+45 30 98 26 39 Info@diskotekvenus.dk
MELODI GRAND PRIX 2023 DELTAGERE
Melodi Grand Prix 2023 deltagere

Melodi Grand Prix 2023 deltagere afsløret.

DR har løftet sløret for, hvem der skal dyste ved Dansk Melodi Grand Prix 2023. Danmarks største musikfest løber af stablen i Årets Grand Prix By, Næstved. Det sker lørdag den 11. februar. De otte artister er blevet præsenteret ved et pressemøde i DR Koncerthuset.

Hylde dansk musik

Dansk Melodi Grand Prix har en lang tradition bag sig. Mange har et eller flere minder fra festlige aftener i årenes løb, fortæller programansvarlig for Dansk Melodi Grand Prix, Erik Struve Hansen til dr.dk. Vi ser frem til igen at samle folk på tværs af generationer og hylde dansk musik og sangskrivning. Man vil opdage, at de otte udvalgte numre i år er stilmæssigt anderledes end tidligere år. Genremæssigt bliver der noget for enhver smag, siger Erik Struve Hansen.

Bud på Top 3

Det har han helt ret i, lyder det samstemmende fra DJ Peter Christensen. Han har på vanlig vis allerede lyttet sangene igennem, og kommer her med sit bud på Top 3. Han har også som sidste år en outsider.

Melodi Grand Prix er ikke som i gamle dage i 80’erne. Sådan har det lyt år efter år i nyere tid. Flertallet af seere synes kvaliteten af Grand Prix sange er faldende. Det er jeg enig i, dog vel at mærke med undtagelser, lyder det fra DJ Peter Christensen.

Top 3

1. pladsen

Som DJ og kendt for at skabe fest og stemning er min klare vinder favorit Maia Maia med sangen “Beautiful Bullshit”. Den har masser af energi, og vil utvivlsomt gå i dansefødderne på mange seere og Grand Prix fans.

2. pladsen

Som to’er har jeg Micky Skeel med sangen “Glansbillede”. Her er der knap så meget fest og farver, men det er en god popsang. Så har den også et ‘hey’ engang imellem, som jeg synes, lyder godt.

3. pladsen

Her griber jeg ud efter de to søstre som kalder sig Eyjaa med sangen “I Was Gonna Marry Him”. Det er en super god popsang uden de store dikkedarer. Den mangler dog efter min mening at blive lidt mere vild mod slutningen.

Outsider med lyden af tidligere vinder

Men der er også en outsider til at vinde Melodi Grand Prix 2023. Det er Søren Torpegaard Lund med sangen “Lige Her”. Det vakte opsigt, da Salvador Sobral vandt for Portugal i 2017 med en fin og simpel sang.

Sådan er “Lige Her”, og det tror jeg også mange vil synes om ved Melodi Grand Prix 2023. Jeg blev overrasket over nogle passager i sangen, som minder meget om vinderen i 1957 “Skibet Skal Sejle I Nat”. Direkte plagiat er det ikke, men tæt på! Døm selv!

Den samlede oversigt over deltagere og sange til Dansk Melodi Grand Prix 2023 kan ses via dette link til DR: Deltagere i Melodi Grand Prix 2023

Her er det også muligt at høre alle otte bidrag. De otte grandprix-sange er også tilgængelige på diverse musiktjenester fra i dag, torsdag d. 19. januar. Man kan stemme fra mandag den 6. februar til og med fredag den 10. februar. Der kan også stemmes på selve aftenen.

Grand Prix hilsner

DJ Peter Christensen, Diskotek Venus

OASIS ER GENFORENET

OASIS ER GENFORENET

Oasis er genforenet Efter 15 år er Oasis genforenet! Det har gruppen bekræftet tirsdag morgen d. 27. august 2024. Det sker efter en årrække med store stridigheder og uvenskab mellem de to brødre og frontfigurer Liam og Noel Gallagher. Oasis genforening er kæmpestort I...

læs mere
SCHWEIZ VINDER EUROVISION SONG CONTEST 2024

SCHWEIZ VINDER EUROVISION SONG CONTEST 2024

Schweiz vinder Eurovision Song Contest 2024 Schweiz er vinder af Eurovision Song Contest 2024 takket være sangeren Nemo og sangen 'The Code'. Bookmakerne havde ellers Kroatien som en sikker vinder, men de tog for en gang skyld fejl. Danmark var tæt på en finaleplads...

læs mere
DANMARK MISSER EUROVISION FINALE 2024

DANMARK MISSER EUROVISION FINALE 2024

Danmark misser Eurovision finale 2024 Danmark misser endnu en Eurovision finale anno 2024. SABA med sangen 'SAND' gjorde bestemt hvad hun kunne, men det var bare ikke nok! Danmark topper nu en trist statistik som landet med flest år i træk uden plads i finalen ved...

læs mere

DJ PETER CHRISTENSEN

Email

Telefon

+45 30 98 26 39

Følg os

Besøg også Speak Production