+45 30 98 26 39 Info@diskotekvenus.dk
ABBA SNYDT FOR EN GRAND PRIX SEJR
ABBA snydt for grand prix sejr 1973

I denne Eurovision tid skruer vi tiden tilbage til 1973, hvor AABA blev snydt for en Grand Prix sejr. Navnet ABBA var i 1973 endnu ikke officielt. Det var stadig Bjørn & Benny, Agnetha & Anni-Frid. Der blev arbejdet intenst på at få det store gennembrud. Det svenske Melodi Grandprix var en oplagt mulighed. Hvis det var muligt at vinde her, ville døren til Europa stå pivåben!

Ekspert-jury på glatis

Bjørn og Benny gik sammen med blandt andre Neil Sedaka i gang med at skrive nummeret ‘Ring Ring’. Alt var klart til d. 10. februar 1973. Her blev den svenske finale afviklet i et stort studie hos Sveriges Radio- og TV. Vinderen skulle som de foregående år findes via en ekspert jury. Den skulle bestå af sangere, sangskrivere og journalister. Det skulle vise sig at være en forkert beslutning! Ekspertjuryens dom ville næsten med sikkerhed udløse en shitstorm nu om dage. Bjørn & Benny, Agnetha & Frida opnåede kun en 3. plads med ‘Ring Ring’. Det satte sindene i kog hos svenskerne! Hvordan kunne det lade sig gøre, at den såkaldte ekspertjury kunne tage så meget fejl? Folket havde ‘Ring Ring’ som vinder! Og for nu at bruge et dansk udtryk, så var folkets dom over ekspertjuryen: Det’ en ommer!!!

Nyt afstemningssystem

Efter at Bjørn & Benny, Agnetha & Anni-Frid havde fået 3. pladsen, så blev skandalen endnu mere synlig. ‘Ring Ring’ var den sang, som fra Grand Prixet opnåede størst popularitet. Ikke blot hjemme i Sverige, men også rundt om i Europa. ‘Ring Ring’ formåede at komme på hitlisterne i den engelske udgave. Sveriges Radio- og TV indså fadæsen og tog konsekvensen. Året efter indførte de et nyt afstemnings system. Og det skal tilføjes, at ekspertjuryen aldrig vendte tilbage!

ABBA endelig på sejrskurs

Nu satte Bjørn & Benny, Agnetha & Frida alt ind på at vinde det svenske Melodi Grand Prix i 1974. Deres manager Stig Andersson tog forbogstaverne i de fire medlemmers navne, og så var navnet ABBA en realitet. Det samme var sejren med ‘Waterloo’ og jublen brød endelig ud hos svenskerne, resten er historie! Det er ganske enkelt imponerende hvad der kom af musik fra de fire gæve svenskere efter sejren med ‘Waterloo’ i Eurovision 1974. Der var godt nok lidt udfordringer med at følge op på succesen med ‘Waterloo’. Men efter udgivelsen af SOS så kom det ene store hit efter det andet. Mange musikeksperter kalder albummet ‘Arrival’ fra 1976 for ABBA’s svendestykke i kunsten at lave god popmusik.

Vi har herunder linket til videoen af ‘Ring Ring’.

BJØRN TIDMAND ER DØD

BJØRN TIDMAND ER DØD

Bjørn Tidmand er død En af de helt store kendte danske sangere Bjørn Tidmand er død i en alder af 86 år, oplyser familien i en pressemeddelelse. Tidmands karriere strakte sig over imponerende 60 år. Det store gennembrud kom i 1963 med sangen 'Brænd Mine Breve'. I 1963...

læs mere
VINDER EUROVISION 2026

VINDER EUROVISION 2026

Vinder Eurovision 2026 Bulgarien vinder Eurovision 2026, og det er første gang det sker. Det blev en overraskende sejr langt foran storfavoritten Finland, som måtte nøjes med en 6. plads. Danmark endte på 7. pladsen. Historisk comeback af Bulgarien Bulgarien har ikke...

læs mere
Eurovision 2026 Semifinale

Eurovision 2026 Semifinale

Eurovision 2026 Semifinale Nu gælder det Eurovision 2026 Semifinale med dansk deltagelse ved Søren Torpegaard Lund. Høje forventninger Siden Søren vandt dansk Melodi Grand Prix 2026 er forventningerne til sangen 'Før Vi Går Hjem' kun gået én vej...OP AD! Opbakningen...

læs mere

DJ PETER CHRISTENSEN

Email

Telefon

+45 30 98 26 39

Følg os

Besøg også Speak Production