+45 30 98 26 39 Info@diskotekvenus.dk
SUPER TROUPER ALBUM 40 ÅR
Super trouper 40 års jubilæum

Super Trouper album 40 år. Det er i dag d. 3. november 2020 en stor dag for mig, og for ABBA fans verden over. Det er i dag præcis 40 år siden, at albummet ‘Super Trouper’ med ABBA blev udsendt. Det var det første album efter at både Agnetha Fältskog og Bjørn Ulvaeus samt Anni-Frid Lyngstad (Frida) og Benny Andersson var blevet skilt. Det var også det første af blot to albums, som ABBA udsendte i 80’erne.

Et af ABBA’s bedste albums

Det er ABBA’s 7. studiealbum, og blev indspillet i perioden fra februar til oktober i 1980. ‘Super Trouper’ inkluderer flere af de helt store ABBA klassikere. Albummet betegnes derfor af fans verden over som et af ABBA’s bedste. Alene titelnummeret ‘Super Trouper’ viser det høje niveau, som ABBA formåede at levere til nærmest perfektion.

Men der var meget andet ABBA guf på ‘Super Trouper’. Hænderne kom helt op over hovedet hos alle, og også hos ABBA selv med nummeret ‘The Winner Takes It All’. Dette ‘vinder hit’ strøg til tops på hitlisterne i England, Holland, Belgien, Irland og Sydafrika. Det peakede desuden som nr. 8 i USA. Også singlen ‘Lay All Your Love On Me’ vakte begejstring hos alle ABBA fans. Briterne tog i den grad ‘Super Trouper’ albummet til sig. Albummet blev det mest solgte album i UK i 1980, og var på Album hitlisten i hele 43 uger! I USA var ‘Super Trouper’ i Top 20. I en lang række andre lande var ‘Super Trouper’ på toppen af hitlisterne. Hjemme i Sverige var det 6. gang at ABBA strøg til tops på Album hitlisten.

Ingen nytårsfest uden ABBA

Det er også på ‘Super Trouper’, at lydsporet findes til Nytårsaften med nummeret ‘Happy New Year’. Lige siden udgivelsen for 40 år siden, er ‘Happy New Year’ blevet fundet frem hvert eneste år til at markere Nytåret. Fra min tid på Radio Viborg, hvor jeg i mange år var med til at sende ‘Nytårs Party’, så kom ABBA altid på til midnat.

‘Super Trouper’ var som nævnt det første album i kølvandet på skilsmisserne hos de fire ABBA medlemmer. Det kom også til udtryk i nogle af teksterne. Bjørn og Benny lod nogle af deres personlige erfaringer i livet skinne igennem. Det var på mange måder et mere modent album.

Super Trouper album 40 år – Nyt remix og særudgivelser

Pladeselskabet Polar Music har i anledning af 40 Års jubilæet for ‘Super Trouper’ udsendt en række særudgivelser. Det drejer sig om en Limited Edition Half-Speed remasteret dobbelt album udgivelse af ‘Super Trouper’. Desuden et nummereret single box-set med farvede vinyler og et CD single box-set.

Den hollandske producer Matt Pop fejrer også 40 års jubilæet med en uofficiel opdateret version af ‘Super Trouper’. Han har de senere år lavet en lang række andre ABBA remix. Han har en stor passion for ABBA’s musik, præcis som jeg selv og mange andre.

Opvarmning til stort comeback

Når det flotte 40 års jubilæum med ‘Super Trouper’ er vel overstået, så er der kurs mod Nytår og 2021. ABBA vender tilbage, med hvad der bliver det største comeback i musikhistorien. I mange år afviste ABBA kategorisk al snak om en genforening. Så blev de fire ABBA’er for første gang pludselig set sammen til en privatfest i Stockholm, hvor de gav et enkelt nummer. Det tændte øjeblikkeligt lyset i øjnene på ABBA fans og håbet på en genforening.

Det som har været mange ABBA fans drømme og håb, bliver nu til virkelighed. ABBA vender tilbage! Det skulle egentlig være sket forlængst. Men først var der noget teknik som drillede omkring produktionen af nogle videoer. Så kom coronaen! Så det har trukket ud på trods af, at der ligger mindst fem nye numre klar til udgivelse. To af sangene hedder ‘Don’t Shut Me Down’ og ‘I Still Have Faith In You’. Begge titler synes jeg, sender et klart signal om både forsoning og tilgivelse.

I et interview har det også lydt fra ABBA, at de egentlig blot har følt, at de har været på en lang sommerferie. De gled lynhurtigt ind i deres roller under indspilningen af de nye sange. Der er også rygter fremme om, at der kommer endnu flere nye sange fra ABBA. Måske et helt nyt album til en film ‘Mamma Mia 3’.

Det kan ikke gå galt!

Vi ser hvad fremtiden bringer. Vær sikker på, at de nye ABBA sange nok skal vække jubel. ABBA bliver fortsat kaldt verdens største popgruppe. Bjørn Ulvaeus og Benny Andersson er så drevne i at skrive og komponere, så det kan ganske enkelt ikke gå galt! Agnetha Fältskog og Anni-Frid har også stadig deres gode stemmer intakt. Mange grupper og solister er floppet med at gøre comeback. Men de fire ABBA’er tror jeg simpelthen ikke på vil vende tilbage, hvis ikke de er sikre på at få succes. Selv så mange år efter de stoppede tilbage i 1982.

Nu og her er der i hvert fald dømt ABBA fest og 40 års jubilæum med ‘Super Trouper’ albummet…STORT TILLYKKE!

Peter, Diskotek Venus

OASIS ER GENFORENET

OASIS ER GENFORENET

Oasis er genforenet Efter 15 år er Oasis genforenet! Det har gruppen bekræftet tirsdag morgen d. 27. august 2024. Det sker efter en årrække med store stridigheder og uvenskab mellem de to brødre og frontfigurer Liam og Noel Gallagher. Oasis genforening er kæmpestort I...

læs mere
SCHWEIZ VINDER EUROVISION SONG CONTEST 2024

SCHWEIZ VINDER EUROVISION SONG CONTEST 2024

Schweiz vinder Eurovision Song Contest 2024 Schweiz er vinder af Eurovision Song Contest 2024 takket være sangeren Nemo og sangen 'The Code'. Bookmakerne havde ellers Kroatien som en sikker vinder, men de tog for en gang skyld fejl. Danmark var tæt på en finaleplads...

læs mere
DANMARK MISSER EUROVISION FINALE 2024

DANMARK MISSER EUROVISION FINALE 2024

Danmark misser Eurovision finale 2024 Danmark misser endnu en Eurovision finale anno 2024. SABA med sangen 'SAND' gjorde bestemt hvad hun kunne, men det var bare ikke nok! Danmark topper nu en trist statistik som landet med flest år i træk uden plads i finalen ved...

læs mere

DJ PETER CHRISTENSEN

Email

Telefon

+45 30 98 26 39

Følg os

Besøg også Speak Production