+45 30 98 26 39 Info@diskotekvenus.dk
SOMMER TOUR TIL BORNHOLM
Sommer tour til bornholm

Diskotek Venus Sommer Tour kommer til Bornholm. På tirsdag d. 17. juli går det løs i Brændesgårdshaven på Bornholm fra kl. 12 – 18 med Diskotek Venus Sommer Tour. Gæste DJ er den levende radio- og tv legende Jørgen de Mylius.

Det bliver en eftermiddag fyldt med masser af god musik, fest og stemning. Det hele krydres med en række sjove konkurrencer med fede præmier fra Bornholm, præsenteret af DJ Peter Christensen.

Unikke præmier

Udgangspunktet for Diskotek Venus Sommer Tour er at give alle besøgende i Brændesgårdshaven en fantastisk eftermiddag med højt humør og god musik. Men de mange præmier i eftermiddagens konkurrencer skal også være med til at give vinderne endnu flere gode ferieoplevelser. Det handler om at markedsføre Brændesgårdshaven og Bornholm på den lange bane, lyder det fra DJ Peter Christensen.

Blandt de mange konkurrencer er for eksempel ‘Biltræk’ og der skal spilles ‘Bowling’ på en helt ny og anderledes måde. Det skal nok lokke nogle smil og grin frem blandt både deltagere og publikum.

Gæste DJ er Jørgen de Mylius

Diskotek Venus Sommer Tour har selveste Jørgen de Mylius med som gæste DJ. Jørgen de Mylius karriere går helt tilbage til 1963, hvor han første gang tonede ud i æteren på det dengang nye P3. Siden fulgte en lang række TV-programmer som Stardust, Popnøglen og ikke mindst Eldorado.

Nu om dage kan Jørgen de Mylius høres hver dag med programmet ‘Hithouse’ og hver søndag med en radioudgave af ‘Eldorado’. Altsammen på DR P5. Til Diskotek Venus Sommer Tour optræder Jørgen de Mylius med hans kendte ‘Eldorado Show’. Som noget ekstra byder han også på en Grandprix Quiz.

Stor opbakning fra sponsorer

Det har været fantastisk at opleve den store opbakning til at sponsorere en række flotte præmier. Der skal derfor lyde en stor tak til alle som har bakket op om Diskotek Venus Sommer Tour. Vinderne i konkurrencerne kan glæde sig til fede præmier, som giver en ekstra god oplevelse på Bornholm.

Diskotek Venus Sommer Tour retter en stor tak til følgende sponsorer:

Bornholmer Færgen, Nexø Gamle Røgeri, Tovbanen, Bornholms Middelaldercenter, Bornholmertårnet, Gudhjem-Special, Christians Ø Farten, Kaffehuset JDE og Brændesgårdshaven.

Diskotek Venus og DJ Peter Christensen ser frem til nogle festlige timer i Brændesgårdshaven. Vi håber, at rigtig mange vil lægge vejen forbi og opleve den gode musik og stemning. Og måske er man heldig at vinde i en af de mange konkurrencer.

Sommerhilsner

DJ Peter Christensen, Diskotek Venus

JOHNNY MADSEN ER DØD

JOHNNY MADSEN ER DØD

Johnny Madsen er død Musikeren og kunstneren Johnny Madsen er død, han blev 73 år gammel. Det er ingen hemmelighed, at min far var hård ved sit system. Han var rock'n roll til det sidste. Nu kunne hans system bare ikke mere, siger Rasmus Madsen til Ekstra Bladet....

læs mere
QUINCY JONES ER DØD

QUINCY JONES ER DØD

Quincy Jones er død Den amerikanske musiklegende Quincy Jones er død, han blev 91 år gammel. Hans utrolige karriere begyndte i starten af 50'erne, hvor hans første indspilninger var som trompetist og arrangør. Men hans talent i musikkens verden gjorde ham til en af de...

læs mere
ERIK CLAUSEN ER DØD

ERIK CLAUSEN ER DØD

Erik Clausen er død Filmmanden, skuespilleren og musikeren Erik Clausen er død. Han blev 82 år, og døde efter længere tids sygdom, oplyser familien til Ritzau. Erik Clausen og musikken Som DJ siden 1980, så har jeg altid haft musik på playlisten fra Erik Clausen og...

læs mere

DJ PETER CHRISTENSEN

Email

Telefon

+45 30 98 26 39

Følg os

Besøg også Speak Production

COOKIE OG PRIVATLIVSPOLITIK

Vi anvender cookies for at sikre, at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af Diskotek Venus hjemmeside. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden, så antager vi, at du er indforstået med brugen af cookies.