Kim Larsen ‘Ind I Mørket’ – Ny single fra en kommende film af Erik Clausen om demens.
Mange danskere får hvert år stillet diagnosen demens eller Alzheimer. En sygdom som stille og ubønhørligt lukker den syge “Ind I Mørket”!
Bad Kim Larsen om hjælp
Filmmanden Erik Clausen har lavet en film om demens, og hvad der følger med i kølvandet på denne forfærdelige sygdom. Erik Clausen bad hans gode ven gennem mange år, Kim Larsen, om at skrive en sang til filmens slutning. Efter at have set et uddrag af filmen med titlen ‘Mennesker Bliver Spist’, så har Kim Larsen skrevet en perle af et nummer.
Perfekt afslutningsnummer
‘Ind I Mørket’ passer perfekt som afslutningsnummer, da den tekstmæssig rammer filmens tema om demens, udtaler Erik Clausen. ‘Ind I Mørket’ lyder som et typisk Kim Larsen hit, og er ganske enkelt en geni-streg.
Filmen ‘Mennesker Bliver Spist’ handler om mekanikeren Herluf. Han begynder at glemme ting. Det resulterer i at han en dag afleverer en bil tilbage uden at bremserne virker. Herluf bliver chokeret, og en dag kommer han ikke hjem.
Erik Clausen spiller selv hovedrollen som Herluf, og har skrevet manuskriptet til filmen sammen med hans datter Louise Clausen.
‘Mennesker Bliver Spist’ har premiere d. 26. februar.