+45 30 98 26 39 Info@diskotekvenus.dk
ED SHEERAN OG JUSTIN BIEBER SAMMEN PÅ NY SINGLE
ed sheeran og justin bieber sammen på ny single

Den verdenskendte megastjerne Ed Sheeran og Justin Bieber er sammen på singlen ‘I Don’t Care’. Det er deres bud på et sommerhit 2019!

Det er dog ikke første gang, de to verdensstjerner slår sig sammen! Sidste gang hed det “Love Yourself”, sunget af Justin Bieber og skrevet af Ed Sheeran.

Kendt producer og sangskriver

Denne gang hedder tracket “I Don’t Care”, og har begge stjerner på vokal. Den kendte svenske sangskriver og producer Max Martin er en af folkene bag “I Don’t Care”. Han har før vist sit værd i forbindelse med udgivelser fra Britney Spears, Basckstreet Boys, Taylor Swift, Katy Perry, Ariana Grande m.fl. Shellback som også har været inde over produktionen er blandt andet kendt for hits for Pink, Taylor Swift, Britney Spears, Usher, Adele m.fl.

Ed Sheeran kommer forbi Danmark til sommer, hvor han giver koncert både d. 27. og 28. juli. Det sker i Tusindårsskoven i Odense. Begge koncerter er for længst UDSOLGT!

Masser af succes

Ed Sheeran var sidste år den mest streamede- og bedst sælgende globale artist. Han udsendte også sit Grammy-vindende tredje album “÷” (Divide) tilbage i marts 2017.

Med dette album fortsatte Ed Sheeran med at dominere hitlister på tværs af verden. Han opnåede et salg på mere end 15,5 millioner eksemplarer verden over. Divide inkluderede megahittet “Shape Of You”, som blev den tredje mest solgte single nogensinde i hjemlandet. Desuden blev det også det mest streamede nummer på Spotify nogensinde. “Castle On The Hill”, “Galway Girl”, “Happier” og “Perfect” findes også på Divide. Albummet er certificeret intet mindre end 7 x platin herhjemme. Det svarer til over 140.000 solgte eksemplarer.

Ed Sheeran udsendte sit debutalbum ”+” (Plus) i 2011, som førte til et globalt salg på mere end 10 millioner eksemplarer. Albummet hittede fra start med sangen ”The A Team”. Den spillede han senere live til GAFFA Prisen samme år til stor begejstring.

“X” blandt bedst sælgende albums

Succesen fortsatte i 2014 med det andet album ”X” (Multiply), der indeholdt kæmpehittet ”Thinking Out Loud”. ”X” indtog førstepladsen på albumhitlister verden over inklusive England, USA og Danmark. Albummet er blevet fremhævet som et af de bedst sælgende nogensinde med 90 internationale platinplader og mere end 16 millioner solgte eksemplarer.

Ed Sheeran er ikke bare en af verdens mest succesfulde og bedst sælgende musikere! Han er også en af verdens mest efterspurgte live navne.

Masser af priser

Ed Sheeran blev sidste år tildelt en MBE (Most Excellent Order of the British Empire) af Dronning Elizabeth II for sit arbejde med musik og velgørenhed. Han har desuden gennem sin karriere vundet et hav af priser. Fire Grammy-statuetter, fem Brit Awards, seks Billboard Awards, fem GAFFA-priser, en Danish Music Award og mange, mange andre.

VINDER MELODI GRAND PRIX 2026

VINDER MELODI GRAND PRIX 2026

Vinder Melodi Grand Prix 2026 Vinder af Melodi Grand Prix 2026 er Søren Torpegaard Lund. Det sker med sangen 'Før Vi Går Hjem'. I chok Kæmpe stort TILLYKKE til 27-årige Søren Torpegaard Lund som vinder af årets største danske pop brag med sangen 'Før Vi Går Hjem'....

læs mere
MELODI GRAND PRIX 2026 DELTAGERE

MELODI GRAND PRIX 2026 DELTAGERE

Melodi Grand Prix 2026 Deltagere Så nærmer tiden sig for Melodi Grand Prix 2026 og deltagerne er blevet offentliggjort, oplyser DR. Sidste års vinder SISSAL er med igen Det er på vanlig vis otte artister som skal dyste i landets største popbrag om at vinde æren af at...

læs mere
KYLIE MINOGUE XMAS JULEETTER I UK 2025

KYLIE MINOGUE XMAS JULEETTER I UK 2025

Kylie Minogue XMAS Årets Juleetter i UK 2025 Kylie Minogue er med singlen XMAS Årets Juleetter i UK 2025. Kylie Minogue sætter også rekord som den første kvindelige artist med at have haft #1 hitliste placeringer i fire årtier på den officielle britiske...

læs mere

DJ PETER CHRISTENSEN

Email

Telefon

+45 30 98 26 39

Følg os

Besøg også Speak Production

COOKIE OG PRIVATLIVSPOLITIK

Vi anvender cookies for at sikre, at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af Diskotek Venus hjemmeside. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden, så antager vi, at du er indforstået med brugen af cookies.