+45 30 98 26 39 Info@diskotekvenus.dk
CHRIS REA ER DØD
Chris Rea er død

Chris Rea er død

Chris Rea er død efter kort tids sygdom, oplyser en talsmand for hans familie til BBC – han blev 74 år. Han sov stille ind efter kort tids sygdom omgivet af familien.

Chris Rea lavede hit på hit

Det er virkelig en trist nyhed som DJ og stor fan at må sande, at Chris Rea er død. Og specielt lige nu, hvor det er jul. Jeg har lige siden 1988 kaldt hans julesang ‘Driving Home For Christmas’ for verdens bedste julesang. Og det samme har lydt fra mange andre Chris Rea fans.

Da jeg var blot tre år inde i min DJ karriere i 1983 råspillede jeg kæmpehittet ‘I Can Hear Your Heartbeat’, som også blev en stor publikumsfavorit med fyldte dansegulve. Men Chris Reas solo karriere går helt tilbage til 1978, og det er blevet til hele 25 solo albums. De to albums ‘The Road To Hell’ og ‘Auberge’ gik helt til tops på den britiske album hitliste. Blandt de første solo hits husker jeg specielt Fool (If You Think It’s Over).

I 1987 var Chris Rea på pletten igen med storhittet ‘Let’s Dance’, og senere fulgte hits som ‘On The Beach’, ‘Auberge’, ‘Julia’ og ‘Josephine’. De to sidstnævnte dedikeret til Rea’s to døtre.

Verdens bedste julesang

Men sangen som Chris Rea unægtelig er mest kendt for er julehittet ‘Driving Home For Christmas’. Selvom Chris Rea har ladet fortælle, at det aldrig har været hans plan at lave en julesang. Men under en tur hjem fra Abbey Road studierne i London tilbage i 1978, var der et værre snevejr. Rea og hans kone kom til at sidde fast i trafikken alt imens sneen dalede.

I mens hans kone kørte bilen, så begyndte Chris Rea at synge ‘We’re Driving Home For Christmas’…! Under resten af turen skrev han hele teksten, og ville tilbyde sangen til Van Morrisson.

Den fik han dog aldrig, og i stedet indspillede Chris Rea selv ‘Driving Home For Christmas’ i 1986. Men det er en genindspilning i 1988, som er den version som for alvor hittede, og som hvert år lige siden har været en fast del af lydsporet til enhver god julesammenkomst og på radiostationer verden over. I 2012 peakede den indtil videre som den 12. mest populære julesang i Storbrittanien.

Chris Rea’s død har påvirket mange

Rea udgav et nyt album så sent som i oktober med titlen ‘The Christmas Album’ indeholdende blandt andet en remasteret udgave af ‘Driving Home For Christmas’.

I en hyldest til Chris Rea i kølvandet på hans død beskriver journalist Tony Parsons ham som en “top man” og “meget undervurderet sangskriver”, skriver BBC.

TV personligheden Lizzie Cundy som medvirkede i en musikvideo til en 2009 version af ‘Driving Home For Christmas’, siger, at hun er så ked af at høre, at Chris Rea er død.

“Jeg elskede hvert et minut, og det var en ære, at arbejde sammen med ham, og være med i hans ikoniske musikvideo, lyder det fra Lizzie Cundy.

Chris Rea fik på grund af kræft fjernet sin bugspytkirtel i 1994, og fik efterfølgende sukkersyge. I 2016 blev han ramt af et slagtilfælde, men han lykkedes med at komme sig med familiens hjælp.

“Musikken og min familie er med mig. Jeg er en ud af fire, sådan er jeg”, har Rea engang sagt. “Jeg er 25% ud af en enhed. Sådan har det altid været, og vi kunne lide det på den måde. Ind imellem det er der…musik”.

Lad denne fine kommentar fra Chris Rea blive de sidste ord i denne nekrolog.

Kære Chris Rea…TAK for al musikken…Hvil I Fred…!

Peter, Diskotek Venus

JOHNNY REIMAR ER DØD

JOHNNY REIMAR ER DØD

Johnny Reimar er død En af de helt store i den danske musikbranche, Johnny Reimar er død. Han blev 82 år gammel. Det er med den dybeste sorg, at vi på familiens vegne må meddele, at vi har mistet vores højtelskede far. Han døde i går d. 4. april 2026, og sov stille og...

læs mere
VINDER MELODI GRAND PRIX 2026

VINDER MELODI GRAND PRIX 2026

Vinder Melodi Grand Prix 2026 Vinder af Melodi Grand Prix 2026 er Søren Torpegaard Lund. Det sker med sangen 'Før Vi Går Hjem'. I chok Kæmpe stort TILLYKKE til 27-årige Søren Torpegaard Lund som vinder af årets største danske pop brag med sangen 'Før Vi Går Hjem'....

læs mere
MELODI GRAND PRIX 2026 DELTAGERE

MELODI GRAND PRIX 2026 DELTAGERE

Melodi Grand Prix 2026 Deltagere Så nærmer tiden sig for Melodi Grand Prix 2026 og deltagerne er blevet offentliggjort, oplyser DR. Sidste års vinder SISSAL er med igen Det er på vanlig vis otte artister som skal dyste i landets største popbrag om at vinde æren af at...

læs mere

DJ PETER CHRISTENSEN

Email

Telefon

+45 30 98 26 39

Følg os

Besøg også Speak Production

COOKIE OG PRIVATLIVSPOLITIK

Vi anvender cookies for at sikre, at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af Diskotek Venus hjemmeside. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden, så antager vi, at du er indforstået med brugen af cookies.