+45 30 98 26 39 Info@diskotekvenus.dk
LO MISMO EFTERÅRSHIT
lo mismo maitre gims alvaro soler

“Lo Mismo” med Maître Gims og Alvaro Soler kan meget vel blive et af efterårets store hits.

Maître Gims har gang i en helt utrolig karriere. Det hele begyndte i 2002 som medlem af rap kollektivet “Sexion d’Assaut”. Som soloartist har Maître Gims siden 2013 leveret det ene store hit efter det andet hjemme i Frankrig, og har solgt millioner af albums.

Men det stopper ikke her

Med stigende træfsikkerhed er Maître Gims lykkedes med også at komme til tops på hitlister udenfor Frankrig og i ikke fransktalende lande. For eksempel i 2010 med nummeret “Désolé”, som gik Top 20 i Tyskland og udløste en guldplade. I 2013 med “J’me tire”, som nåede Top 10 i Holland. I 2016 stak det af med “Est-ce que tu m’aimes?”. Den strøg helt til tops i Italien, og herhjemme i Danmark blev det til en 4. plads. Her fik mange danskere ørerne op for Maître Gims. Han er født i Congo, og er både sanger og sangskriver.

Nyt hitvåben

Nu affyrer Mester Gims så et nyt hit våben: “Lo Mismo”. Det er en splinterny spansk version af hans seneste No.1 hit i Frankrig og Belgien med titlen “La Même”. Til indspilningen af “Lo Mismo” inviterede Maître Gims ingen ringere end superstar Alvaro Soler til at synge duet i studiet.

Alvaro Soler udtaler i en pressemeddelelse: “Jeg kørte i bil, da jeg første gang hørte sangen i den franske udgave. Hvornår havde jeg tid til at skrive den spanske tekst? Men på trods af et stort arbejdspres bevarede jeg motivationen på grund af energien i sangen.

Gims er en utrolig artist, og det var virkeligt sjovt at lave musikvideoen i Paris. Det bliver bare fantastisk!”, slutter Alvaro Soler.

Diskotek Venus HITTIP

Efter blot at have hørt sangen en enkelt gang, så er der dømt HIT! ingen tvivl om at dette nye samarbejde mellem Maître Gims og Alvaro Soler ganske enkelt ikke kan slå fejl. Der er præcis som Alvaro Soler bemærker masser af energi i “Lo Mismo”. Den vil gå lige i fødderne på alle danseglade folk. Det bliver en sang, som jeg forventer at komme til at spille en masse gange i efteråret. Den vil sikkert også være på min playliste til årets julefrokoster.

Tjek videoen ud herunder.

Musikalske hilsner

Peter Christensen, Diskotek Venus

OASIS ER GENFORENET

OASIS ER GENFORENET

Oasis er genforenet Efter 15 år er Oasis genforenet! Det har gruppen bekræftet tirsdag morgen d. 27. august 2024. Det sker efter en årrække med store stridigheder og uvenskab mellem de to brødre og frontfigurer Liam og Noel Gallagher. Oasis genforening er kæmpestort I...

læs mere
SCHWEIZ VINDER EUROVISION SONG CONTEST 2024

SCHWEIZ VINDER EUROVISION SONG CONTEST 2024

Schweiz vinder Eurovision Song Contest 2024 Schweiz er vinder af Eurovision Song Contest 2024 takket være sangeren Nemo og sangen 'The Code'. Bookmakerne havde ellers Kroatien som en sikker vinder, men de tog for en gang skyld fejl. Danmark var tæt på en finaleplads...

læs mere
DANMARK MISSER EUROVISION FINALE 2024

DANMARK MISSER EUROVISION FINALE 2024

Danmark misser Eurovision finale 2024 Danmark misser endnu en Eurovision finale anno 2024. SABA med sangen 'SAND' gjorde bestemt hvad hun kunne, men det var bare ikke nok! Danmark topper nu en trist statistik som landet med flest år i træk uden plads i finalen ved...

læs mere

DJ PETER CHRISTENSEN

Email

Telefon

+45 30 98 26 39

Følg os

Besøg også Speak Production