+45 30 98 26 39 Info@diskotekvenus.dk
50 ÅR MED GASOLIN
50 år med gasolin

50 år med Gasolin er en milepæl i dansk rockhistorie. Som DJ igennem indtil videre 41 år, så er jeg vokset op med alle sangene fra Gasolin. Det er ret imponerende at mange af Gasolins sange fra 70’erne stadig kan trække folk på dansegulvet. Det sker ofte ved mange af de fester og events, hvor jeg er DJ her i nutiden.

Første gang Gasolins musik gjorde indtryk

En af de første sange med Gasolin som jeg lærte at kende, var ‘Smukke Linda’. Den havde min storebroder købt på en singleplade med sangen ‘Bessefar’ på B-siden. Året var 1973 og Gasolin var på det her tidspunkt med deres album ‘Gasolin 3’ for alvor ved at få succes. Jeg var dengang kun syv år, men var begyndt at interessere mig for musik. Og Gasolin gjorde et stort indtryk på mig, kan jeg huske!

50 år med Gasolin sange er både sjovt, fascinerende og spændende at tænke tilbage på. Jeg tænker begejstret tilbage på et hav af gode fester hvor jeg har været DJ og spillet sange med Gasolin. Enten har jeg på eget initiativ spillet en Gasolin sang eller også har jeg modtaget ønsker fra publikum. Gasolins musik har derfor været med til at sætte gang i både sang og dans ved talrige fester og events. Rigtig mange af Gasolins sange er ganske enkelt langtidsholdbare, og det er ikke uden grund!

Folkelig succes

Med nu afdøde Kim Larsen som frontmand og forsanger, så kunne det nærmest ikke gå galt. Kim Larsen formåede på sin egen facon at få Gasolins musik formidlet på en unik måde. Den ramte plet hos flere generationer på én og samme tid! Samtidig var Gasolin i stand til at skrive sange og musik som begejstrede folk i stort tal. Lige fra begyndelsen med hittet ‘Langebro’ i 1971 til festsangen fra 1977 ‘Det Bedste Til Mig Og Mine Venner’. Der kom bare det ene hit efter det andet. At have succes med alle deres danske albums år efter år, det er unikt og ingen selvfølge! Men det kunne Gasolin, de var en folkelig succes, og de mange fans kvitterede med tusindvis af solgte albums!

Solo succes fastholdte Gasolins popularitet

Kim Larsens efterfølgende solo succes har unægteligt også været med til at holde liv i Gasolins sange. Som gode eksempler kan nævnes ‘Kvinde Min’ i en live version på albummet ‘Kim I Cirkus’ fra 1985. Desuden ‘Strengelegen’, ‘This Is My Life’, ‘Rabalderstræde’, og mange andre i versioner med Kim Larsen & Kjukken.

Det er meget svært at sætte en personlig Top 5 med Gasolin sange, men jeg forsøger mig alligevel med disse:

1. Strengelegen

2. Twilight Birds

3. Kvinde Min

4. Det Bedste Til Mig Og Mine Venner

5. Stakkels Jim

Gasolin står stadig her 50 år efter deres første udgivelse, som måske det bedste danske rockband til dato. Gasolin fans som har været med siden 1971, vil helt sikkert give mig ret i, at mange af Gasolins sange vil forblive med at være lydsporet til mange fester i mange år fremover. Godt hjulpet på vej af nutidens yngre generationer. Godt nok var de ikke var med på den ‘ægte’ Gasolin bølge i 70’erne. Men mange unge mennesker kan godt høre, at Gasolins sange har kvalitet – selv her i 2021!

Peter, Diskotek Venus

VINDER EUROVISION 2026

VINDER EUROVISION 2026

Vinder Eurovision 2026 Bulgarien vinder Eurovision 2026, og det er første gang det sker. Det blev en overraskende sejr langt foran storfavoritten Finland, som måtte nøjes med en 6. plads. Danmark endte på 7. pladsen. Historisk comeback af Bulgarien Bulgarien har ikke...

læs mere
Eurovision 2026 Semifinale

Eurovision 2026 Semifinale

Eurovision 2026 Semifinale Nu gælder det Eurovision 2026 Semifinale med dansk deltagelse ved Søren Torpegaard Lund. Høje forventninger Siden Søren vandt dansk Melodi Grand Prix 2026 er forventningerne til sangen 'Før Vi Går Hjem' kun gået én vej...OP AD! Opbakningen...

læs mere
JOHNNY REIMAR ER DØD

JOHNNY REIMAR ER DØD

Johnny Reimar er død En af de helt store i den danske musikbranche, Johnny Reimar er død. Han blev 82 år gammel. Det er med den dybeste sorg, at vi på familiens vegne må meddele, at vi har mistet vores højtelskede far. Han døde i går d. 4. april 2026, og sov stille og...

læs mere

DJ PETER CHRISTENSEN

Email

Telefon

+45 30 98 26 39

Følg os

Besøg også Speak Production

COOKIE OG PRIVATLIVSPOLITIK

Vi anvender cookies for at sikre, at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af Diskotek Venus hjemmeside. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden, så antager vi, at du er indforstået med brugen af cookies.