+45 30 98 26 39 Info@diskotekvenus.dk
BACKSTREET BOYS 25 ÅRS JUBILÆUM
Backstreet Boys 25 års jubilæum

Backstreet Boys 25 års jubilæum. Det er i dag d. 6. maj 2021 25 år siden, at det amerikanske boyband Backstreet Boys udsendte deres debutalbum. På det tidspunkt var der allerede blevet udsendt to singler. De skaffede straks  Backstreet Boys de første rigtig mange fans. Men ikke hjemme i USA!

Fik navn efter et marked

Historien om Backstrret Boys begynder helt tilbage i 1992. Amerikaneren Lou Pearlmann annoncerede efter folk til en audition med henblik på at danne et boyband. Året efter blev der afholdt en casting. Det førte d. 20. april 1993 til dannelsen af Backstreet Boys. Navnet fik de efter Orlandos Backstreet Market. I 1994 fik Backstreet Boys efter et første forgæves forsøg endelig en pladekontrakt. Og så skete der ting og sager!

Succes i Europa

I juni 1995 rejste Backstreet Boys til Stockholm for sammen med de to svenske producere og sangskrivere Max Martin og Dennis Pop at indspille nogle numre. Deres første single ‘We’ve Got It Goin’ On’ blev indspillet og udgivet d. 5. september. Hjemme i USA blev det blot til en placering som nr. 69. Men i Europa og også Danmark var sagen en ganske anden. Her høstede Backstreet Boys stor ros og ‘We’ve Got It Goin’ On’ kom i Top 5. Det omfattede både landende Tyskland, Schweiz, Østrig, Frankrig og Holland.

Successen blev d. 12. februar 1996 fulgt op med udgivelsen af singlen ‘I’ll Never Break Your Heart’, som oprindeligt kun blev udsendt i Europa. Nu var der lagt i ovnen til for alvor at træde ind på den store scene med udgivelsen af deres debutalbum Backstreet Boys. Albummet blev færdigindspillet i april, hvor der også blev lavet optagelser til deres tredje musikvideo ‘Get Down’! Og så er vi fremme ved dagen i dag d. 6. maj 1996. Debutalbummet blev udgivet i store dele af verden. Men ikke hjemme i USA og ej heller i Canada, hvor albummet dog udkom i oktober.

Første Platinplade

Backstreet Boys viste deres værd, og blev af tyske tv-seere kåret som bedste internationale gruppe. Singlen ‘I’ll Never Break Your Heart’ opnåede at få et guld certifikat med et salg på over 250.000 eksemplarer! Men med dedutalbummet Backstreet Boys blev det endnu vildere med gruppens første platinplade. Det vil sige et salg på over 500.000 albums! Backstreet Boys blev hurtigt betegnet som et af de mest betydningsfulde debuterende kunstnere i verden. Backstreet Boys begyndte også at turnere i Asien og Canada.

Herfra voksede successen yderligere. Backstreet Boys er verdens bedst sælgende boyband i historien med et salg på over 130 millioner albums. Herfra skal der lyde et kæmpe stort TILLYKKE til Backstreet Boys med deres 25 års jubilæum for albummet ‘Backstreet Boys’! Det har været en kæmpe fornøjelse at spille musikken med Backstreet Boys ved rigtig mange fester og events landet over. Og det fortsætter…!

Peter Christensen, Diskotek Venus

OASIS ER GENFORENET

OASIS ER GENFORENET

Oasis er genforenet Efter 15 år er Oasis genforenet! Det har gruppen bekræftet tirsdag morgen d. 27. august 2024. Det sker efter en årrække med store stridigheder og uvenskab mellem de to brødre og frontfigurer Liam og Noel Gallagher. Oasis genforening er kæmpestort I...

læs mere
SCHWEIZ VINDER EUROVISION SONG CONTEST 2024

SCHWEIZ VINDER EUROVISION SONG CONTEST 2024

Schweiz vinder Eurovision Song Contest 2024 Schweiz er vinder af Eurovision Song Contest 2024 takket være sangeren Nemo og sangen 'The Code'. Bookmakerne havde ellers Kroatien som en sikker vinder, men de tog for en gang skyld fejl. Danmark var tæt på en finaleplads...

læs mere
DANMARK MISSER EUROVISION FINALE 2024

DANMARK MISSER EUROVISION FINALE 2024

Danmark misser Eurovision finale 2024 Danmark misser endnu en Eurovision finale anno 2024. SABA med sangen 'SAND' gjorde bestemt hvad hun kunne, men det var bare ikke nok! Danmark topper nu en trist statistik som landet med flest år i træk uden plads i finalen ved...

læs mere

DJ PETER CHRISTENSEN

Email

Telefon

+45 30 98 26 39

Følg os

Besøg også Speak Production