+45 30 98 26 39 Info@diskotekvenus.dk
ELDORADO 7 – NYT
Paul Nicholas Grandmas party

“Paul Nicholas “Grandmas Party” er blandt numrene på Eldorado 7 Boksenn. Den udkommer bedre sent end aldrig på fredag d. 21. august.

Skulle stoppe ved Eldorado 6

Det har for DJ Peter Christensen igen været rigtig spændende at arbejde sammen med Jørgen de Mylius og Sony Music om endnu en af de populære Eldorado bokse. Egentlig skulle det være stoppet sidste år med udgivelsen af Eldorado 6. Men DJ Peter Christensens egen liste med forslag til sange, var stadig meget lang. Jørgen de Mylius havde også stadig gode forslag fra “Spørgehjørnet” til at ligge. Så det blev rask besluttet, at der skulle fortsættes med Eldorado 7.

Forslag fra barndomstiden

Et af DJ Peter Christensens forslag er fra en LP, som var blandt de første som han købte. LP’en er helt tilbage fra tiden hvor han begyndte at interessere sig for musik i 13-14 års alderen. Det er et nummer med Paul Nicholas som hedder “Grandmas Party”. En sang, som Peter Christensen i stil med de andre sange til Eldorado 7, har haft til opgave at rense og digitalisere ud fra sin egen gamle pladesamling.

Historien om  Paul Nicholas

“Grandmas Party” er en rigtig glad popsang med Paul Nicholas. Hans rigtige navn er Paul Oscar Beuselinck, og er født d. 3. december 1945 i England. Paul Nicholas indledte sin karriere som popsanger i starten af 60’erne. Han kaldte sig Paul Dean, og dannede gruppen Paul Dean & The Dreamers. Senere blev han medlem af gruppen The Savages, men udgav også tilbage i 1965-66 to solo singler under navnet Paul Dean.

Som Paul Nicholas tog karrieren pludselig fart. Ikke som popsanger, men som hovedrolleindehaver i en lang række af musicals. Fra 1970 medvirkede Paul Nicholas også i en lang række af film.

I 1976 oplevede han dog igen en periode med berømmelse i musikkens verden med tre Top 20 hits i England. Først kom “Reggae Like It Used To Be” efterfulgt af “Dancing With The Captain” og endelig nummeret “Grandmas Party”. Sidstnævnte bliver nu genoplivet og får comeback på Eldorado 7.

Mest kendt for teater og musicals

Hjemme i England er Paul Nicholas mest kendt for sit arbejde med teater og musicals. Fra d. 4. december spiller han selv “Scrooge” i musicalen “A Christmas Carol”. Og d. 14. september står han i spidsen for musicalen “Tommy” i operahuset i Blackpool. 

OASIS ER GENFORENET

OASIS ER GENFORENET

Oasis er genforenet Efter 15 år er Oasis genforenet! Det har gruppen bekræftet tirsdag morgen d. 27. august 2024. Det sker efter en årrække med store stridigheder og uvenskab mellem de to brødre og frontfigurer Liam og Noel Gallagher. Oasis genforening er kæmpestort I...

læs mere
SCHWEIZ VINDER EUROVISION SONG CONTEST 2024

SCHWEIZ VINDER EUROVISION SONG CONTEST 2024

Schweiz vinder Eurovision Song Contest 2024 Schweiz er vinder af Eurovision Song Contest 2024 takket være sangeren Nemo og sangen 'The Code'. Bookmakerne havde ellers Kroatien som en sikker vinder, men de tog for en gang skyld fejl. Danmark var tæt på en finaleplads...

læs mere
DANMARK MISSER EUROVISION FINALE 2024

DANMARK MISSER EUROVISION FINALE 2024

Danmark misser Eurovision finale 2024 Danmark misser endnu en Eurovision finale anno 2024. SABA med sangen 'SAND' gjorde bestemt hvad hun kunne, men det var bare ikke nok! Danmark topper nu en trist statistik som landet med flest år i træk uden plads i finalen ved...

læs mere

DJ PETER CHRISTENSEN

Email

Telefon

+45 30 98 26 39

Følg os

Besøg også Speak Production