+45 30 98 26 39 Info@diskotekvenus.dk
BAND AID 40 – DO THEY KNOW IT’S CHRISTMAS
Band Aid 40 Do They Know It's Christmas

Band Aid 40 – Do They Know It’s Christmas

Band Aid 40 – Do They Know It’s Christmas i en ultimate 2024 version. Så bliver den musikalske julestemning næppe større i år. Det vakte enorm opsigt da den originale version udkom tilbage i 1984. Tiden flyver afsted, og nu kan dette store julehit fejre et meget flot 40 års jubilæum her i 2024.

Band Aid 40 med tidligere og nye solister

Der er lagt i ovnen til en stor fejring. Målet er endnu engang at indtage den prestigefyldte første plads på den britiske singlehitliste i juledagene. Bagmændene bag den originale udgivelse, Sir Bob Geldorf og Midge Ure har sammen med produceren Trevor Horn skabt en ny ‘Ultimate 2024’ version af ‘Do They Know It’s Christmas’. Der er også produceret en  tilhørende video.

Ved hjælp af de originale masterbånd fra 1984, og genindspilningerne i 2004 og 2014 så er der skabt ny magi! På den nye 2024 Ultimate Mix version kan man således høre vokaler fra medvirkende kunstnere over tre årtier med Band Aid, Band Aid 20 og Band Aid 40.

De medvirkende kunstnere på ‘2024 Ultimate Mix’ vil være Sting, Ed Sheeran, Boy George, Sam Smith, George Michael og One Direction.

De får følgeskab af U2’s Bono (både den unge og den ældre!) Chris Martin og Guy Garvey, Sugababes, Bananarama, Seal, Sinead O’Connor, Rita Ora og Robbie Williams.

Band Aid 40 med prominente musikere

Foruden den lange perlerække af kendte sangere, så tæller Band Aid 40 også en række prominente musikere. Paul McCartney, Sting og John Taylor spiller bas. På trommer er Phil Collins, Roger Taylor og Danny Goffey. Radiohead’s Thom Yorke spiller piano, i mens  Paul Weller, Damon Albarn, Midge Ure, Johnny Greenwood, Gary Kemp og Justin Hawkins alle kan høres på guitar.

Band Aid 40 – Do They Know It’s Christmas udkommer 25. november

Den originale version af ‘Do They Know It’s Christmas?’ blev lyn-udgivet d. 3. december 1984. Den solgte over en million eksemplarer alene i den første uge, og var nummer ét på den britiske singlehitliste hele fem uger i streg. ‘Do They Know It’s Christmas’ var således også på den prestigefyldte førsteplads i juledagene.

Den nye version med Band Aid 40 får premiere i morgenradioen hos engelske BBC d. 25. november. Det er samtidig 40 års-dagen for indspilningen af den originale version. Den kan derefter streames på diverse platforme. Fire dage senere udkommer ‘Do They Know It’s Christmas’ Ultimate 2024 Mix til download, og kan købes på CD og maxisingle.

Det der startede som en ydmyg julepopsang i 1984, har vist sig at være yderst langtidsholdbar. I nu fire årtier har ‘Do They Know It’s Christmas’ været et sikkert lydspor til at sikre julestemningen.

Jeg har som DJ siden 1980 og vært på Radio Viborg fra 1985 til 2005 været trofast til at spille dette kæmpe julehit. Og med Band Aid 40 – Do They Know It’s Christmas vil denne julesang fortsætte med at være en del af julen for rigtig mange musikelskere…inklusive undertegnede.

DJ For Altid

Peter, Diskotek Venus

BJØRN TIDMAND ER DØD

BJØRN TIDMAND ER DØD

Bjørn Tidmand er død En af de helt store kendte danske sangere Bjørn Tidmand er død i en alder af 86 år, oplyser familien i en pressemeddelelse. Tidmands karriere strakte sig over imponerende 60 år. Det store gennembrud kom i 1963 med sangen 'Brænd Mine Breve'. I 1963...

læs mere
VINDER EUROVISION 2026

VINDER EUROVISION 2026

Vinder Eurovision 2026 Bulgarien vinder Eurovision 2026, og det er første gang det sker. Det blev en overraskende sejr langt foran storfavoritten Finland, som måtte nøjes med en 6. plads. Danmark endte på 7. pladsen. Historisk comeback af Bulgarien Bulgarien har ikke...

læs mere
Eurovision 2026 Semifinale

Eurovision 2026 Semifinale

Eurovision 2026 Semifinale Nu gælder det Eurovision 2026 Semifinale med dansk deltagelse ved Søren Torpegaard Lund. Høje forventninger Siden Søren vandt dansk Melodi Grand Prix 2026 er forventningerne til sangen 'Før Vi Går Hjem' kun gået én vej...OP AD! Opbakningen...

læs mere

DJ PETER CHRISTENSEN

Email

Telefon

+45 30 98 26 39

Følg os

Besøg også Speak Production