+45 30 98 26 39 Info@diskotekvenus.dk
FRANK FARIAN ER DØD
Frank Farian er død stifter af boney m

Frank Farian er død.

Musiklegenden Frank Farian er død. Han blev 82 år gammel, og døde fredfyldt i sin lejlighed i Miami, skriver BBC. Farians helbred har været for nedadgående siden han i 2022 fik indopereret en hjerteklap. I et interview med tyske Bild tilbage i november forlød det ellers, at han havde det fint. Operationen har reddet mit liv! På trods af operationen tabte han i vægt, og havde også problemer med at bevæge sig rundt og trække vejret ordentligt. Ifølge The Sun fik Farian heonover nytåret besøg af hans expartner Ingrid Segieth. Da de for få dage siden var en tur i Tyskland havde Farian det efter omstændighederne godt.

Bedst kendt for Boney M, men…

Frank Farian havde selv en solokarriere, men vil i særdeleshed blive husket for, at han dannede gruppen Boney M. Men det var faktisk også Farian, som stod bag 80’er gruppen Milli Vanilli. Og gennem Farians årtier lange karriere arbejdede han også sammen med store navne som Stevie Wonder og Meat Loaf. Samler man det hele sammen, så har Frank Farian solgt over 800 millioner plader!

Både trist og taknemmelig

Den tidligere forsanger i Boney M, Liz Mitchell er efter dødsfaldet fuld af lovord om samarbejdet, og er naturligvis også trist over, at Frank Farian er død. Vores arbejde omkring musikken blev velsignet af alle de mange fans rundt om i verden, som havde det privilegie, at kunne lytte til musikken. Jeg er også taknemmelig for, at vi blev bragt sammen for at kunne skabe og præsentere musikken fra Boney M, slutter Mitchell.

Det begyndte i 1974

Tilbage i 1974 indspillede Frank Farian sangen ‘Baby Do You Wanna Bump’. Ved udgivelsen i 1975 var det under navnet ‘Boney M’. Navnet stammer ifølge Farian fra en australsk tv-serie med navnet ‘Boney’. Efter lidt tid hittede sangen i Holland og Belgien. Frank Farian indså, at han blev nødt til at hyre en trup til tv-optrædener, og så var Boney M for alvor på vej.

International succes

Med udgivelsen af det første Boney M album ‘Take The Heat Of Me’ i 1976 var der lagt op til international succes. I starten optrådte Boney M dog på diskoteker, klubber og sågar messer for at skabe opmærksomhed om deres navn og eksistens. Men så d. 18. september 1976 kom det store gennembrud. De var blevet inviteret til at optræde i TV programmet Musikladen med nummeret ‘Daddy Cool’. Der var øjeblikkeligt dømt HIT! ‘Daddy Cool’ strøg til tops på den tyske singlehitliste, og snart efter fulgte ‘Take The Heat Of Me’ på album hitlisten. Også nummeret ‘Sunny’ gik nummer ét på singlehitlisten. Derefter så de sig ikke tilbage.

Diskotek Venus har navn efter et Boney M album

At Frank Farian er død gør også DJ Peter Christensen fra Diskotek Venus trist. I alle mine indtil videre 44 år som DJ har jeg ofte spillet musik med Boney M. Enten af mig selv eller også på opfordring fra nogle gæster. Og da Diskotek Venus i sin tid skulle have et navn, så var det faktisk ud fra et album med Boney M. Ved at bladre i nogle LP’er hos en i min hjemby Aars, så fandt jeg albummet ‘Nightflight To Venus’. Bingo…diskoteket skulle da hedde Venus! Og det har det gjort lige siden, lyder det med et smil fra DJ Peter Christensen. Han kalder desuden albummet ‘Nightflight To Venus’ for Boney M’s svendestykke. Det er proppet med god, festlig og dansevenligt musik. Naturligvis anført af kæmpehittet ‘Rivers Of Babylon’. Men den musikalske flyvetur til Venus er altså også fremragende godt lavet, og jeg er vild med trommerne, smiler Peter Christensen.

Frank Farian – Tak for al musikken – Hvil I Fred!

VERDENS BEDSTE SOMMER PÅ P4

VERDENS BEDSTE SOMMER PÅ P4

Verdens Bedste Sommer På P4 Verdens Bedste Sommer På P4 var fredag d. 1. august 2025 med DJ Peter Christensen som gæst. Traktortræk Da jeg hørte i radioen, at der skulle sendes sommerradio fra Thorup Strand, så tænkte jeg straks på at blive gæst i programmet. Jeg har...

læs mere
ØSTRIG VINDER EUROVISION 2025

ØSTRIG VINDER EUROVISION 2025

Østrig vinder Eurovision 2025 Østrig vinder Eurovision 2025 med sangen 'Wasted Love' fremført af JJ med det borgerlige navn Johannes Pietsch. Danmark og Sissal endte med en placering som nummer 23. Sverige med sangen 'Bara Bada Busto' var ellers med længder udråbt som...

læs mere
JØRGEN OLSEN – UNITED BY MUSIC

JØRGEN OLSEN – UNITED BY MUSIC

Jørgen Olsen - United By Music Jørgen Olsen er lige nu aktuel med sangen 'United By Music' ved Eurovision 2025. Det er en hyldest til fællesskabet om musik, Europa og mange andre ting, lyder det begejstret fra Jørgen Olsen. United By Music har episk potentiale DJ...

læs mere

DJ PETER CHRISTENSEN

Email

Telefon

+45 30 98 26 39

Følg os

Besøg også Speak Production

COOKIE OG PRIVATLIVSPOLITIK

Vi anvender cookies for at sikre, at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af Diskotek Venus hjemmeside. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden, så antager vi, at du er indforstået med brugen af cookies.