+45 30 98 26 39 Info@diskotekvenus.dk
MELODI GRAND PRIX 2020 – DELTAGERE
melodi grand prix 2020 deltagere

Dansk Melodi Grand prix 2020 bliver med både kendte og etablerede navne. Men vi skal også lære nogle nye navne at kende. Lyder den opskrift bekendt? Det er i hvert fald sådan, at det også var til sidste års nationale musikdyst.

Melodi Grand Prix har traditionelt skilt vandene hvert år denne duel på musikalitet eller mangel på samme er rullet over tv skærmene. Sådan bliver det med garanti også i år. Som DJ og musiknørd gennem foreløbig 40 år er det spændende, hvad musik der er med i showet.

Semifinale i radio og på nettet

Alle ti finale sange er blevet udgivet i dag, fredag d. 31. januar. Det vil dog sige, at fem af sangene allerede har været udsendt som led i en ny grandprix struktur. De har været udsendt som en række såkaldt “boblere”. Det er blevet kaldt en semifinale, som har kørt på P4 og nettet. P4 lyttere har været med til at udvælge tre af sangene. De sidste to sange har fået et “Wildcard” fra en distriktsjury. Så med dagens afsløring af de resterende fem finale sange, så er der nu ti sange klar til årets ultimative musikdyst.

Erfarne musikfolk, tidligere X-Factor deltagere og nye navne

Der er blandt andre bidrag fra den erfarne Sys Bjerre. Duoen Ben & Tan som mødte hinanden ved sidste års X-Factor. Emil Vestergaard Klausen er med på et wildcard, men har ved sang skrivningen fået hjælp af to tidligere vindere, spændende. Jamie Talbot er endnu en tidligere X-Factor deltager, som er sluppet gennem nåleøjet på et wildcard. Han blev i 2018 en flot nummer to i X-Factor finalen. Så vil jeg også fremhæve sangerinden Jasmin Rose, der til daglig studerer på Det Jyske Musikkonservatorium i Aalborg. Hendes sang “Human” er blandt andre skrevet af Lise Cabble. Hun har tidligere stået bag vindersangene “Only Teardrops” og sidste års vindersang “Love Is Forever”.

Hvem vinder Dansk Melodi Grand Prix 2020?

Hvordan lyder de så? Er der noget grandprix guld gemt, som venter på at blive forløst? Jeg har gennemlyttet alle ti sange, og herunder giver jeg mit bud på Top 3.

Tredjepladsen går til…

Emil – ‘Ville Ønske Jeg Havde Kendt Dig’

Det er slet ikke hvad jeg forbinder med en grandprix sang. Men teksten og historien bag sangen er rørende. Sangen handler om Emils farfar som han aldrig har kendt, men hørt så mange gode historier om. “Ville Ønske Jeg Havde Kendt Dig” er faktisk indspillet i farfarens sommerhus i Thy. Sangen er skrevet af Emil selv med hjælp fra Gavyn Matthew Bailey, Esben Svane og Tim Schou.

De to sidstnævnte gik selv hele vejen og vandt Dansk Melodi Grand Prix. Det var som en del af gruppen A Friend In London de sejrede med sangen ‘New Tomorrow’ tilbage i 2011.

Andenpladsen går til…

Jasmin Rose Ft. RoxorLoops – ‘Human’

Her nærmer vi os det jeg vil kalde en god og nutidig grandprix sang. Efter en lidt stille start kommer der fart, fest og farver. ‘Human’ bringer budskabet om, at vi er ved at blive mindre menneskelige i en verden præget af teknologi. Lise Cabble er med på sangskriverholdet. Det alene gør at der er gode chancer for en topplacering.

Vinderen er…

Ben & Tan – ‘Yes’

Det ligger allerede i titlen ‘Yes’. Her er efter min bedste overbevisning vinderen af Dansk Melodi Grand Prix 2020. Her får man næsten hele pakken af det, jeg vil kalde en grandprix sang skrevet og fremført lige efter bogen. Efter en lidt stille start, så kommer der et glad og frisk omkvæd lige til at synge med på. Det eneste jeg savner er, at der til slut ikke gåes en tone op. ‘Yes’ handler om, at kærlighed er grænseløs. Kærlighed må ikke afvises, fordi det ikke lige passer ind i livsplanerne, og at det måske kommer til at gøre ondt.

Du kan selv lytte til alle sangene fra Dansk Melodi Grand Prix 2020 via dette link til DR’s Grandprixside: https://www.dr.dk/event/melodigrandprix/kendte-stjerner-og-helt-nye-navne-her-er-alle-10-sange-i-dansk-melodi-grand

Dansk Melodi Grand Prix 2020 afvikles i år d. 7. marts kl. 20 i Royal Arena. Det sendes også på DR 1 og på DRTV.

Peter Christensen

DJ, Diskotek Venus

MELODI GRAND PRIX 2026 DELTAGERE

MELODI GRAND PRIX 2026 DELTAGERE

Melodi Grand Prix 2026 Deltagere Så nærmer tiden sig for Melodi Grand Prix 2026 og deltagerne er blevet offentliggjort, oplyser DR. Sidste års vinder SISSAL er med igen Det er på vanlig vis otte artister som skal dyste i landets største popbrag om at vinde æren af at...

læs mere
KYLIE MINOGUE XMAS JULEETTER I UK 2025

KYLIE MINOGUE XMAS JULEETTER I UK 2025

Kylie Minogue XMAS Årets Juleetter i UK 2025 Kylie Minogue er med singlen XMAS Årets Juleetter i UK 2025. Kylie Minogue sætter også rekord som den første kvindelige artist med at have haft #1 hitliste placeringer i fire årtier på den officielle britiske...

læs mere
CHRIS REA ER DØD

CHRIS REA ER DØD

Chris Rea er død Chris Rea er død efter kort tids sygdom, oplyser en talsmand for hans familie til BBC - han blev 74 år. Han sov stille ind efter kort tids sygdom omgivet af familien. Chris Rea lavede hit på hit Det er virkelig en trist nyhed som DJ og stor fan at må...

læs mere

DJ PETER CHRISTENSEN

Email

Telefon

+45 30 98 26 39

Følg os

Besøg også Speak Production

COOKIE OG PRIVATLIVSPOLITIK

Vi anvender cookies for at sikre, at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af Diskotek Venus hjemmeside. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden, så antager vi, at du er indforstået med brugen af cookies.