+45 30 98 26 39 Info@diskotekvenus.dk
DANMARKS DYNAMITE SLAGSANG EM 2021
danish dynamite fodbold slagsang em 2021

Danmarks Dynamite – Danmarks nye slagsang til EM 2021. Det har været op ad bakke med danske fodbold slagsange siden ‘ReSeppten’. Der har dog været lyspunkter med f. eks. ‘En For Alle’ og ‘Vi Vil Ha’ Sejren I Land’.

Som i de gode gamle dage

Jeg har som DJ sukket efter, at der kommer noget, som kan matche disse store klassikere. Det kan meget vel blive virkelighed nu til EM 2021. DBU har sluppet nyheden om en ny slagsang med titlen ‘Danmarks Dynamite’. Det er popgruppen Alphabeat som står bag. De bliver bakket op af hele Herrelandsholdet, som i de gode gamle dage, hvor Frank Arnesen sang for.

Nu mange år efter er det Landsholdets nuværende stjerner, som man kan høre synge. I første vers er det målmand Kasper Schmeichel, Pierre-Emile Højbjerg og Yussuf Poulsen som synger for. Herefter stemmer  landsholds drengene i sammen med Stine Bramsen og resten af Alphabeat.

Håber på fællessang

At ‘Danmarks Dynamite’ kan gå hen at blive en slagsang der huskes, er der stor sandsynlighed for. De tre fodbold forsangere har en klar pointe med at fodbold og musik kan noget særligt sammen. Vi kan huske mange gode fodbold slagsange. Nu håber vi, at alle landets fodboldfans – uanset alder – har lyst til at synge med på ‘Danmarks Dynamite’. Det skal være hele vejen igennem EM-slutrunden. Og til de mange fodboldfester i hele landet, lyder det håbefuldt fra Kasper Schmeichel, Pierre-Emile Højbjerg og Yussuf Poulsen.

Folkelig slagsang

Hos gruppen Alphabeat er man også helt oppe at køre over Danmarks Dynamite som ny slagsang. Den har været holdt hemmelig i et års tid, skriver Alphabeat på deres Facebook side. Det har været vigtigt, at ’Danmarks Dynamite’ ikke bare er en Alphabeat-sang. Det er en sang fra Herrelandsholdet og os til hele Danmark! De har helt bevidst forsøgt at skabe en folkelig og let genkendelig popsang, så det lover godt! Vi har lavet en slagsang som alle kan synge med på – uanset om du er 5 eller 85 år gammel. Så nu håber vi, at hele Danmark synger med og tager sangen til sig, lyder det fra Alphabeat.

Første sang på dansk

For Alphabeat bliver udgivelsen af ‘Danmarks Dynamite’ historisk. Det er nemlig første gang nogensinde at Alphabeat udgiver en sang på dansk. Vi er så stolte over at få lov til at lave en Herrelandsholdssang! Vi håber også at lykkes med at gennemføre vores sidste turné til oktober. Med både turné og fodbold slagsang, så kan vi ikke bede om en bedre afslutning på 2. kapitel i vores historie, lyder det fra Alphabeat.

‘Danmarks Dynamite’ er nu udkommet officielt, og skal kickstarte den musikalske EM-fest. Jeg har allerede lyttet et par gange, og…hmm…mine forventninger blev desværre ikke indfriet. Den holdning er jeg ikke alene om at have. Blandt de 147 kommentarer som der i skrivende stund er kommet ind, så er de fleste skuffede. Det blev desværre heller ikke til en ny ReSeppTen i denne omgang!

Lyt til ‘Danmarks Dynamite’ herunder, og kom med din mening i opslaget på Diskotek Venus Facebookside.

Peter, Diskotek Venus

KYLIE MINOGUE XMAS JULEETTER I UK 2025

KYLIE MINOGUE XMAS JULEETTER I UK 2025

Kylie Minogue XMAS Årets Juleetter i UK 2025 Kylie Minogue er med singlen XMAS Årets Juleetter i UK 2025. Kylie Minogue sætter også rekord som den første kvindelige artist med at have haft #1 hitliste placeringer i fire årtier på den officielle britiske...

læs mere
CHRIS REA ER DØD

CHRIS REA ER DØD

Chris Rea er død Chris Rea er død efter kort tids sygdom, oplyser en talsmand for hans familie til BBC - han blev 74 år. Han sov stille ind efter kort tids sygdom omgivet af familien. Chris Rea lavede hit på hit Det er virkelig en trist nyhed som DJ og stor fan at må...

læs mere
VERDENS BEDSTE SOMMER PÅ P4

VERDENS BEDSTE SOMMER PÅ P4

Verdens Bedste Sommer På P4 Verdens Bedste Sommer På P4 var fredag d. 1. august 2025 med DJ Peter Christensen som gæst. Traktortræk Da jeg hørte i radioen, at der skulle sendes sommerradio fra Thorup Strand, så tænkte jeg straks på at blive gæst i programmet. Jeg har...

læs mere

DJ PETER CHRISTENSEN

Email

Telefon

+45 30 98 26 39

Følg os

Besøg også Speak Production

COOKIE OG PRIVATLIVSPOLITIK

Vi anvender cookies for at sikre, at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af Diskotek Venus hjemmeside. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden, så antager vi, at du er indforstået med brugen af cookies.