+45 30 98 26 39 Info@diskotekvenus.dk
HISTORIEN OM VERDENS BEDSTE JULESANG
Chris Rea Driving home for christmas

“Driving Home For Christmas” med Chris Rea. Den tøver jeg som DJ og musiknørd ikke med at kalde for verdens bedste julesang. Her får du historien om dette store julehit!

“I’m driving home for Christmas…I can’t wait to see those faces”! Alle kender vist disse linjer, og har sunget med på denne juleklassiker i bil på vejen hjem for at fejre Jul med sin familie.

Indspillet af mange andre

Den originale indspilning med Chris Rea er fra 1986. Men i årenes løb har også vores egen danske Henning Stærk, irske Johnny Logan og mange flere indspillet denne juleklassiker!

Skrevet på en køretur

Selvom den kendte julesang først er indspillet og udgivet i 1986, er “Driving Home For Christmas” faktisk skrevet mange år før. Det afslørede Chris Rea i et interview med engelske BBC tilbage i 2009.

Inspirationen kom da hans kone hentede ham i London i hendes Austin Mini. Chris Rea skulle hjem til Middelsbrough. For at spare pengene til en togbillet, så gik turen nu i bil på vej ud af London.

Men andre havde fået samme idé! Derfor varede det ikke længe før de holdt stille i en lang kø af biler. Nu var der pludselig udsigt til en lang tur hjemad til Middlesbrough. Så dukkede melodien og teksten op i mylderet af biler og røde baglys!

1988 version

Den originale version af “Driving Home For Christmas” fra 1986 er ikke den der hvert år høres i juletiden. Den findes heller ikke på de traditionelle jule opsamlinger, som udkommer hvert år.

Den kendte version kom i 1988, og har et lidt hurtigere tempo. 1988 versionen blev til i forbindelse med udgivelsen af albummet “New Light Through Old Windows”. Det er et greatest hits album, hvor den kendte version er inkluderet. 

Velgørenhed

I 2009 blev der til velgørenhed lavet en musikvideo til “Driving Home For Christmas”. Chris Rea havde erfaret, at mange briter havde problemer med at holde taget over hovedet. Rea håbede på, at kunne gøre en forskel med musikvideoen.

Aldrig nummer ét

“Driving Home For Christmas” er naturligt nok i Top 10 over alletiders julesange. Men har på trods af denne status aldrig været #1 på den britiske hitliste, hvilket kan virke underligt!!! I 1988 toppede den første gang som blot #53. Den er dog kravlet opad som årene er gået. Således opnåede den at blive #33 i 2007. Sidste år gik det endnu bedre med en højeste placering som #29.

Glædelig jul

DJ Peter Christensen, Diskotek Venus

JOHNNY REIMAR ER DØD

JOHNNY REIMAR ER DØD

Johnny Reimar er død En af de helt store i den danske musikbranche, Johnny Reimar er død. Han blev 82 år gammel. Det er med den dybeste sorg, at vi på familiens vegne må meddele, at vi har mistet vores højtelskede far. Han døde i går d. 4. april 2026, og sov stille og...

læs mere
VINDER MELODI GRAND PRIX 2026

VINDER MELODI GRAND PRIX 2026

Vinder Melodi Grand Prix 2026 Vinder af Melodi Grand Prix 2026 er Søren Torpegaard Lund. Det sker med sangen 'Før Vi Går Hjem'. I chok Kæmpe stort TILLYKKE til 27-årige Søren Torpegaard Lund som vinder af årets største danske pop brag med sangen 'Før Vi Går Hjem'....

læs mere
MELODI GRAND PRIX 2026 DELTAGERE

MELODI GRAND PRIX 2026 DELTAGERE

Melodi Grand Prix 2026 Deltagere Så nærmer tiden sig for Melodi Grand Prix 2026 og deltagerne er blevet offentliggjort, oplyser DR. Sidste års vinder SISSAL er med igen Det er på vanlig vis otte artister som skal dyste i landets største popbrag om at vinde æren af at...

læs mere

DJ PETER CHRISTENSEN

Email

Telefon

+45 30 98 26 39

Følg os

Besøg også Speak Production

COOKIE OG PRIVATLIVSPOLITIK

Vi anvender cookies for at sikre, at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af Diskotek Venus hjemmeside. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden, så antager vi, at du er indforstået med brugen af cookies.