+45 30 98 26 39 Info@diskotekvenus.dk
CHARLIE WATTS ER DØD
charlie watts død

Charlie Watts er død. Han blev 80 år. En af de mest kendte og bedste trommeslagere igennem flere årtier, Charlie Watts fra Rolling Stones er afgået ved døden. Den 5. august måtte Charlie Watts til stor ærgrelse for ham selv melde afbud til en stor USA turné. For at undgå en masse aflyste koncerter trådte hans gode ven, Steve Jordan til. Jordan har medvirket på solopladerne fra Keith Richards.

Døde fredfyldt omgivet af familien

Afbuddet skete i samråd med en række lægelige eksperter. Charlie Watts havde gennemgået en operation, og behøvede tid til at komme sig. Det lykkedes desværre ikke, og tidligere i dag meddelte hans publicist til Sky News, at Charlie Watts er død.

Charlie Watts døde fredfyldt på et hospital i London omgivet af hans familie. Charlie var en elsket ægtemand, far og bedstefar. Han var medlem af The Rolling Stones og en af de bedste trommeslagere i sin generation.

Charlie Watts var med i Rolling Stones nærmest hele vejen siden 1963, og har medvirket på alle gruppens studiealbums.

En musikalsk begavelse

Jørgen de Mylius startede ligeledes sin radiokarriere i 1963, og har fulgt The Rolling Stones hele vejen frem til nu. Han kalder Charlie Watts en fantastisk musikalsk begavelse. Han vil blive husket som en af det forrige århundredes mest fantastiske trommeslagere, siger Jørgen de Mylius til dr.dk.

Charlie Watts havde egentlig en passion for jazzmusik. Men han endte altså med at spille trommer i verdens største rockband, som Jørgen de Mylius kalder The Rolling Stones.

Arbejdede to år i Danmark som skiltemaler

Hvad mange sikkert ikke ved, så har Charlie Watts boet og arbejdet i Randers i et par år. Han var ansat hos Junckers Reklamebureau som skiltemaler, og var uddannet grafiker. Poul “Dus med dyrene” Thomsen forærede også Watts alle hans plader med Louis Armstrong. Watts afløste også Erik Falk som trommeslager i bandet Safari. Men en dag ringede Mick Jagger og fortalte om dannelsen af Rolling Stones. Vi mangler en god trommeslager. Resten er historie…! 

Charlie Watts har lagt trommestikkerne for sidste gang. Men musikken og lyden af de mange pladeindspilninger sammen med The Rolling Stones har vi heldigvis stadigvæk.

OASIS ER GENFORENET

OASIS ER GENFORENET

Oasis er genforenet Efter 15 år er Oasis genforenet! Det har gruppen bekræftet tirsdag morgen d. 27. august 2024. Det sker efter en årrække med store stridigheder og uvenskab mellem de to brødre og frontfigurer Liam og Noel Gallagher. Oasis genforening er kæmpestort I...

læs mere
SCHWEIZ VINDER EUROVISION SONG CONTEST 2024

SCHWEIZ VINDER EUROVISION SONG CONTEST 2024

Schweiz vinder Eurovision Song Contest 2024 Schweiz er vinder af Eurovision Song Contest 2024 takket være sangeren Nemo og sangen 'The Code'. Bookmakerne havde ellers Kroatien som en sikker vinder, men de tog for en gang skyld fejl. Danmark var tæt på en finaleplads...

læs mere
DANMARK MISSER EUROVISION FINALE 2024

DANMARK MISSER EUROVISION FINALE 2024

Danmark misser Eurovision finale 2024 Danmark misser endnu en Eurovision finale anno 2024. SABA med sangen 'SAND' gjorde bestemt hvad hun kunne, men det var bare ikke nok! Danmark topper nu en trist statistik som landet med flest år i træk uden plads i finalen ved...

læs mere

DJ PETER CHRISTENSEN

Email

Telefon

+45 30 98 26 39

Følg os

Besøg også Speak Production