+45 30 98 26 39 Info@diskotekvenus.dk
BURHAN G – PAS PÅ PIGERNE – NYT ALBUM
Burhan G Pas på pigerne

Så er der nyt Burhan G ‘Pas På Pigerne’ album. ”Der’ ingen der ved, de ting hun gør for kærlighed”

I dag fredag d. 11. november 2016 udsender Burhan G sit længeventede femte studiealbum – Pas På Pigerne! På albummet møder vi den hemmelighedsfulde ’Diana’. ‘Diana’ er anden single fra det nye album, og følger op på efterårets mest spillede danske radiohit – veninden ’Lucy’.

Album om livets erfaringer

Tilbage i august brød Burhan G to års singlepause, med den forførende ’Lucy’. En på overfladen simpel kærlighedssang. Men Burhan G’s tekstunivers anno 2016, er både dualistisk og hudløst ærligt. ’Lucy’ var fortællingen om en euforisk og grænseoverskridende periode i sangskriverens unge år. I dag udsender Burhan G så sit femte studiealbum. Her åbnes der for alvor op for erfaringer, livets muligheder, udfordringer og betragtninger. Det fortæller Burhan G om igennem sange om kvinder, som Burhan har mødt på sin vej. Således også bekendtskabet med ’Diana’.

Sang om små og store ting

”Diana er en drømmer. Men hun tør ikke dele sine tanker med ham hun elsker. Hun frygter konsekvensen af sandheden, og begiver sig i stedet ud i natten. Iført sine røde, høje hæle, for at lade sig forføre af mørket. Det er hendes ”lille” hemmelighed, hendes behov. Hun kører den helt ud; derud hvor hun ikke kan bunde. I sidste ende vil hun drukne, fordi hun glemmer konsekvensen af sin destruktive adfærd. Sangen handler om alle de små og store ting, vi går og skjuler for hinanden. Om det man dækker over, med små hvide løgne”, fortæller Burhan G.

Musikalsk overskud

Fra støvet Motown over i et storladent, orkestreret omkvæd, bevæger ’Diana’ sig videre ind i et klassisk 808 drevet, R’n’B inspireret C-stykke. Med lyden af strømmende akustisk guitar indledes sidste del af sangen. Den stærke melodi, kulminerer til lyden af avancerede stryger- og blæserarrangementer. Dem har Burhan G indspillet med den talentfulde amerikanske komponist, Matt Jones. ’Diana’ oser, med andre ord, af musikalsk overskud. Det vidner om en sanger og producer, der både er legesyg og samtidig dyrker detaljen. ‘Diana’ udfordrer den moderne popsang i sit udtryk.

Mest spillede danske sang

Som et frisk pust, strøg ’Lucy’ ind på de danske radiobølger. Den kække sound med sine klare old school referencer, varslede om ny lyd fra Burhan G. ’Lucy’ gik direkte til tops på Airplay Charten i september måned. ’Lucy’ er dette efterårs absolut mest spillede danske sang på radio. Nu får hit singlen så følgeskab af veninden ’Diana’.

Burhan G ’Pas På Pigerne’ er ude i dag. Her kan vi også glæde os til at skulle hilse på ’Nathalia’, ’Isabel’, ’Joy’ og ’Stephanie’. Alle sange som Burhan G tager med ud på tour i 2017, når han gæster landets største spillesteder med sit nye album.

JOHNNY REIMAR ER DØD

JOHNNY REIMAR ER DØD

Johnny Reimar er død En af de helt store i den danske musikbranche, Johnny Reimar er død. Han blev 82 år gammel. Det er med den dybeste sorg, at vi på familiens vegne må meddele, at vi har mistet vores højtelskede far. Han døde i går d. 4. april 2026, og sov stille og...

læs mere
VINDER MELODI GRAND PRIX 2026

VINDER MELODI GRAND PRIX 2026

Vinder Melodi Grand Prix 2026 Vinder af Melodi Grand Prix 2026 er Søren Torpegaard Lund. Det sker med sangen 'Før Vi Går Hjem'. I chok Kæmpe stort TILLYKKE til 27-årige Søren Torpegaard Lund som vinder af årets største danske pop brag med sangen 'Før Vi Går Hjem'....

læs mere
MELODI GRAND PRIX 2026 DELTAGERE

MELODI GRAND PRIX 2026 DELTAGERE

Melodi Grand Prix 2026 Deltagere Så nærmer tiden sig for Melodi Grand Prix 2026 og deltagerne er blevet offentliggjort, oplyser DR. Sidste års vinder SISSAL er med igen Det er på vanlig vis otte artister som skal dyste i landets største popbrag om at vinde æren af at...

læs mere

DJ PETER CHRISTENSEN

Email

Telefon

+45 30 98 26 39

Følg os

Besøg også Speak Production

COOKIE OG PRIVATLIVSPOLITIK

Vi anvender cookies for at sikre, at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af Diskotek Venus hjemmeside. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden, så antager vi, at du er indforstået med brugen af cookies.