+45 30 98 26 39 Info@diskotekvenus.dk
ABBA KLAR MED FEM NYE SANGE
ABBA klar med fem nye sange

ABBA klar med fem nye sange. Bjørn Ulvaues fra ABBA har nu meldt ud, at vi skal hen til næste år før de varslede nye ABBA sange udkommer. Til gengæld kommer der hele fem nye sange med legendariske ABBA! Så ABBA fans verden over kan godt glæde sig!

Den glade nyhed kom fra værten Geoff Lloyd på den engelske podcast Reasons To Be Cheerful. Han siger ifølge The Independent, at han har talt med Björn Ulveaus fra ABBA via Zoom.

Dansabel og tidløs musik

Allerede tilbage i 2018 ved gallapremieren på filmen Mamma Mia! Here We Go Again i London, lød det fra Bjørn Ulvaeus, at ABBA havde fundet sammen igen. De havde været i studiet og indspille to nye sange. Den ene er en popsang og meget dansabel. Den anden er mere tidløs, mere eftertænksom, det er alt, jeg vil sige. Den er trist på den nordiske måde, men glad på samme tid, lød det dengang fra Bjørn Ulvaeus. Det hele er endnu meget hemmeligt. Men det er dog også sluppet ud at titlerne på to af sangene er ‘I Still Have Faith In You’ og ‘Don’t Shut Me Down’!

De to nye sange skulle have været udgivet forlængst. På grund af tekniske problemer og nu også coronavirus, er udgivelsen af de nye sange blevet forsinket. Men ifølge Geoff Lloyd lovede Bjørn Ulvaeus under deres Zoom samtale, at de nu fem nye ABBA numre vil udkomme i 2021! Tålmodigheden hos ABBA fans verden over er ved at slippe op. Men der går altså et stykke tid endnu før ABBA feberen angiveligt rammer verden i 2021. 

Store forventninger

Lige siden ABBA splittede op i 1982 efter udgivelsen af singlen ‘Under Attack’, har ABBA fans troet, og håbet på en genforening. Efter to forliste ægteskaber mellem de fire ABBA medlemmer skulle det hele lidt på afstand i 80’erne. Og så er tiden ellers bare gået. Men i 2016 blev de fire ABBA’er pludselig set sammen igen til en privat sammenkomst. Det var med stor sandsynlighed dér, at kimen blev lagt til en genforening.

Mange grupper og solister har fejlet med et comeback. Men DJ Peter Christensen fra Diskotek Venus er sikker på at ABBA’s comeback bliver en kæmpe succes. Både Bjørn Ulvaeus og Benny Andersson er erfarne musikere og omgivet af gode folk. De laver ikke noget halvhjertet, og kan sagtens komme igen efter 35 års fravær. Med Agnetha Fältskog og Anni-Frid Lyngstad på vokaler, skal de nok levere en moderne ABBA lyd. Den vil blive oplevet som sød musik i ørerne på de forventningsfulde ABBA fans, lyder det fra Peter Christensen.

Stemmerne og musikken holder

Det falder også i tråd med udtalelser fra den svenske musikjournalist Jan Eriksen, som interviewede Benny Andersson for nogle år siden. Jan Eriksen forventer, at de nye sange vil bære præg af en moderne, men velkendt ABBA lyd. Lytter man til de to store musicals, som Bjørn og Benny har lavet, ‘Chess’ og ‘Kristina Från Duvemåla’, så komponerer Benny Andersson på samme måde, som han altid har gjort. Så jeg forventer noget meget melodiøst med vægt på de to kvinders sang, siger Jan Eriksen.

Agnetha Fältskog kan også stadig synge. Lytter man til hendes seneste plade, så synger hun stadig, som da ABBA var på sit højeste.

ABBA koncerter

Samtidig med udgivelsen af de nye sange er det også meldt ud, at der planlægges en række koncerter. Det vidner også om, at ABBA går all-in i deres comeback. Det bliver dog ikke koncerter i gængs forstand. Derimod bliver det såkaldte virtuelle koncerter. Fe fire ABBA medlemmer vil opleves på scenen som digitale udgaver af dem selv. De vil derfor ikke være fysisk tilstede. Til gengæld vil Bjørn, Benny, Agnetha og Frida se ud som de gjorde i 70’erne. Også når det gælder fremførelsen af de nye sange. Det bliver spændende at se hvordan ABBA fans tager i mod dette nye tiltag, som ingen andre musikere har gjort før!

ABBA gik i opløsning i 1982. Bortset fra et enkelt nummer ved en privat fest i 2016 har de ikke optrådt sammen siden. De har heller ikke udgivet ny musik siden singlen ‘Under Attack’ i 1982.

OASIS ER GENFORENET

OASIS ER GENFORENET

Oasis er genforenet Efter 15 år er Oasis genforenet! Det har gruppen bekræftet tirsdag morgen d. 27. august 2024. Det sker efter en årrække med store stridigheder og uvenskab mellem de to brødre og frontfigurer Liam og Noel Gallagher. Oasis genforening er kæmpestort I...

læs mere
SCHWEIZ VINDER EUROVISION SONG CONTEST 2024

SCHWEIZ VINDER EUROVISION SONG CONTEST 2024

Schweiz vinder Eurovision Song Contest 2024 Schweiz er vinder af Eurovision Song Contest 2024 takket være sangeren Nemo og sangen 'The Code'. Bookmakerne havde ellers Kroatien som en sikker vinder, men de tog for en gang skyld fejl. Danmark var tæt på en finaleplads...

læs mere
DANMARK MISSER EUROVISION FINALE 2024

DANMARK MISSER EUROVISION FINALE 2024

Danmark misser Eurovision finale 2024 Danmark misser endnu en Eurovision finale anno 2024. SABA med sangen 'SAND' gjorde bestemt hvad hun kunne, men det var bare ikke nok! Danmark topper nu en trist statistik som landet med flest år i træk uden plads i finalen ved...

læs mere

DJ PETER CHRISTENSEN

Email

Telefon

+45 30 98 26 39

Følg os

Besøg også Speak Production