+45 30 98 26 39 Info@diskotekvenus.dk
SURPRISE BRYLLUP
surprise bryllup fest

Surprise Bryllup – Gæster anede intet!

Lørdag d. 11. april 2015 vil blive husket af alle gæster for en overraskende fest i Tostrup Forsamlingshus ved Møldrup. Det var ikke nogen forsinket aprilsnar!

Vi skal lige noget…

Officielt var der indbudt til stor rund fødseldagsfest. Alt startede helt efter planen med at gæsterne begyndte at dukke op. Der blev sagt tillykke og givet gaver, helt som det foregår til en almindelig fødseldagsfest. Men det var ikke en ‘almindelig’ fødselsdag! Da alle gæster var vel ankommet, så tog fødselaren ordet: Vi skal lige noget…følg med!

Gevaldig overraskelse

Ikke langt fra forsamlingshuset i Tostrup ligger kirken. Ja, godt gættet. Per fyldte ganske rigtigt rundt, men  pludselig stod der også bryllup på programmet! Nogle havde regnet den ud, men der var så sandelig også en del, som fik sig en gevaldig overraskelse! Der skulle være Surprise Bryllup!

Særlig jingle til lejligheden

Med sædvanlig indlevelse så fik DJ Peter Christensen det hele til at gå op i en højere enhed. Han var i fortrolighed blevet tippet om, at det ikke ville blive en ‘almindelig fest’! Til den specielle lejlighed havde han produceret en kombineret bryllup/fødselsdags jingle. Og så gik det ellers slag i slag med både polterabend, brudevals og fødselsdagssang.

Fantastisk fest

At være en del af denne unikke fest og være med til at få det hele til at gå op i en højere enhed var en ren fornøjelse for DJ Peter Christensen. Det hele endte ud med en fantastisk fest med dans til kl. 03.

DJ Peter Christensen siger i al beskedenhed TUSIND TAK for at få muligheden for at gøre en forskel. Det var bare skønt at kunne hjælpe Per og Anette med at skabe fest og stemning med masser af god musik til deres SURPRISE BRYLLUP.

OASIS ER GENFORENET

OASIS ER GENFORENET

Oasis er genforenet Efter 15 år er Oasis genforenet! Det har gruppen bekræftet tirsdag morgen d. 27. august 2024. Det sker efter en årrække med store stridigheder og uvenskab mellem de to brødre og frontfigurer Liam og Noel Gallagher. Oasis genforening er kæmpestort I...

læs mere
SCHWEIZ VINDER EUROVISION SONG CONTEST 2024

SCHWEIZ VINDER EUROVISION SONG CONTEST 2024

Schweiz vinder Eurovision Song Contest 2024 Schweiz er vinder af Eurovision Song Contest 2024 takket være sangeren Nemo og sangen 'The Code'. Bookmakerne havde ellers Kroatien som en sikker vinder, men de tog for en gang skyld fejl. Danmark var tæt på en finaleplads...

læs mere
DANMARK MISSER EUROVISION FINALE 2024

DANMARK MISSER EUROVISION FINALE 2024

Danmark misser Eurovision finale 2024 Danmark misser endnu en Eurovision finale anno 2024. SABA med sangen 'SAND' gjorde bestemt hvad hun kunne, men det var bare ikke nok! Danmark topper nu en trist statistik som landet med flest år i træk uden plads i finalen ved...

læs mere

DJ PETER CHRISTENSEN

Email

Telefon

+45 30 98 26 39

Følg os

Besøg også Speak Production