+45 30 98 26 39 Info@diskotekvenus.dk
EUROVISION SONG CONTEST 2019 – LEONORA KLAR
Eurovision Song Contest 2019 Leonora klar

Eurovision Song Contest 2019 – Leonora gør klar!

Det 20-årige danske Eurovision håb, Leonora, går om få timer på scenen i Tel Aviv ved årets 2. semifinale i Eurovision 2019. Til dampende varm kaffe og varme hveder rundt omkring i de danske hjem er Leonora angiveligt på scenen omkring kl. 21.30.

Chance for at gå videre

Leonora mødte søndag aften verdenspressen ved åbningsceremonien af Eurovision. Der var rigtig  mange, der ville have en snak med Leonora. Der blev taget billeder af hele grandprix-holdet og jeg fik også sunget, fortæller en glad Leonora til DR.

Kigger man hos bookmakerne, er Danmark i skrivende stund spået en finaleplads hos de fleste. Selvom Leonora selv kalder sig for ‘et stort konkurrencemenneske’, så forsøger hun ikke at fokusere for meget på resultatet.

Jeg prøver ikke at tænke for meget over det. Men jeg lover at repræsentere Danmark så godt det overhovedet er muligt på den store grandprix scene i Tel Aviv, lover Leonora.

Fra skøjteprinsesse til sangerinde

Leonora har stået på skøjter fra hun var ganske ung, og har vundet et hav af mesterskaber og titler. Men udover mange timer på isen, så har Leonora også brugt mange aftener med guitaren i hånden. Hun har nemlig også fra barnsben sunget, og musikken tog for alvor fart, da hun startede i gymnasiet. Her begyndte Leonora at skrive sine egne sange, og optrådte til diverse arrangementer på skolen. Flere af sine hjemmekomponerede numre endte på Youtube. Her blev hun spottet af en musikansvarlig fra DR. Og den vej rundt blev Leonora tilbudt en plads i årets danske Melodi Grand Prix.

American Song Contest

Midt i al virakken omkring Leonora og Eurovision 2019, så blev det tidligere på ugen offentliggjort, at USA fra 2021 meget vel kan få deres egen sangkonkurrence, American Song Contest. The Hollywood Reporter og flere medier skriver, at EBU (European Broadcasting Union), har givet det svenske produktionsselskab Brain Academy licens til at skabe et Grand Prix-lignende tv-format i USA.

Administrerende og kreativ direktør i Brain Academy, Peter Settman, siger til The Hollywood Reporter, at han ‘ikke kan vente’ med at få lov til at introducere ‘denne vidunderlige konkurrence’ til det største tv-marked i verden, nemlig det amerikanske.

Eurovision-chef Jon Ola Sand er også begejstret over de amerikanske planer. EBU har en ambition om at udbrede Eurovision brandet. Derfor er det på tide, at Grand Prix’et også kommer til USA for at nå ud til endnu flere seere, lyder det fra Jon Ola Sand.

Men foreløbig skriver vi 2019. Om få timer går det løs med Leonora på scenen og sangen ‘Love Is Forever’…Kom så Leonora!

VINDER MELODI GRAND PRIX 2026

VINDER MELODI GRAND PRIX 2026

Vinder Melodi Grand Prix 2026 Vinder af Melodi Grand Prix 2026 er Søren Torpegaard Lund. Det sker med sangen 'Før Vi Går Hjem'. I chok Kæmpe stort TILLYKKE til 27-årige Søren Torpegaard Lund som vinder af årets største danske pop brag med sangen 'Før Vi Går Hjem'....

læs mere
MELODI GRAND PRIX 2026 DELTAGERE

MELODI GRAND PRIX 2026 DELTAGERE

Melodi Grand Prix 2026 Deltagere Så nærmer tiden sig for Melodi Grand Prix 2026 og deltagerne er blevet offentliggjort, oplyser DR. Sidste års vinder SISSAL er med igen Det er på vanlig vis otte artister som skal dyste i landets største popbrag om at vinde æren af at...

læs mere
KYLIE MINOGUE XMAS JULEETTER I UK 2025

KYLIE MINOGUE XMAS JULEETTER I UK 2025

Kylie Minogue XMAS Årets Juleetter i UK 2025 Kylie Minogue er med singlen XMAS Årets Juleetter i UK 2025. Kylie Minogue sætter også rekord som den første kvindelige artist med at have haft #1 hitliste placeringer i fire årtier på den officielle britiske...

læs mere

DJ PETER CHRISTENSEN

Email

Telefon

+45 30 98 26 39

Følg os

Besøg også Speak Production

COOKIE OG PRIVATLIVSPOLITIK

Vi anvender cookies for at sikre, at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af Diskotek Venus hjemmeside. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden, så antager vi, at du er indforstået med brugen af cookies.