+45 30 98 26 39 Info@diskotekvenus.dk
TEDDY EDELMANN ER DØD
Teddy Edelmann død

Teddy Edelmann er død, 76 år gammel. Det skete på årets første dag, natten til Nytårsdag 2018. Han sov ind efter længere tids sygdom, bekræfter Teddy Edelmanns kone Ritva Sariola over for Ekstra Bladet.

Teddy Edelmann havde ifølge konen både kræft i lungerne og KOL, og han havde været afkræftet længe.

Teddy Edelmanns signaturmelodi er uden sidestykke ‘Himmelhunden’. Den har igennem mange år har været nærmest fast inventar i radioprogrammet Giro 413. DJ Peter Christensen og Diskotek Venus har den også tit på programmet til diverse fester og events landet over. I særdeleshed til den årlige Sports- og Sommerfest på Hvam stadion ved Aalestrup. Det vender vi tilbage til.

‘Himmelhunden’ er oprindeligt skrevet af svenske Hasse Andersson og hedder på svensk “Änglahunden”. Herhjemme fik sangen dansk tekst af Calle Sand, som gav den til Teddy Edelmann. Efter en del betænkeligheder indsang Teddy Edelmann ‘Himmelhunden’ i 1984.

Sikrede Edelmann økonomisk

Sangen om manden, der vil vide, om han må tage sin hund med sig ind i himlen, sikrede Edelmann økonomisk. Han har i et interview betegnet ‘Himmelhunden’ som den bedste hund, han nogensinde har haft.

Teddy Edelmanns musikalske karriere begyndte i slutningen af 50’erne. I 1962 blev han kåret til Nordens Cliff Richard i en konkurrence på Radio Mercur. Desuden var Teddy Edelmann også kendt for sin fortolkning af John Denver-nummeret ‘Country Road’. Den blev på dansk til ‘Jeg Vil Bo På Vesterbro’. Den indspillede han som en del af bandet Teddy, Chano, Jan & John, som havde stor succes i begyndelsen af 70’erne.

Store oplevelser med ‘Himmelhunden’

Blandt de største oplevelser med ‘Himmelhunden’ hos DJ Peter Christensen og Diskotek Venus er de årlige Sports- og Sommerfester på Hvam stadion arrangeret af IF KVIK. Støtteforeningen hedder ‘Himmelhunden’, og det forpligter! Derfor bliver der hvert år sunget, så teltet er ved at lette til tonerne af ‘Himmelhunden’.

Til de store øjeblikke med ‘Himmelhunden’ hører også Dalager Marked. Det har også her været en kæmpe oplevelse at høre et fuldt telt der synger ‘Himmelhunden’. Sådan er det også ved mange andre fester som Diskotek Venus spiller til.

Ud over sin kone efterlader Teddy Edelmann sig to sønner.

Teddy Edelmann er død – Tak for musikken! Hvil i fred!

JOHNNY REIMAR ER DØD

JOHNNY REIMAR ER DØD

Johnny Reimar er død En af de helt store i den danske musikbranche, Johnny Reimar er død. Han blev 82 år gammel. Det er med den dybeste sorg, at vi på familiens vegne må meddele, at vi har mistet vores højtelskede far. Han døde i går d. 4. april 2026, og sov stille og...

læs mere
VINDER MELODI GRAND PRIX 2026

VINDER MELODI GRAND PRIX 2026

Vinder Melodi Grand Prix 2026 Vinder af Melodi Grand Prix 2026 er Søren Torpegaard Lund. Det sker med sangen 'Før Vi Går Hjem'. I chok Kæmpe stort TILLYKKE til 27-årige Søren Torpegaard Lund som vinder af årets største danske pop brag med sangen 'Før Vi Går Hjem'....

læs mere
MELODI GRAND PRIX 2026 DELTAGERE

MELODI GRAND PRIX 2026 DELTAGERE

Melodi Grand Prix 2026 Deltagere Så nærmer tiden sig for Melodi Grand Prix 2026 og deltagerne er blevet offentliggjort, oplyser DR. Sidste års vinder SISSAL er med igen Det er på vanlig vis otte artister som skal dyste i landets største popbrag om at vinde æren af at...

læs mere

DJ PETER CHRISTENSEN

Email

Telefon

+45 30 98 26 39

Følg os

Besøg også Speak Production

COOKIE OG PRIVATLIVSPOLITIK

Vi anvender cookies for at sikre, at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af Diskotek Venus hjemmeside. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden, så antager vi, at du er indforstået med brugen af cookies.