+45 30 98 26 39 Info@diskotekvenus.dk
AVICII ER DØD – 28 ÅR GAMMEL
Avicii er død

Avicii er død. Han blev blot 28 år gammel.

Det er med sorg i sinde, at jeg er gået til tasterne med nyheden om at Avicii er død. Avicii har stået bag Diskotek Venus hits som ‘Wake Me Up’, ‘Hey Brother’ og ‘Levels’.

Efter at det svenske medie Dagens Nyheter i går bragte nyheden om Aviciis død, har det skabt både sorg og chokbølger. Avicii var i Muscat, Oman og blev fundet død fredag eftermiddag.

Avicii med det borgerlige navn Tim Bergling blev kendt verden over som DJ, remixer og musikproducent. Magasinet DJ Mag har i mange år bedømt Avicii, som en af verdens førende DJ’s.

Der er endnu ikke kommet oplysninger frem om årsagen til dødsfaldet. Avicii har tidligere i sin karriere aflyst koncerter på grund af dårligt helbred. Og i 2016 pensionerede Avicii sig selv fra at optræde live netop på grund af sundhedsmæssige årsager.

Han har ifølge nyhedsbureauet AFP tidligere fortalt om problemer med kronisk betændelse i bugspytkirtlen som følge af et stort alkoholforbrug. I 2014 fik han desuden fjernet galdeblære og blindtarm som følge af sygdommen.

Ikke bare en DJ

Der skal ikke herske tvivl om, at vi med Aviciis død har mistet en talentfuld sangskriver og producer.

Avicii formåede at skrue nogle hits sammen som bare var klasser bedre end mange andre produktioner. Han skabte sin egen lyd og brand, som gik lige i fødderne på alt og alle. Især nummeret ‘Wake Me Up’ har jeg spillet masser af gange til små og store fester rundt omkring. Det er et nummer som rammer bredt på tværs af alder.

Jeg har ofte tænkt på hvilke sange, som vi er gået glip af fra for eksempel Gustav Winckler. Han døde på tragisk vis som 53-årig ved et trafikuheld syd for Viborg.

Og nu Avicii som er død blot 28 år gammel. Jeg tror, at vi nu går glip af rigtig meget godt musik. Jeg håber, at der ligger nogle store hits gemt på en harddisk, som bliver udgivet på et senere tidspunkt.

Strømmer ind med kondolencer

Avicii har været nomineret til den amerikanske musikpris Grammy to gange dog uden at vinde. 

Samtidig har han samarbejdet med flere store artister heriblandt Madonna, Rita Ora, Ellie Goulding, Leona Lewis og Coldplay. De var alle klar over, at havde de Avicii med sig, så kunne det nærmest ikke gå galt.

Blandt de mange kondolencer der er strømmet ind, vil jeg her blot medtage en enkelt fra hans britiske kollega Calvin Harris. “Forfærdelige nyheder om Avicii, en smuk sjæl, lidenskabelig og yderst talentfuld med så meget mere at gøre. Mit hjerte går ud til hans familie. Gud velsigne dig Tim”, skriver Calvin Harris på Twitter.

TAK for al musikken! Æret være Aviciis minde…

Peter Christensen, Diskotek Venus

OASIS ER GENFORENET

OASIS ER GENFORENET

Oasis er genforenet Efter 15 år er Oasis genforenet! Det har gruppen bekræftet tirsdag morgen d. 27. august 2024. Det sker efter en årrække med store stridigheder og uvenskab mellem de to brødre og frontfigurer Liam og Noel Gallagher. Oasis genforening er kæmpestort I...

læs mere
SCHWEIZ VINDER EUROVISION SONG CONTEST 2024

SCHWEIZ VINDER EUROVISION SONG CONTEST 2024

Schweiz vinder Eurovision Song Contest 2024 Schweiz er vinder af Eurovision Song Contest 2024 takket være sangeren Nemo og sangen 'The Code'. Bookmakerne havde ellers Kroatien som en sikker vinder, men de tog for en gang skyld fejl. Danmark var tæt på en finaleplads...

læs mere
DANMARK MISSER EUROVISION FINALE 2024

DANMARK MISSER EUROVISION FINALE 2024

Danmark misser Eurovision finale 2024 Danmark misser endnu en Eurovision finale anno 2024. SABA med sangen 'SAND' gjorde bestemt hvad hun kunne, men det var bare ikke nok! Danmark topper nu en trist statistik som landet med flest år i træk uden plads i finalen ved...

læs mere

DJ PETER CHRISTENSEN

Email

Telefon

+45 30 98 26 39

Følg os

Besøg også Speak Production