+45 30 98 26 39 Info@diskotekvenus.dk
GEORGE MICHAEL – FANTASY REMIX
George Michael Fantasy

Nummeret “Fantasy” blev først indspillet sidst i firserne af George Michael til hans andet legendariske soloalbum “Listen Without Prejudice Vol. 1”.

”Fantasy” var fra starten tænkt som en af singlerne fra pladen, men blev af uransagelige årsager valgt fra. Den kom kun med som B-side af den amerikanske udgave af ”Freedom ’90” og i UK med ”Waiting For That Day”.

Uddelte gratis kasettebånd i protest

Men George Michael fortrød, at ”Fantasy” ikke blev en single. Han spillede den live på sin ”Cover To Cover” tour i ´91 og ved flere andre lejligheder. På det tidspunkt havde George Michael problemer med samarbejdet med Sony. I protest uddelte han gratis kasettebånd med “Fantasy” på alle stole ved koncerterne. Senere spillede han også ”Fantasy” ved sin 25 Live Tour. “Fantasy” var ganske enkelt en af George Michael’s personlige favoritter.

The one and only Nile Rodgers

Den nye version af ”Fantasy”, som George Michael arbejdede på kort før sin død, var derfor det naturlige valg til en single. Han kontaktede den legendariske hitmager, Nile Rodgers. Han er med George Michael’s egne ord ”The one and only”! Rodgers ville være den eneste som kunne tilføre “Fantasy” mere funk, end den havde i forvejen. Nile Rodgers var hovedmand i Chic, og med til at lave Daft Punk’s ”Get Lucky” m.m.

Dokumentar til oktober

”Fantasy” er en del af  genudgivelsen af ”Listen Without Prejudice Vol 1/MTV Unplugged”. Der kommer også en stor TV dokumentar med titlen ”Freedom” d. 20. oktober. Dokumentaren ”Freedom” som George Michael arbejdede på som det sidste før sin død i julen 2016, har en lang række kendte medvirkende. Den lange liste omfatter bl.a. Stevie Wonder, Elton John, Liam Gallaghager, Nile Rodgers, alle ”Freedom 90” supermodellerne (Naomi Campbell, Cindy Crawford, Linda Evangelista, Christy Turlington, Tatjana Patitz) samt bl.a. Mary J. Blige, Tony Bennett, Mark Ronson, Jean Paul Gaultier, Kate Moss, Ricky Gervais og James Corden.

Der forhandles p.t. også om at vise ”Freedom” på dansk TV.

www.georgemichael.com

MELODI GRAND PRIX 2024 DELTAGERE

MELODI GRAND PRIX 2024 DELTAGERE

Melodi Grand Prix 2024 deltagere DR har afsløret Melodi Grand Prix 2024 deltagere. Målet er klart - Danmark skal i år i Eurovision finalen. DJ Peter Christensen fra Diskotek Venus har på vanlig vis lyttet alle de otte nye Grand Prix sange igennem. Og i dette nyheds...

læs mere
FRANK FARIAN ER DØD

FRANK FARIAN ER DØD

Frank Farian er død. Musiklegenden Frank Farian er død. Han blev 82 år gammel, og døde fredfyldt i sin lejlighed i Miami, skriver BBC. Farians helbred har været for nedadgående siden han i 2022 fik indopereret en hjerteklap. I et interview med tyske Bild tilbage i...

læs mere
REBECCA BRÜEL ER DØD

REBECCA BRÜEL ER DØD

Rebecca Brüel er død. Sangerinden Rebecca Brüel er død. Hun blev 71 år, og døde på Odense Universitetshospital d. 17. januar, oplyser hendes mand Troels Trier på Facebook. Som DJ har jeg spillet musikken med Rebecca Brüel mange gange. Og specielt under min tid som...

læs mere

DJ PETER CHRISTENSEN

Email

Telefon

+45 30 98 26 39

Følg os

Besøg også Speak Production