+45 30 98 26 39 Info@diskotekvenus.dk
GRAND PRIX SANGE LÆKKET – UPS…
grand prix sange lækket

Grand Prix sange lækket…Ups!

Egentlig skulle sangene først være offentliggjort d. 28. januar. Men tidligere i dag, søndag d. 10. januar, havnede de 10 sange til Melodi Grand Prix 2016 ved et uheld på musiktjenesten Spotify.

Tog fejl af årstal

Brøleren skyldes i følge DR, at en medarbejder hos Sony Music havde uploadet sangene på Spotify til offentliggørelse d. 28. januar 2015 i stedet for 2016, ups!!! Derfor kender vi nu både sange og solister til årets største musikfest, der løber af stablen i Forum Horsens, lørdag 13. februar.

Genganger blandt deltagerne

Der er både en vinder af talentshowet The Voice i Australien, to tidligere X Factor-deltagere og en tidligere Grand Prix-deltager med i feltet, oplyser DR.

Dansk-australske Anja Nissen vandt The Voice i Australien tilbage i 2013, og har siden udgivet flere succesfulde singler down under. Herudover vil Grand Prix’et også byde på et gensyn med to tidligere X Factor-deltagere. Det er Sophia Nohr, der blev nummer syv i X Factor 2015. Kristel Lisberg deltog i konkurrencen i 2012.

Endelig deltager også Simone, der blev nummer tre i Melodi Grand Prix i både 2010 og 2013. Måske tredje gang bliver lykkens gang for den populære Næstved-pige?

Herudover deltager David Jay, der har hittet med “4 A Minute”, den svenske gruppe Bracelet og Veronicas Illusion, med sangeren Veronica Jensen i spidsen, bedre kendt under kunstnernavnet Aycan.

Endelig byder 2016-startfeltet også på bandet Lighthouse X og duoen Muri & Mario.

Stærkt deltagerfelt

DR’s underholdningschef Jan Lagermand Lundme betegner deltagerfeltet som meget stærkt, og at vinderen af Eurovision Song Contest 2016 i Stockholm bliver den danske vindersang. Bookmakerne havde i slutningen af december dog en anden mening, og spår en russisk sejr. Vi får se…!

Her er den komplette liste med deltagere til Melodi Grand Prix 2016:

David Jay, ‘Rays Of Sunlight’

Simone, ‘Heart Shaped Hole’

Bracelet, ‘Breakaway’

Sophia Nohr, ‘Blue Horizon’

Veronicas Illusion, ‘The Wrong Kind’

Lighthouse X, ‘Soldiers Of Love’

Kristel Lisberg, ‘Who Needs A Heart’

Jessica, ‘Break It Good’

Muri & Mario, ‘To Stjerner’

Anja Nissen, ‘Never Alone’

JOHNNY REIMAR ER DØD

JOHNNY REIMAR ER DØD

Johnny Reimar er død En af de helt store i den danske musikbranche, Johnny Reimar er død. Han blev 82 år gammel. Det er med den dybeste sorg, at vi på familiens vegne må meddele, at vi har mistet vores højtelskede far. Han døde i går d. 4. april 2026, og sov stille og...

læs mere
VINDER MELODI GRAND PRIX 2026

VINDER MELODI GRAND PRIX 2026

Vinder Melodi Grand Prix 2026 Vinder af Melodi Grand Prix 2026 er Søren Torpegaard Lund. Det sker med sangen 'Før Vi Går Hjem'. I chok Kæmpe stort TILLYKKE til 27-årige Søren Torpegaard Lund som vinder af årets største danske pop brag med sangen 'Før Vi Går Hjem'....

læs mere
MELODI GRAND PRIX 2026 DELTAGERE

MELODI GRAND PRIX 2026 DELTAGERE

Melodi Grand Prix 2026 Deltagere Så nærmer tiden sig for Melodi Grand Prix 2026 og deltagerne er blevet offentliggjort, oplyser DR. Sidste års vinder SISSAL er med igen Det er på vanlig vis otte artister som skal dyste i landets største popbrag om at vinde æren af at...

læs mere

DJ PETER CHRISTENSEN

Email

Telefon

+45 30 98 26 39

Følg os

Besøg også Speak Production