansk deltagelse ved Søren Torpegaard Lund. Høje forventninger Siden Søren vandt dansk Melodi Grand Prix 2026 er forventningerne til sangen 'Før Vi Går Hjem' kun gået én vej...OP AD! Opbakningen...

læs mere

DJ PETER CHRISTENSEN

Email

Telefon

+45 30 98 26 39

Følg os

Besøg også Speak Production