+45 30 98 26 39 Info@diskotekvenus.dk
RAY SAWYER FRA DR. HOOK ER DØD
Ray Sawyer død Dr. Hook

Ray Sawyer fra Dr. Hook er død på årets sidste dag i 2018. For nogle år siden var det Bamse. Sidste år var det Teddy Edelmann, og nu også Ray Sawyer fra gruppen Dr. Hook. De har alle sagt farvel til livet på jorden ved nytårstide og årets sidste dag.

Ray Sawyer var frontfigur

Ray Sawyer var ikke var forsanger på ret mange Dr. Hook numre. Alligevel tænker de fleste sikkert på Ray Sawyer, når man hører Dr. Hooks sange. Han var Dr. Hooks frontfigur.

Ray Sawyer skilte sig ud ved altid at optræde med coyboyhat og med klap for det ene øje. Klappen for øjet hænger sammen med en trafikulykke tilbage i 1967.

Mest korsanger

Ray Sawyer var mest korsanger i Dr. Hook. Men på den store evergreen ‘Cover Of The Rolling Stone’ fra 1972, er det Ray Sawyer i front. Senere i 70’erne var det også Sawyer der sang Sexy Eyes’. I starten af 80’erne sang Ray Sawyer også for på ‘Baby Makes Her Blue Jeans Talk’. Sidstnævnte har jeg spillet rigtig mange gange. Specielt i de første ti år af min DJ karriere og med Diskotek Venus. ‘When You’re In Love With A Beautiful Woman’ og ikke mindst ‘Only Sixteen’ hører også til blandt mine egne Dr. Hook favoritter.

Det hele begyndte for Ray Sawyer i 1969, da han mødte Dennis Locorrriere. De dannede sammen bandet ‘Chocolate Papers’. Det blev dog hurtigt lavet om til Dr. Hook & The Medicine Show. Fra 1975 kaldte de sig kort og godt Dr. Hook.

Tilladelse til eget Dr. Hook

I 1983 forlod Ray Sawyer imidlertid Dr. Hook for at satse på en solokarriere. Det gik ikke så godt! Ray Sawyer endte fra 1988 og frem til 2015 med at optræde med sine egne musikere. Men under navnet Dr. Hook Featuring Ray Sawyer. Det skete med tilladelse fra Dr. Hooks primære forsanger Dennis Locorrriere, som har rettighederne til navnet Dr. Hook.

50 års jubilæum

Dr. Hook Featuring Ray Sawyer har ofte optrådt i Danmark. Ray Sawyer var aktiv på scenen indtil for tre år siden. Dennis Locorriere fortsatte det originale Dr. Hook frem til 1985. Derefter er det af og til blevet til forskellige turnéer. I 2019 tager Dennis Locorrriere på en 50 års Dr. Hook jubilæums turné. Turnéen kommer også forbi Danmark. Det sker til en allerede udsolgt koncert i Fuglsøcenteret i Knebel d. 22. februar. Dagen efter, d. 23. februar spilles en koncert på Docken i København. Her er der i skrivende stund stadig billetter til salg.

Ray Sawyer fra Dr. Hook er død – Tak for al musikken!

DJ Peter Christensen, Diskotek Venus

JOHNNY REIMAR ER DØD

JOHNNY REIMAR ER DØD

Johnny Reimar er død En af de helt store i den danske musikbranche, Johnny Reimar er død. Han blev 82 år gammel. Det er med den dybeste sorg, at vi på familiens vegne må meddele, at vi har mistet vores højtelskede far. Han døde i går d. 4. april 2026, og sov stille og...

læs mere
VINDER MELODI GRAND PRIX 2026

VINDER MELODI GRAND PRIX 2026

Vinder Melodi Grand Prix 2026 Vinder af Melodi Grand Prix 2026 er Søren Torpegaard Lund. Det sker med sangen 'Før Vi Går Hjem'. I chok Kæmpe stort TILLYKKE til 27-årige Søren Torpegaard Lund som vinder af årets største danske pop brag med sangen 'Før Vi Går Hjem'....

læs mere
MELODI GRAND PRIX 2026 DELTAGERE

MELODI GRAND PRIX 2026 DELTAGERE

Melodi Grand Prix 2026 Deltagere Så nærmer tiden sig for Melodi Grand Prix 2026 og deltagerne er blevet offentliggjort, oplyser DR. Sidste års vinder SISSAL er med igen Det er på vanlig vis otte artister som skal dyste i landets største popbrag om at vinde æren af at...

læs mere

DJ PETER CHRISTENSEN

Email

Telefon

+45 30 98 26 39

Følg os

Besøg også Speak Production