+45 30 98 26 39 Info@diskotekvenus.dk
radio viborg retro

Radio Viborg Retro

Radio Viborg Retro med tidligere studievært DJ Peter Christensen fra Diskotek Venus er nostalgi fra øverste hylde. Glæd dig til fest og stemning med glade genhør og lyden af landets største lokalradio i 80’erne.

DJ Peter Christensen spiller en del af musikken, som han blev kendt for at spille i radioen. Specielt i perioden fra 1985 til 1995, som var radioens storhedstid i det Midtjyske område.

radio viborg

Radio Viborgs facade som den så ud i 80’erne. Adressen var Vesterbrogade 9, 8800 Viborg.

Radio Viborg manglede studieværter

Da man i sommeren 1985 begyndte at sende døgnet rundt, manglede radioen studieværter. Peter var på det tidspunkt lige blevet 19 år, og havde fem års erfaring som DJ.

I flere år forinden havde han lyttet ivrigt til Radio Luxembourg, Ugens Top 20 med Jørgen de Mylius, Fanfare og mange andre musikudsendelser i radioen. Så nu da Radio Viborg søgte studieværter greb Peter chancen, og kørte til Viborg til et møde på radioen. Efter en samtale med daværende programchef Stig Hartvig Nielsen, fik Peter i første omgang tjansen som vært i programmet ‘Nattevagten’ søndag nat fra midnat til kl. 05!

Radio Viborg logo fra 80'erne

Radio Viborgs logo som det så ud i 80’erne. Bemærk frekvensen 103,8 Mhz.

Meget mere end Nattevagt

Der gik dog ikke lang tid før at Peter viste evner og talent, som rakte til meget mere end blot at lave radio om natten. Så i tiden frem til 2005 kunne DJ Peter Christensen jævnligt høres i programmer som Arbejdsvitaminer, Morgenservice Radio, Serviceredaktionen, Drejeskiven og Morgenmusik. Og ikke mindst også talrige fredage fra kl. 23 – 01 med programmet Natekspressen.

Peter prøvede også at være bingovært, og var i en periode også vært på radioens populære og meget aflyttede sportsudsendelser søndag eftermiddag. Der er angiveligt også flere som husker Peter som nyhedsvært, da han fra 2001-2004 var ansat på radioens nyhedsredaktion. Peter sluttede sin tid som studievært i 2005 som morgenvært på det daværende Viborg Guld FM.

Genhør med store Radio Viborg klassikere

Her mange år efter radioens storhedstid i firserne som landets mest aflyttede lokalradio, så savner mange lyden af det gamle Radio Viborg.

Derfor tilbyder Diskotek Venus og DJ Peter Christensen nu også festtemaet ‘Radio Viborg Retro’. Et tema målrettet de som vil være med til at feste til lyden og meget af musikken fra radioen før i tiden. Her er den gode musik fra firserne og halvfemserne i fokus. Også noget af den mere spektakulære slags.

Radio Viborg kult og kitsch

For eksempel sangen ‘Wild Ting’ med Georgs Bureau. Som studievært var Peter med til at gøre denne satiriske sang til et kæmpehit i det store midtjyske område! ‘Wild Ting’ har opnået kultstatus! Men der er dog næppe mange udenfor Midtjylland, som kender denne obskure sang!

‘Radio Viborg Retro’ omfatter også genhør med udvalgte jingler og lydeffekter, som var et særkende for Radio Viborg. Der bliver også genhør med sange fra den første singlehitliste ‘Top 20’. Den blev præsenteret d. 25. marts 1984 – blot fire dage efter at Radio Viborg sendte sin første udsendelse.

Glæd dig til en festlig aften med masser af gode genhør med Radio Viborg klassikere som ‘Touch By Touch’, ‘Walk Of Life’, ‘Wenn I Mit Dir Tanz’, ‘Faster And Faster’, ‘Tausendmal Du’, ‘Hjem Til Århus’, Endless Road’ og mange mange flere…!

Diskotek Venus med ‘Radio Viborg Retro’ tema kan bookes til alt fra både private fester, firmafester eller til store forenings- og byfester, osv.

Send en mail for yderligere oplysninger samt forespørgsel på pris og ledige datoer.

Booking

info@diskotekvenus.dk

DJ Peter Christensen

Mobil +45 30982639

DJ PETER CHRISTENSEN

Email

Telefon

+45 30 98 26 39

Følg os

Besøg også Speak Production